Eksperter og soldater vil bruge ekstra milliarder på krudt og kugler

Ammunition, udrustning og bedre faciliteter bør stå øverst på prioriteringslisten, når straksbevillingen i den store forsvarsaftale skal bruges. Det mener både eksperter og Forsvarets fagforeninger. 

Foto: Rasmus Franck / Forsvarsgalleriet
Frederik Gjersen Hansen Andreas Krog

Forsvaret mangler i høj grad krudt og kugler. Det bør ifølge flere eksperter være øverste punkt på prioriteringslisten, når Forsvaret skal ud og bruge den straksbevilling, som er en del af den store forsvarsaftale, der blev indgået søndag aften. 
 
“Vi har en kampbataljon lige nu, der er på beredskab. De skal simpelthen have ammunition, så de ikke skyder tomt efter fire dage, hvis de – gud forbyde det – skulle komme i krig,” siger militæranalytiker Hans Peter Michaelsen. 
 
Regeringen, V, K, SF og R blev søndag enige om en straksbevilling på syv milliarder kroner i 2022 og 2023 til “forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, styrket diplomati og humanitær indsats,” som der står i forligsteksten.  
 
Ifølge flere kilder er det forventningen, at fem af de syv milliarder kroner lander på forsvarsminister Morten Bødskovs (S) bord. Sammen med partierne bag forsvarsforliget skal han finde ud af hvordan pengene konkret skal bruges.

Vi har en kampbataljon lige nu, der er på beredskab. De skal simpelthen have ammunition, så de ikke skyder tomt efter fire dage, hvis de – gud forbyde det – skulle komme i krig.

Hans Peter Michaelsen, militæranalytiker

Stærkt udgangspunkt

Omkring en milliard kroner kommer til at gå til at dække et akut hul i Forsvarsministeriets driftsøkonomi. Præcis hvor stort hullet er, vides endnu ikke. Men kilder vurderer det til at være mellem 750 og 1,2 milliarder kroner.

Det efterlader altså omkring fire milliarder til fri leg.

“Det er et stærkt udgangspunkt for Forsvarets udvikling. Der er noget, der kan tages hånd om allerede nu. Vi skal finansiere de skærpede beredskaber som dele af Forsvarets enheder er sat i som følge af den ændrede sikkerhedssituation og afledte indsatser. Og så skal vi tage vare om kendte økonomiske udfordringer på driften af materiel,” siger forsvarschef Flemming Lentfer. Det er ham, der skal foreslå, hvad politikerne skal bruge pengene til.

Generalsekretær i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, mener, at det kun kan gå for langsomt med at få fyldt ammunitionslageret op.

“Ammunition skal indkøbes øjeblikkeligt. For det er det, som vores nuværende enheder står og mangler lige nu,” siger han.

For høj personaleomsætning

Men der skal også være mandskab til at bruge ammunitionen. Forsvaret har længe haft udfordringer med at fastholde deres personel. Derfor skal det gøres mere attraktivt at iklæde sig det camouflagefarvede tøj, mener Lars Bangert Struwe.

Læs også

“Det vigtigste er, at vi har soldater til at udføre opgaverne. Vi bliver nødt til at kigge på fastholdelsen,” siger han.

Det er officerernes fagforening enig i.

”Vi skal have fundet ud af hvorfor folk forlader Forsvaret og så få dem stoppet. For det er tosset at investere eksempelvis tre års uddannelse i nogen, som så kun bliver i Forsvaret i et halvt år. Personaleomsætning er alt for høj. Hvis man ikke gør Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads på den lange bane, så kan man rekruttere nok så mange. Det vil ikke gøre nogen forskel,” siger Niels Tønning, formand for Hovedorganisationen af officerer i Danmark, og fortsætter:

”Det nytter ikke noget at købe 20 nye kampvogne, hvis ikke du kan bemande dem.”

Det giver ikke mening, at man sender soldater på øvelse i en periode for derefter at sende dem på afspadsering i to måneder, når vi samtidig står og mangler folk. 

Hans Peter Michaelsen, militæranalytiker

På afspadsering i to måneder

Helt konkret bør det være muligt at få økonomisk kompensation for merarbejde, så man undgår utilgængelige soldater på afspadsering, mener Hans Peter Michaelsen.

“Det giver ikke mening, at man sender soldater på øvelse i en periode for derefter at sende dem på afspadsering i to måneder, når vi samtidig står og mangler folk,” siger han.

Det vil ifølge ham også give mening at genoverveje størrelsen af den pengepose, man tildeler medarbejderne i Forsvaret.

“Man bør måske kigge på, om lønnen i virkeligheden er konkurrencedygtig. Der har været tale om, hvorvidt konstablerne gider blive i Forsvaret, når der er så godt gang i det civile arbejdsmarked,” siger han.

Stoppet blødning

Hos en af Forsvarets største fagforeninger ser man også konkurrencen fra det civile arbejdsmarked, som en akut udfordring.

Læs også

“Vi skal have stoppet den blødning af fast personel, som vi har. Vi skal holde fast i det erfarne personel, som vi har tilbage. Desuden skal strukturen fyldes op, så vi har alle de folk, som vi bør have. Så folk ikke skal rende livet af sig selv, fordi der er for få hænder til for mange opgaver,” siger Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), og fortsætter:

”Vi skal også have fyldt vores lagre op med ammunition, udrustning og reservedele, så vi rent faktisk kan virke. De helt basale ting til at løse vores opgaver.”

Struktur eller afbetaling af gæld

Hvis alle pengene ikke bruges på fastholdelse og ammunition, skal Forsvarets struktur styrkes. Det konstaterer Lars Bangert Struwe.

“Vi skal sørge for, at vi har et officer- og befalingsmandskorps, der kan uddanne fremtidige soldater. Vi skal have de rammer, der skal til for at opbygge en struktur. Vi skal have nok kaserner, øvelsesterræner og tøj, vi kan iklæde soldaterne,” siger han.

Hans Peter Michaelsen er enig i, at strukturen skal styrkes. Men han tror dog ikke, at de nuværende midler rækker til det.

“Det kræver længere tid og flere penge at finde ud af, hvor mange kaserner, mandskab, instruktører og materiel, der skal til for at udbygge strukturen. Det får du ikke iværksat for de midler, der ligger lige nu,” siger han.

Han ser hellere, at Forsvaret betaler af på den materielgæld, Forsvaret har fra blandt andet indkøb af F35-kampflyene.

“Det er lidt ligesom, hvis man fik lidt ekstra penge til husholdningen derhjemme. Så vil der altså være et større råderum, når der skal købes nyt materiel, der koster mange penge,” siger han.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

Flemming Lentfer

General, forsvarschef, Forsvaret, forsvarsministerens militærfaglige rådgiver
Flyvevåbnets Officersskole (1985)