V og K: Derfor kan Danmark godt vente 11 år med at nå sit Nato-mål

Når det danske forsvarsbudget først skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet knap 12 år ude i fremtiden, så handler det blandt andet om at kunne tælle til 90 mandater og om, at Forsvaret skal nå at kunne fordøje pengene og købe fornuftigt ind, påpeger Venstre og Konservative. 

De fem partiledere bag det nationale forsvarskompromis ved underskrivelsen af aftalen i Statsministeriet søndag.
De fem partiledere bag det nationale forsvarskompromis ved underskrivelsen af aftalen i Statsministeriet søndag.Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Om knap 12 år - ved udgangen af 2033 - skal det danske forsvarsbudget udgøre to procent af bruttonationalproduktet.

Det er en af hjørnestenene i det nationale kompromis om dansk forsvar, som regeringen sammen med Venstre, SF, de radikale og de konservative blev enige om henover weekenden.

Hvis man når i mål, så vil det være knap 20 år efter at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på et Nato-topmøde i Wales i 2014 underskrev en erklæring om, at alle Nato-lande skulle ”sigte efter at arbejde hen i mod”, at deres forsvarsbudgetter udgjorde to procent af BNP i 2024.

Og altså ni år efter sigtepunktet 2024.

90 mandater

De to borgerlige deltagere i det nationale kompromis, Venstre og Konservative, er godt klar over, at et tilløb på knap 12 år i manges øjne kan virke uambitiøst.

Men der er flere gode forklaringer på, at det var her man landede.

”Der skal være 90 mandater til denne her slags ting,” var den kortfattede konstatering fra den konservative formand, Søren Pape Poulsen, da aftalen blev præsenteret i Statsministeriet søndag aften.

Læs også

Ved siden af Søren Pape Poulsen stod statsminister Mette Frederiksen (S), SF-formand Pia Olsen Dyhr, V-formand Jakob Ellemann Jensen og de radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen.

Finde en balance

For at samle de deltagere og deres partier om en fælles aftale, der indfrier de borgerliges hede ønske om at nå to procent, så er der brug for kompromisvillighed.

”Man kunne sagtens have ønsket at det skulle gå hurtigere. Det handler om at finde en balance, som sikrer, at vi alle sammen kan være med,” påpegede Jakob Ellemann Jensen og fortsatte:

”Og som sikrer, at der også er et fornuftigt afløb på de her investeringer. For hvis man hæver forsvarsbudgettet med 19 milliarder i morgen, så er det måske ikke alle penge, der vil blive brugt lige hensigtsmæssigt.”

Søren Pape Poulsen hæftede sig ved det lille ord ”varigt” i forligsteksten.

”Det betyder, at når vi når op på to procent, så skal vi blive der. Det er rigtig vigtigt i denne her aftale,” understregede Søren Pape Poulsen.

Ifølge aftaleteksten, så er det Forsvarskommandoen, der har anbefalet, at det næste forsvarsforlig fra 2024 og frem får en 10-årig løbetid, så "implementeringen af styrkelsen af Forsvaret sker mest hensigtsmæssigt."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Fhv. partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00