Debat

Unge forskere: Flere øremærkede forskningsmidler truer fri forskning

DEBAT: Flere midler til Horizon Europe er en god nyhed, men to problematikker kan i værste fald reducere andelen af midler til fri forskning, mener en række unge forskere.

Hvis man udsulter den frie forskning,
underminerer man også fundamentet for den anvendte og innovationsrettede
forskning, mener en række unge forskere.
Hvis man udsulter den frie forskning, underminerer man også fundamentet for den anvendte og innovationsrettede forskning, mener en række unge forskere. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en god nyhed, at EU vil øge forskningsbudgettet med yderligere fire milliarder euro til uddeling over de næste syv år.

Forskning og innovation er helt afgørende for at finde løsninger på små og store samfundsproblemer og for at sikre vores fælles fremtidige velfærd.

Nyheden rejser imidlertid også en række principielle spørgsmål om EU’s og Danmarks forskningspolitik.

Vi vil her pege på to sammenhængende problematikker, der betyder, at den nye EU-satsning i bedste fald ikke får nogen betydning for dansk forskning og i værste fald medfører en reduktion i andelen af midler til den frie forskning, nemlig:

1) tendensen til skævvridning af forskningsmidlerne i retning af tematiske midler og innovation på bekostning af fri forskning og 2) det uhensigtsmæssige danske nulsumsspil, der betyder, at hver en euro, der bliver hentet hjem fra EU, bliver modregnet i de nationale forskningsbevillinger. 

Prioriter den frie grundforskning
Horizon Europe, som EU’s nye forskningsramme hedder, består af tre grundsøjler:

“Excellent Science”, dvs. fri forskning, international mobilitet og opbygning af forskningsinfrastruktur, “Global Challenges and European Industrial Competitiveness”, som omfatter tematisk forskning inden for politisk definerede områder, og “Innovative Europe”, som dels er rettet mod innovationsprojekter, dels dækker over direkte investering i europæiske startup-virksomheder.

EU har desuden peget på fem missioner, dvs. forsknings- og innovationsområder, som skal have særlig fokus i de kommende år: klimaforandringer, cancer, klimaneutrale byer, hav- og vandmiljøer samt jordforhold og fødevarer. 

Tendensen over de senere år har netop været, at en voksende andel af midlerne bliver øremærket til specifikke formål, både i EU og Danmark.

I EU’s gamle forskningsprogram, Horizon 2020, udgjorde midlerne til den frie forskning 32 procent af det samlede budget. I det nye program, Horizon Europe, er det kun 26 procent.

Også i Danmark går en voksende del af de offentlige forskningsbevillinger til politisk udpegede områder. Sidste år valgte den danske regering eksempelvis at prioritere hele 700 millioner kroner til forskning i grøn omstilling på bekostning af midler til den frie forskning.

Klima, miljø og sundhed er ubestrideligt vigtige områder, og det er derfor både legitimt og forståeligt, at politikere ønsker at kanalisere midler til dem. 

Fri forskning er fundamentet
Vi vil dog gerne slå et slag for fri forskning drevet af forskeres nysgerrighed og intuition. Det gælder både Horizon Europe, hvor en større andel af midlerne bør gå til programmets første søjle - den excellente frie forskning - og i udmøntningen af offentlige danske forskningsbevillinger.

Dels fordi de store, videnskabelige nybrud ofte kommer fra den frie forskning. Dels fordi anvendt forskning og innovation i høj grad bygger på viden frembragt via den frie og langsigtede forskning.

Hvis man udsulter den frie forskning, underminerer man dermed også fundamentet for den anvendte og innovationsrettede forskning.

Som et eksempel er BioNTech- og Moderna-vaccinerne baseret på resultater fra nysgerrighedsdrevet grundforskning i RNA og fedtstof-baserede teknologier til administration af lægemidler foretaget i 1970’erne, 80’erne og 90’erne.

Resultater, som vi dengang ikke helt forstod betydningen af, men som snart vil være med til at hjælpe verden ud af pandemien. Det er derfor helt afgørende, at vi ikke lader os overvælde eller forblænde af de problemer, vi allerede kan tage og føle på.

Vi skal sikre midler til, at de skarpeste hjerner får mulighed for at forfølge deres nysgerrighed i gennemførelsen af forskningsprojekter inden for netop deres ekspertiseområder.

På den måde øger vi chancerne for, at vi også i fremtiden vil have et veludviklet vidensberedskab, når nye konkrete udfordringer kommer til syne, og når nye kriser kræver akutte løsninger.

Drop det danske nulsumsspil
Den anden helt centrale problematik, som EU’s nye satsning rejser, er den danske praksis med at modregne EU-bevillinger. I al sin korthed betyder det, at hver eneste euro, forskere i Danmark henter hjem, medfører en tilsvarende besparelse i de nationale forskningsbevillinger.

 

Der er nu 95,5 milliarder euro i EU's forskningskasse, og i andre EU-lande betyder det nye muligheder i forskningen. Det er midler, der investeres, hvor potentialet er størst. Midler, der åbner mulighed for virkelig at gøre en forskel, og som giver et markant boost til landenes forskning.

I Danmark derimod betyder det desværre noget andet. Herhjemme har vi valgt en tilgang, der vækker associationer til Storm P.'s berømte vittighedstegning: Vi fodrer hunden med dens egen hale. 

Svært at glæde sig over EU-midler
Den brede grundforskning holder altså for, hver gang vi vinder endnu en af de prestigefyldte EU-bevillinger. Nok har den enkelte forsker incitament til at ansøge om disse midler, men for det samlede danske forskningslandskab får sådanne bevillinger ringe eller negativ betydning.

I det omfang, det er tematiske midler, der hentes hjem, kan det nemlig medføre de facto færre midler til den frie, nysgerrighedsdrevne forskning - som for eksempel de konkurrenceudsatte midler, der uddeles via Danmarks Frie Forskningsfond.

Derfor er det med et dansk perspektiv svært helhjertet at glæde sig over EU's store forskningssatsning. 

Begejstringen kan dog hurtig vækkes: Med et enkelt pennestrøg kan loftet over forskningsinvesteringen sløjfes, og vi kan begynde at drømme…

Afsendere
Peter Ebert Andersen (adjunkt, AU)
Rasmus Bjørk (professor, DTU)
Peter Dalsgaard (professor, AU)
Rune Busk Damgaard (lektor, DTU)
Henrik Dimke (lektor, SDU)
Niels Chr. Hansen (adjunkt, AU)
Liselotte Jauffred (lektor, KU)
Knud Andreas Jønsson (lektor, KU)
Kristoffer Kropp (lektor, RUC)
Andreas Hougaard Laustsen (lektor, DTU)
Niels Martin Møller (lektor, KU, næstformand, Det Unge Akademi)
Mathias Wullum Nielsen (lektor, KU)
Trine Kellberg Nielsen, (lektor, AU)
Thomas Just Sørensen (lektor, KU)
Karen Vallgårda (lektor, KU, formand Det Unge Akademi) 
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Debatindlægget indeholdt tidligere en sammenligning af forskningsinvesteringerne i Danmark, Sydkorea, USA og Kina, men er fjernet, da tallene var opgjort forskelligt og derfor ikke kunne sammenlignes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Vallgårda

Professor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
ph.d. i historie (Københavns Uni. 2012)

0:000:00