Afghanistan-polemik ligger entydigt hos Pia Olsen-Dyhr

Tak til Pia Olsen Dyhr (SF) for svar på mine kommentarer.

Hun beskylder mig for polemik. Hvis det at have styr på fakta og bruge dem i praksis er polemik, lever jeg fint med den beskyldning.

Olsen Dyhrs svar viser dog, at polemikken nok nærmere starter hos hende selv. Udlægningen af, hvad jeg har skrevet, er på flere punkter taget ud af den blå luft, og flere af partiformandens postulater er beviseligt forkerte.

For det første har jeg ikke holdt det, der blev gjort i Afghanistan de sidste 20 år, op som et ideal. Hvis partiformanden tager sig tid til at læse mit indlæg skrev jeg: "Alle amerikanske administrationer og danske regeringer har i de forløbne 20 år begået fejl, uanset deres politiske ståsted."

Jeg skrev blandt andet, at det var forkert at igangsætte et statsopbygningsprojekt i et vestligt billede. Jeg er fuldstændig enig med Olsen Dyhr i, at den centralistiske tilgang, der førte til "borgmester i Kabul-problematikken", var en kæmpe fejl.

Hvis vi vil undgå at lave lignende bommerter fremover, er det vigtigt at forstå, at vi ikke blot endte der på grund af Bush og Fogh, som Olsen Dyhr forsøger at bilde offentligheden ind. Vi endte der som resultat af en glidende proces (kaldet "mission creep"), som der var enighed om i FN’s Sikkerhedsråd, og som den demokratisk valgte afghanske regering bad om. Her i Danmark støttede Socialdemokratiet beslutningerne i Folketinget i de år. Så uanset hvilke fejl, der blev begået af Fogh-regeringerne, er det et faktum, at beslutningerne nød bred støtte.

For det andet postulerer partiformanden, at jeg "hiver den militære del ud af ligningen" og "belærer om den humanitære indsats". Hun beskylder mig endog for "et useriøst kneb", selvom jeg intetsteds har kommenteret på den humanitære indsats. Det er fri fantasi. Ordet "humanitær" står slet ikke i mit indlæg.

Jeg håber, SF-formanden forstår, at der er en forskel på humanitær indsats og på udviklingsbistand. Jeg kommenterede udelukkende på sidstnævnte. Hvorfor er det vigtigt? Det skyldes, at statsopbygning reelt er udviklingsbistand. SF-formanden er imod "statsopbygning", men sagde i sit interview, at der skulle "bygges op fra neden". Det er præcis det, Den Danske Ambassade i Kabul har forsøgt i årevis.

Hvis SF-formanden ikke mente, at det danske udviklingsprogram i Afghanistan havde en berettigelse på grund af den samtidige militære indsats, burde hun over årene have forsøgt at begrænse det. Jeg forestiller mig ikke, SF tidligere har kritiseret det. Hvis det er forkert, hører jeg det gerne.

For det tredje hævder Olsen Dyhr, at "efterretningstjeneste, diplomati og forskere ikke har råbt op i årevis vedr. Pakistans rolle i forhold til Taliban."

Jeg skal ikke kunne tale for diplomati og forskere, men jeg vil anbefale, at partiformanden læser de årlige risikovurderinger fra FE, før hun slynger om sig med beskyldninger. For eksempel skrev FE i 2010 om Pakistan: "Pakistan spiller en nøglerolle (…) i Afghanistan. Hovedårsagen er, at Pakistan siden Afghanistans kamp mod Sovjetunionen fra 1979 har givet massiv og mangeartet støtte til afghanske Taliban-grupper". I 2011 lød det: "Pakistans forhold til Afghanistan vil fortsat være præget af, at det støtter de to vigtigste militante sunniekstremistiske oprørsgrupper i Afghanistan: Taliban og Haqqani-netværket."

Jeg håber, SF-formanden forstår, at der er en forskel på humanitær indsats og på udviklingsbistand.

Jacob Kaarsbo

For det fjerde påstår partiformanden, at Islamisk Stat "står ud af det blå i Kabul og detonerer en bombe."

Islamisk Stat i Khorasan Provinsen har de sidste par år blandt andet bombet en pigeskole og et hospital i Kabul. I november 2020 skrev FE i den årlige risikovurdering: "ISKP’s oprørskamp får sandsynligvis bedre vækstbetingelser, når koalitionen trækker sig ud af Afghanistan, og det får også indvirkning på terrortruslen fra ISKP."

