Tidligere udenrigsminister mindes ikke at være blevet orienteret om Libyen-sag: "En nyhed af den størrelse sætter sig i hukommelsen"
Tidligere udenrigsminister Villy Søvndal kalder det "uantageligt," at oplysningerne om danske kampflys rolle i angreb med dokumenterede civile drab i Libyen ikke kom frem for et årti siden.
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørVilly Søvndal (SF) var udenrigsminister i 2012, da Forsvaret udarbejdede rapporter, der konkluderede, at danske kampfly deltog i luftangreb, hvor FN, medier og ngo'er havde dokumenteret civile drab i Libyen.
Alligevel er han "meget sikker på", at han ikke blev orienteret om den såkaldte Libyen-sag.
"En nyhed af den størrelse sætter sig i hukommelsen," siger Villy Søvndal i dag, også selvom det i dag 12 år senere, og det var et travlt år, hvor Danmark blandt andet havde EU-formandsskabet.
Søvndal, der var udenrigsminister fra 3. oktober 2011 til 12. december 2013, er i dag medlem af byrådet i Kolding Kommune og kandidat til sommerens valg i Europa-Parlamentet.
Libyen-missionen sluttede 31. oktober 2011, altså tidligt i Helle Thorning-Schmidts første regering, men undersøgelserne af civile drab fortsatte et halvt år derefter.En nyhed af den størrelse sætter sig i hukommelsen.
Villy Søvndal (SF)
Tidligere udenrigsminister
Villy Søvndal reagerer på, at Altinget – sammen med The Guardian og Airwars – i sidste uge kunne afsløre, at Forsvaret havde hemmeligholdt de pågældende rapporter i over et årti.
Forsvarsministeriet har stadig ikke besvaret Altingets spørgsmål om, hvilke politikere og embedsmænd der kendte til rapporterne.
I stedet har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bedt Forsvaret om at vurdere de 12 år gamle dokumenter på ny.
"Det er rigtig godt og nødvendigt," siger Villy Søvndal om den beslutning.
Uantagelig mørklægning
Den tidligere udenrigsminister er stærkt kritisk over for, at oplysningerne ikke er kommet frem allerede dengang.
"Det er selvfølgelig helt uantageligt, at man på den måde ikke kommer frem med de oplysninger, også selvom de er ubehagelige," siger Villy Søvndal.
"Det skal aldrig nogensinde være let at gå i krig. Og en forudsætning for, at det ikke bliver for let, er, at man altid bliver oplyst om begivenheder, der ikke var tilsigtede. Ikke at man tilbageholder oplysninger," siger han.Forsvaret skal orientere, også om de ubehagelige ting.
Villy Søvndal (SF)
Tidligere udenrigsminister
Derfor ser han også frem til den undersøgelse, som Forsvaret er gået i gang med.
"Det er jo ikke så ordentligt, at Forsvarskommandoen tilsyneladende har holdt oplysningerne tilbage, som noget tyder på. Derfor er det fint, at der bliver foretaget en grundlæggende undersøgelse af, hvad der egentlig skete her," siger Villy Søvndal.
Forsvaret vil over for Altinget ikke give nogen tidshorisont for, hvornår vurderingen af sagen er klar.
Uagtet at Forsvaret – af indlysende årsager – ligger under Forsvarsministeriet, burde han som udenrigsminister være blevet orienteret, mener Villy Søvndal. For krigsdeltagelsen er forankret i begge ministerier, siger han.
"Beslutningen om at gå i krig stiler udenrigsministeren til Folketinget, mens mange af teknikaliteterne i sagens natur ligger i Forsvarsministeriet," siger Villy Søvndal.
Føles ikke godt
Set i lyset af krigen, hvordan har du det med, at du – som så mange andre – har lagt stemmer til den her krig, når du ser, at den har haft civile ofre?
"Det er jo altid frygteligt, når uskyldige mennesker bliver dræbt i krig. Det har jeg det i sagens natur skidt med," siger Villy Søvndal.
Og sådan ville de fleste nok have det, vurderer han.
"Der er jo ikke nogen, der ønsker at dræbe uskyldige i krig, som det er sket her. Men vi kender jo også godt risikoen, fordi det er svært at lave (luftangreb, red.) så kirurgisk præcist, som man gerne vil," siger Villy Søvndal.
Altid en afvejning
Danske F-16 fløj af sted mod Libyen på ryggen af en hastigt vedtaget FN-resolution, der skulle stoppe diktatoren Muammar Gaddafis nedslagtning af civile.
"Derfor skal den beslutning (om at gå i krig, red.) jo måles op mod, hvad der ellers ville være sket, hvis Gaddafi havde fået frit lejde i Benghazi," siger Villy Søvndal med henvisning til den by, hvor Gaddafi truede med at gå "gade til gade, dør til dør, rum til rum" for at slå oprøret ned.
Og for at kunne lave den afvejning har man brug for at kende konsekvenserne af ens egen krigsdeltagelse, herunder civile tab, siger Villy Søvndal.
"Netop fordi det er så frygteligt (at civile dør i danske operationer, red.), er det jo også bare helt afgørende, at der ikke bliver holdt viden tilbage, når det sker," siger den tidligere udenrigsminister.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Airwars og The Guardian. Projektet er støttet af Journalismfund Europe.