Ekspert: Stjernerne står godt for Putins og hans kinesiske allieredes opgør med Vesten

Bortset fra lidt doven kritik fra opposition og støttepartier blev regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi venligt modtaget. Dens fem typer af budgetneutralt værdidiplomati kan ingen være uenige i, og alle ønsker at øge forsvarsbudgettet til to procent så langsomt som muligt.

Det mest interessante ved den nu tre uger gamle og allerede stort set glemte strategi er, at den udtrykker dansk konsensus: At Nato er ekstremt stærk, og Ruslands sabelraslen blot er larm, der i værste fald kan ramme Ukraine. Desuden at Danmark er et kerneland i Nato og USA vores nærmeste allierede. Og ikke mindst at konventionel krig i Nordeuropa er utænkeligt, om end Forsvaret skal have lidt flere penge til Arktis og cyberforsvar.

Alt dette er mindst delvis forkert. Rusland har siden 2008 genopbygget et forsvar, hvis budget målt i købekraft svarer til Tysklands, Storbritanniens og Frankrigs tilsammen. Dets militær er nu stort, stærkt og øvet, og logistisk egnet til god gammeldags storkrig med panser, artilleri og soldater.

Modsat er det vesteuropæiske forsvar over de sidste 30 år omstillet til værdipolitiske markeringer i fjerne lande. Skrothandlerne har taget kanonerne og kampvognene, mens miljø- og erhvervspolitik samt regional beskæftigelse og bureaukrati har taget resten.

Kun kulissen står tilbage
Tilbage står europæisk Nato med kulisser, hvor der engang var militære styrker, og med tyske Bundeswehr som det forsvar, der er faldet dybest. Hvordan ved man det? Det handler om at tælle efter.

Al relevant viden findes på Nato’s forsvars offentlige hjemmesider. Derfor ved Putin og hans generaler, at Rusland har strategisk handlefrihed. Det er Nato’s militære svaghed, der er baggrunden for, at Putin kræver de baltiske lande ud af Nato og amerikanerne ud af Europa. Efter Ukraine følger russisk pres nye steder. Højst sandsynligt bliver det Baltikum og Polen.

At Danmark er et kerneland i Nato, var sandt for 15 år siden

Jeppe P. Trautner

Uden for Danmark og i alt fald i Rusland er det forstået, at USA ikke konkret er en nær dansk eller europæisk allieret. Omkring 90 procent af USA’s styrker befinder sig i USA, måneders transport fra Europa, og landet er i øvrigt i en kold borgerkrig og desuden optaget af Kina.

Samtidig er EU splittet i synet på Rusland, militær magt og demokrati. Stjernerne står godt for Putins og hans kinesiske allieredes opgør med Vesten.

Fanget i en fortids-boble
Nato-eksperter har uformelt opgjort, at det danske forsvar er i Nato’s bund, hvad angår evnen til at omsætte forsvarsbudgettet til relevant militær kapacitet. 

Indregn da Forsvarets udmeldinger om at en lillebitte brigade bliver klar i 2035 på absurde 90 dages beredskab, og selv da kun hvis andre leverer logistikken. Når Forsvarets politisk givne opgave er at opnå alting, mens dets struktur samtidig er kalejdoskopisk, kan kun lidt opnås.

Alene de ansattes dygtighed og gode vilje sikrer en vis kapacitet. At Danmark er et kerneland i Nato, var sandt for 15 år siden. Det syn deles ikke længere af Alliancens øvrige lande.