Det virker desværre, som om SF-formanden ikke følger med. Hun sætter sig tydeligvis ikke ind i, hvad FE har meldt ud offentligt, før hun skriver om "grove fejlvurderinger". Hun skulle nok overveje, om hendes egen tilgang er hensigtsmæssig.

For det femte kalder SF-formanden, det "ren polemik", at jeg "retorisk spørger til forhandlingerne med Taliban". Hun mener tilsyneladende, jeg har beskyldt Biden-administrationen for den del. I mit indlæg står der sort på hvidt, at "fredsaftalen var Trumps store PR-nummer". Igen vil jeg opfordre Olsen Dyhr til at læse de indlæg, hun kommenterer på. Trumps mediestunt var 'the original sin', men Biden førte den videre.

For det sjette bliver jeg skudt i skoene, at jeg mener, at "en tilbagetrækning kunne foregå kønt og problemfrit". Det eneste sted, hvor ordet tilbagetrækning står i min tekst, er i spørgsmålet, om SF-formanden stadig mener, tilbagetrækning var en god idé, nu hvor Taliban er tilbage ved magten og har skabt fristed for al-Qaida. Igen fantaserer partiformanden om, hvad jeg skriver.

Af alle de utallige fejl, der er blevet begået i 20 år i Afghanistan, var tilbagetrækningen den største. Den efterlader Vestens og dansk sikkerhed forringet og internationale anseelse vingeskudt. Som Olsen Dyhr selv er inde på, var den folkelige opbakning i USA gået fløjten. Det har jeg fuld respekt for. Derfor burde forklaringen på tilbagetrækningen have været, at vi trækker os tilbage af indenrigspolitiske hensyn. Det er fair nok.

Hverken amerikanske eller danske vælgere fortjener at blive spist af med sikkerhedspolitiske pseudoforklaringer. Jeg vil minde om, at de argumenter, der fra Bidens og den danske regerings side i april måned dannede grundlag for tilbagetrækningen, var, at al-Qaida var nedkæmpet, og at den 300.000 mand store hær kunne holde Taliban stangen. Begge dele var forkerte, og ingen af argumenterne byggede på efterretninger.

Olsen Dyhr skriver nu, at "de efterretninger, man har haft brug for, har simpelthen været for ringe hele vejen igennem".

Jeg skrev allerede 1. maj her på Altinget, at argumenterne for tilbagetrækningen var urealistiske. Dokumentationen var tilgængelig offentligt, blandt andet i FE’s risikovurdering fra november 2020.

Olsen-Dyhr fastholder, tilbagetrækningen var rigtig, selv om det er gået modsat af, hvad hun og tilhængerne af tilbagetrækningen hævdede. Der er kommet et ekstremistisk Taliban-styre og fristed for al-Qaida. Derpå har Olsen Dyhr og tilhængerne ændret deres argumenter. Vi får se, hvad Olsen Dyhr finder på af forklaringer, når terrortruslerne fra Afghanistan igen manifesterer sig mod Vesten og vestlige interesser.

Sluttelig er det skuffende, at SF-formanden insinuerer, at jeg skulle være til fals for våbenindustrien, og at "mine holdninger kan vinde gehør mod betaling". Jeg har aldrig modtaget en rød øre fra våbenindustri eller noget lignende. Det siger mere om SF-formandens fordomme, end det siger om mig. Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti. Jeg laver fakta-baserede analyser af udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold og går blandt andet i rette med politikere, der baserer deres politik på skrøner og vandrehistorier. Jeg står til rådighed for alle, der ønsker et udenrigs- og sikkerhedspolitisk realitycheck.

Som serviceinfo til Olsen Dyhr kan jeg fortælle, at jeg har været så heldig at arbejde med udviklingsbistand og humanitær indsats blandt andet for FN’s Udviklingsprogram i Mozambique, før jeg kom til FE. I starten af 2000’erne lærte vi inden for udviklingsbistanden om forskellen på at gøre de rigtige ting og at gøre de rigtige ting rigtigt.

Humlen er, at de rigtige ting at gøre, går galt, hvis de ikke bliver gjort rigtigt. Jeg ser i dag en fare for, at vi fremover undlader at gøre de rigtige ting, fordi vi i de sidste 20 år ikke har gjort dem rigtigt.

Derfor insisterer jeg på detalje og nuance, når vi diskuterer de sidste 20 års læring i kampen mod militant islamistisk terror. Den kamp vil nemlig fortsætte.