Martin Geertsen
 svarer 
Magnus Heunicke

Martin Geertsen (V) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, hvordan gebyrer til videnskabsetiske komitéers behandling af ansøgninger og med etisk udtalelse vil blive fastsat

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 149, Spørgsmål 1
Kan ministeren redegøre for, hvordan gebyrer til videnskabsetiske komitéers behandling af ansøgninger og med etisk udtalelse vil blive fastsat?

Svar fra tirsdag den 3. maj 2022
”Kan ministeren redegøre for, hvordan gebyrer til videnskabsetiske komitéers behandling af ansøgninger og med etisk udtalelse vil blive fastsat?” Svar:

Med den kommende forordning får Danmark en række nye opgaver som skal løftes, herunder skal der fremover behandles ansøgninger om videnskabsetiske vurderinger af undersøgelser af ydeevne af IVD-udstyr.

Med lovforslaget foreslås det at placere denne opgave hos de videnskabsetiske medicinske komitéer. Da de videnskabsetiske medicinske komitéers arbejde med medicinsk udstyr i dag er overvejende gebyr-finansieret, foreslås det samtidigt med lovforslaget, at de nye opgaver også skal finansieres af gebyrer.

Det foreslås således med lovforslaget, at der indføres nye gebyrer til dækning af de videnskabsetiske medicinske komitéers nye opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger om videnskabsetiske vurderinger af undersøgelser af ydeevne af IVD-udstyr, da disse ikke er dækket af de videnskabsetiske medicinske komitéers nuværende gebyrstruktur. Disse gebyrer skal være omkostningsbestemte og dermed modsvare de udgifter, som de videnskabsetiske medicinske komitéer vil have i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger. Med lovforslaget vil der således være bemyndigelse til at fastsætte omkostningsbestemte gebyrer, der er knyttet op til en konkret modydelse.

De konkrete gebyrer vil årligt kunne tilpasses efter pris- og lønregulering (PL-regulering).
0:000:00