Aaja Chemnitz: De europæiske landes ekko af USA's og Nato’s oprustning er med til at udvikle højspænding

Uanset hvordan Nato-krisen med Rusland udvikler sig, så er det vigtigere end nogensinde, at vi i vores dialog med Rusland, italesætter behovet for diplomatisk nedtoning af situationen omkring Arktis og Nordatlanten, skriver Aaja Chemnitz Larsen.

Placeholder image
"Jeg er stærkt bekymret for, at en øget militær aggression vil have en spill-over effekt i Nordatlanten og i sidste ende også i Arktis," skriver Aaja Chemnitz Larsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig har vi aldrig stået mere sårbart, end vi gør nu. Vesten versus Rusland er den store overskrift i forsvarspolitisk sammenhæng lige nu.

Hvordan påvirker det Arktis? Hvordan påvirker det et kommende forsvarsforlig? Og bliver der overhovedet indgået et forsvarsforlig i denne valgperiode?

Temadebat

Hvordan skal et nyt forsvarsforlig skrues sammen?
De indledende øvelser til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden på det forsvarspolitiske område i det kommende år.

Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023, og flere af Folketingets partier banker på døren for at blive lukket ind i forhandlingslokalet.

Men hvilke ønsker har partierne i forligskredsen og områdets aktører egentlig til den nye aftale? Og hvorfor er det præcis, at SF, Nye Borgerlige og grønlandske Inuit Ataqatigiit (IA) ønsker at sidde med ved forhandlingsbordet?

De spørgsmål stiller Altinget Forsvar i en ny, stor temadebat, hvor politikere og aktører vil svare på, hvad der konkret er vigtigt for dem at få skrevet ind i et nyt forsvarsforlig.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Alle disse spørgsmål er centrale og vigtige at få svar på. Her kommer mine bedste bud på, hvad man skal være opmærksom på i forhold til et forsvarsforlig set med grønlandske briller.

Ruslands første skridt i forhold til at invadere Ukraine kan man ikke komme uden om. En anerkendelse af ukrainsk-kontrollerede områder som uafhængige er ikke til at tage fejl af. USA og Nato's (og Danmarks) øgede aggressive modsvar kan man heller ikke komme udenom. Dette vil have afgørende betydning for et kommende forsvarsforlig i denne valgperiode, uanset hvordan situationen udspiller sig i den nærmeste tid.

I forsøget på at imødekomme Ukraines aktuelle ønsker til flere lande om militær opbakning, blev det tydeligt, at det danske forsvar er stærkt udfordret. Ikke kun på materiel, men også på mandskab.

Deroute i de diplomatiske løsninger
Uanset om man ser Danmarks beslutning om at øge og klargøre det militære beredskab som symbolsk, så vil det sammen andre europæiske landes bidrag utvetydigt udvikle sig til et ekko af USA's og Nato’s oprustning.

Som jeg ser det, er det med til at udvikle højspænding, og i værste fald kan det være en potentiel deroute i forhold til at finde diplomatiske løsninger. Alt dette kan og vil få betydning for forsvarsforliget.

Læs også

Netop de materielle og mandskabsmæssige udfordringer i det danske forsvar vil være medårsag til, at presset fra USA om et Nato-bidrag svarende til to procent af BNP vil fortsætte.

Jeg tror ikke, vi kommer til at lukke gabet mellem 1,43 procent til de to procent med et kommende forlig. Men vi kommer til at tage et stort spring derop af. Et øget Nato-bidrag har bred politisk opbakning, men det kræver også indlandsis i maven hos regeringen, for det handler ikke kun om pengene. Det er et politisk spil på højt plan.

Et øget Nato-bidrag har bred politisk opbakning, men det kræver også indlandsis i maven hos regeringen

Aaja Chemnitz Larsen (IA), formand for Folketingets Grønlandsudvalget og Arktiske Parlamentarikere

Jeg er stærkt bekymret for, at en øget militær aggression vil have en spill-over effekt i Nordatlanten og i sidste ende også i Arktis. Udover at sidde på nogle betydelige energikilder, som har afgørende betydning for hele Europa, så er Rusland en central aktør i Arktis.

Landet udgør 40 procent af det geografiske område og har frem til 2022 formandskabet i Arktisk Råd. Vi ved desuden, at det er vigtigt for Rusland at fremstå som en stærk leder af Arktisk Råd.

Men det kommer til at blive uhyre vanskeligt, når de står ansigt til ansigt med sanktioner i EU i deres stærke modstand overfor Vestens krav om at holde sig fra Ukraine.

Tonen er klart skærpet fra alle parter. Uanset hvordan Nato-krisen med Ukraine og Rusland udvikler sig, så er det vigtigere end nogensinde, at vi i vores dialog med Rusland, italesætter behovet for diplomatisk nedtoning af situationen omkring Arktis og Nordatlanten. Det skal vi gøre for at kunne bevare lavspænding i Arktis og overholde Ilulissat-erklæringen.

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Larsen

Formand, Grønlandsudvalget, MF (IA), formand, Den Arktiske Komité (SCPAR)
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2003)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser