Forsvaret fik ekstra våben for knap en milliard for at gå med til våbendonation

Ordførere: Det ville vi gerne have vidst

I dag ni måneder senere ærgrer Konservative og Liberal Alliance sig over, at man ikke blev oplyst om, at Forsvarskommandoen gentagne gange havde afvist at anbefale donationen.

For Konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, ville det ”have været fint med mere ærlighed”.

”Når man pakker et politisk ønske ind i en anbefaling fra Forsvaret, bliver det sværere for os at sige nej til indkøbene af nye våben,” siger han og fortsætter:

”Sagen viser også, at de såkaldt militærfaglige anbefalinger er meget fleksible, når regeringen kommer med konkrete ønsker.”

Regeringen burde have givet partierne i forsvarsforligskredsen, som skulle godkende våbenkøbet, en ordentlig forklaring på, hvorfor det pludselig var nødvendigt raketkastere for knap en milliard kroner. Det mener forsvarsordfører Carsten Bach (LA).

Men burde du ikke også selv have spurgt mere ind?

"Jeg vil gerne erkende en fejl: Jeg spurgte simpelthen ikke nok ind til de raketkastere, som vi bare godkendte i en håndevending på et kort møde."

Men det kommer ikke til at ske igen, lover forsvarsordføreren:

"Når vi forsvarsforligskredsen fremadrettet skal være med til at styrke Forsvarets kapacitet med nye våben, skal det bygge på grundige og længerevarende overvejelser og analyser – måske endda med hjælp udefra, måske fra universiteter."

Professor: Forsvaret havde gode kort

Donationen blev – ifølge en række aktindsigter, som Altinget har fået – allerede drøftet af den daværende S-regering i september 2022. I samme måned afviste Forsvaret ideen om en artilleridonation for første gang.

Forløbet, hvor Forsvaret igen og igen over godt fire måneder afviste donationerne, viser ifølge professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegaard Christensen, at der er tale om forhandlinger, hvor der var ”et politisk pres for at få donationen i hus”.

Hvad er det præcist, som gør, at du kalder det et forhandlingsforløb?

”Det er den ret langvarige dialog mellem militæret, Forsvarsministeriet og tværgående ministerier, hvor der igen og igen er kommet betænkeligheder frem og tilbage – og så det faktum, at Forsvaret opstiller substantielle krav for at anbefale donationen,” siger han.

I perioden mellem slutningen december 2022 og starten af januar 2023 ser arbejdet med de danske donationsplaner ud til at blive intensiveret under den SVM-regeringen, mener Grønnegaard.

Han hæfter sig blandt andet ved, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) 22. december 2022 havde en samtale om netop donationen med forsvarsministeren fra Ukraine.

”Efter en lang periode, hvor Forsvaret kom med en række forbehold og indsigelser, kunne det godt se ud om, at Forsvaret havde fået bedre kort på hånden, fordi regeringen ser ud til at ønske mere fart på processen,” siger Grønnegaard.

Han mener altså, at regeringens tiltagende iver efter at donere kanonerne, gav Forsvaret bedre mulighed for at kræve noget til gengæld for at stille sig bag politikernes ønske.

Møde ligner vendepunkt

Vi ved ikke, hvorfor Forsvarskommandoen ændrede mening.

Men ud fra aktlister, mails og de officielle redegørelser ligner et møde 4. januar, hvor toppen i Forsvaret var samlet, et afgørende vendepunkt.

For da forsvarschef Flemming Lentfer gik ind til mødet i Forsvarsministeriet, var det med et klart formål:

Han skulle fortælle daværende departementschef Morten Bæk, at Forsvarskommandoen ikke kunne anbefale en donation af artilleri til Ukraine.

Det kunne nemlig få ”betydelige operative, tekniske og logistiske risici – både for Forsvaret og for Ukraine,” står der i en såkaldt håndakt, som forsvarschefens embedsmænd havde udarbejdet til ham forud for mødet.

Forud for mødet havde Forsvarskommandoen allerede frarådet en donation af kanonerne flere gange. Det skete i hvert fald i september, november og igen i januar, dagen inden forsvarschefen skulle til møde med Morten Bæk.

Det fremgår af notater og mails sendt mellem Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.

Stillede nye krav

Vi kan ikke sige, hvad der præcist skete på mødet 4. januar.

Men på baggrund af mødet bad direktør i Forsvarsministeriet Kasper Høeg-Jensen, som også var med på mødet, samme dag klokken 17:34 chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Kim Jesper Jørgensen, ”om at række ud til relevante kollegaer med henblik på afklaring af muligheder for hurtig levering af artillerisystemer eller alternative systemer”.

Fristen for et svar var 9. januar, stod der.

Og netop 9. januar var beskeden en anden fra Forsvarskommandoen: Man var nu klar til at donere alle Forsvarets artillerikanoner til Ukraine ”under forudsætning” af, at Forsvaret også fik et helt nyt våbensystem til 940 millioner kroner oveni, stod der i en militær faglig anbefaling, som blev sendt til Forsvarsministeriet.

26. januar sagde Folketinget ja til, at Forsvaret købte både 19 erstatningskanoner og raketkasterne fra den israelske våbenproducent Elbit Systems.

Vigtige på slagsmarken

Forsvarskommandoen ønsker ikke at kommentere sagen. Men i en skriftlig kommentar oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at forsvarsforligskredsen 25. januar fik en ”forsvarsfaglig orientering” om bl.a. ønsket om anskaffelserne af Atmos-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer fra Elbit Systems.

På mødet præsenterede forsvarschef Flemming Lentfer en tidslinje for levering af systemerne.

”Som det fremgår af redegørelsen, oplyste Forsvarschefen også, at krigen i Ukraine havde vist, at raketkastersystemer var vigtige på slagmarken, og at det på den baggrund var den militærfaglige anbefaling at anskaffe både ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer,” skriver ministeren.

Ifølge den anbefaling, som Forsvarskommandoen sendte til Forsvarsministeriet 9. januar, var det desuden vigtigt, at hæren hurtigst muligt fik rådighed over andre såkaldte ildstøttesystemer, hvis Danmark valgte at donerede alle sine 19 franske CAESAR-artillerikanoner.

Forsvaret var bekymret for en situation uden artilleri, fordi det ville udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark og potentielt gøre det sværere at fastholde specialiserede personalegrupper, står der i notatet.

Jørgen Grønnegaard Christensen, er det nødvendigvis en dårlig ting, at der er den slags forhandlinger, som vi har set her?

”Generelt ser det ud som om, at Forsvaret har arbejdet seriøst med sagen og har nogle gode argumenter for deres krav. Forhandlinger mellem myndigheder er faktisk en god ting, fordi det giver plads til forskellige perspektiver, som ofte er med til at skabe et bedre resultat.”

Troels Lund Poulsen har de seneste uger afholdt møder med partierne om tilrettelæggelsen af en uafhængig undersøgelse af våbensagen.

”Der bred opbakning til en advokatundersøgelse, og det er min forventning, at vi snart får truffet en beslutning om undersøgelsens tilrettelæggelse,” skriver ministeren.