Debattør: FN-traktat repræsenterer et paradigmeskifte i synet på atomvåben

DEBAT: Folketinget skal diskutere dansk atomvåbenpolitik. Det er spændende, om udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil basere en selvstændig dansk stillingtagen til FN-traktat på socialdemokratiske værdier som modstand mod atomvåben, skriver Tue Magnussen.

Placeholder image
Jeppe Kofod har bebudet en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Dansk tilslutning til FN-traktat kan blive første skridt, skriver Tue Magnussen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

22. januar er både globalt og i dansk sammenhæng en markant dato, når det gælder atomvåben.

Globalt er det dagen, hvor FN's traktat mod atomvåben træder i kraft. Aftalen forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. 

Atomvåben er det sidste masseødelæggelsesvåben, der nu bliver omfattet af et internationalt absolut forbud. Dermed udfyldes et stort hul i Folkeretten.

I dag har Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea atomvåben. Både danske og internationale sikkerhedseksperter mener, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under Den Kolde Krig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

De indgåede internationale aftaler opsiges over en kant, FN's banebrydende ikke-spredningsaftale fra 1970 har været frosset fast i årtier, atommagterne udvikler og opruster deres arsenaler, og udvikling af overvågning- og opsporingsudstyr medfører, at atomkrigsplaner atter indgår i de militære handlingsplaner.

Med foreløbig 51 ratifikationer af traktaten – fra især en række mindre lande i den tredje verden – afspejles det, at ønsket om nedrustning og forbud mod atomvåben i høj grad er "et råb fra syd" mod de ni atomvåbenbesiddende lande, som sammen med blandt andet Nato-landene på USA's forhenværende præsident, Donald Trumps, opfordring udmærkede sig ved deres fravær under såvel forhandlingen som vedtagelsen af traktatteksten i juli 2017.

Traktaten sætter ny norm for de moralske, politiske og juridiske principper, som kan føre til afskaffelsen af atomvåben

Tue Magnussen, Tidligere underviser i international politik og tidligere advocacy-koordinator ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

Paradigmeskifte i synet på atomvåben
Fredag er der folketingsdebat i forhold til, om Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten.

Det er første gang i næsten 20 år, at Folketinget diskuterer dansk atomvåbenpolitik. Forespørgselsdebatten, som er anmeldt af Enhedslisten og SF, finder sted samme dag, hvor traktaten træder i kraft og dermed bliver en del af Folkeretten og de internationale konventioner, som ikke mindst Socialdemokratiet gerne støtter.

Stormen mod Capitol den 6. januar fik udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til – overfor den daværende amerikanske ambassadør – at karakterisere Trumps opfordringer som antidemokratiske.

En sjælden dansk kritik af en – på det tidspunkt siddende – amerikansk præsident. Det begyndende opgør med trumpismen vil måske føre til en ændret dansk holdning til forbuddet mod atomvåben.

I september bebudede Jeppe Kofod en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Debatten om atomvåben og dansk tilslutning til FN-traktaten kan blive det første sikkerhedspolitiske opgør med trumpismen baseret på socialdemokratiske værdier.

Traktaten repræsenterer et paradigmeskifte i synet på atomvåben, som fremover ikke blot er moralsk uønskede, men direkte forbudt. Traktaten sætter ny norm for de moralske, politiske og juridiske principper, som kan føre til afskaffelsen af atomvåben.

Principper, som i en dansk sammenhæng og i regeringens selvforståelse udmærket kan betegnes som socialdemokratiske værdier og ovenikøbet i form af en FN-traktat.

Nej til atomvåben
Danmark har været medlem siden Natos oprettelse i 1949, men har aldrig officielt accepteret atomvåben på dansk territorium, hvilket tilskrives den stærke folkelige modstand.

Modstanden mod atomvåben havde allerede i 1959 relativt flertal i befolkningen. I en Gallup-måling var 49 procent imod atomladninger, 12 procent var for, og 39 procent svarede "ved ikke".

I årene 1960 til 1966 formulerede Kampagnen mod Atomvåben gennem påskemarcher modstanden mod atomvåben. Beslutningen om modernisering af Nato-atomslagstyrken omkring 1980 førte til protester i vesteuropæiske lande, hvor Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred afspejlede den danske modstand mod atomvåben.

I Danmark var den såkaldte dobbeltbeslutning direkte årsag til fodnotepolitikken i 1982 til 1988, hvor et folketingsflertal uden om regeringen tog forbehold over for Natos generelle politik.

Læs også

Socialdemokratiets atomvåbenpolitik blev fra 1950'erne formuleret under presset fra den folkelige modstand og fik gradvist karakter af en socialdemokratisk værdi.

Den daværende socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, skrev i april 1978, at "disse våben [atomvåben] er djævlens værk (...)," og at de "vil, hvis de anvendes, have frygtelige følger for menneskeheden. Alle bestræbelser må gå ud på at bremse, nedtrappe eller helt opgive produktionen af disse altødelæggende våben".

De to socialdemokratiske koryfæer Kjeld Olesen og Mogens Lykketoft er da også blandt de 56 tidligere stats-, udenrigs- og forsvarsministre, der har underskrevet en opfordring til at tiltræde traktaten om forbud mod atomvåben.

Traktaten er gået under radaren
Op til folketingsdebatten har en ny opinionsmåling gennemført af YouGov dokumenteret, at den årelange, brede modstand mod atomvåben fortsat er udtalt.

Selvom traktaten ikke har fået større opmærksom, svarer 92 procent – af dem, der har taget stilling – ja til, at Danmark skal tilslutte sig FN's traktat med forbud mod atomvåben, mens kun otte procent siger nej.

Alle de 1.008 adspurgte fordeler sig med 78 procent "ja," syv procent "nej" og 16 procent "ved ikke". Om opinionsmålingen vækker genlyd i Folketinget, er mere tvivlsomt, men debatten kan måske være det første skridt på vejen til, at Danmark tilslutter sig et forbud mod atomvåben som del af Folkeretten.

I Danmark er processen fra traktatens start til dens snarlige ikrafttræden i nogen grad gået under radaren. Det skyldes overvejende, at den danske regering i 2017 boykottede forhandlingerne omkring traktatens formulering efter Trump-administrationens pres, og at regeringsskiftet i 2019 ikke har medført en ændret udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs trods udmeldingerne fra udenrigsminister Jeppe Kofod om at basere udenrigs- og sikkerhedspolitikken på socialdemokratiske værdier.

Forståelsespapiret ved regeringsdannelsen i juni 2019 kunne have markeret, at Danmark vil fremme nedrustning af atomvåben ved at tilslutte sig og ratificere FN's traktat om forbud mod atomvåben. Det ville have været i tråd med socialdemokratiske værdier.

Det er spændende, om Jeppe Kofod i sit opgør med trumpismen fredag vil basere en selvstændig dansk stillingtagen til FN-traktaten på socialdemokratiske værdier som modstand mod atomvåben og støtte til FN.

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Udenrigsminister (S), MF
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), ma i public administration (Harvard 2007)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser