Militærsociolog: Drop ghettoplanen, brug civil værnepligt

Af Henning Sørensen
Militærsociolog

En civil samfundspligt vil reelt integrere nydanskere, ikke mindst de unge kvinder, langt mere end de nyligt foreslåede ghettoplaner, der kræver, at hele familien skal flytte.

Henning Sørensen
Militærsociolog

Hvorfor værnepligt?

Et land kan organisere sit forsvar på tre måder: Milits, som i Schweiz, hvor alle mænd mellem for eksempel 18 og 47 år er soldater; Professionelt forsvar, som i USA og Storbritannien, hvor kun de, der lader sig hverve, bliver soldater; Værnepligtsforsvar, som i Norge eller Danmark, hvor en større eller mindre andel af en ungdomsårgang indkaldes.

Værnepligt ligger altså mellem milits og det professionelle forsvar. 

Ifølge Forsvarskommissionen af 2008 har værnepligten 5 funktioner eller formål: Kriseindsættelse, rekrutteringsgrundlag, ceremonielle opgaver, forankring i det danske samfund samt indgå i reaktionsstyrken efter 8 måneders uddannelse.

Sådanne formål med værnepligt kan også rubriceres ud fra to parvise sondringer: National-international og militær-civil.

De militære formål
I det første felt, militær-national, er hovedformålet at indkalde unge mænd til beskyttelse af fædrelandet.

I samme felt indgår ”afskrækkelse” og ”rekrutteringsgrundlag” for hvervning af senere konstabler til indsættelse i internationale militær-operationer.

Og så er vi ovre i feltet militær-international, hvor også NATO-pagtens artikel 5 (”musketer-eden”) indgår.

Det formål blev direkte nævnt af den tyske Forfatningsdomstol i Karlsruhe i 2002, der gav regering og Bundestag ret til at deployere tyske værnepligtige i internationale missioner.

De civile formål
I feltet national-civil ses den militære værnepligt som en byrde for den enkelte borger, der så ”betales” med grundlovssikrede frihedsrettigheder og en velfærdsstats sociale goder.

Staters krav på unge mænds liv i krig gav dem ret til demokratisk indflydelse. Det skete samtidigt i mange lande. I Danmark indførtes militær værnepligt i 1848, Grundloven i 1849.

I samme felt kan værnepligt ses som et middel til at opnå sammenhængskraft i samfundet og tjene et ligestillingsformål, jævnfør Norge, der i 2013 indførte tvungen kvindelig værnepligt.

I det sidste af de fire felter, international-civil, kan vi finde den begrundelse, som den franske Nationalforsamling i 1792 – efter den franske revolution i 1789 – gav for at indføre værnepligt, at disse soldater skulle tilstilles andre lande for også at sikre dem en demokratisk revolution.

Værnepligten i Skandinavien
Historisk har de skandinaviske landes værnepligtsandel i de sidste 50 år ændret sig markant.

I Danmark udgjorde andelen af værnepligtige i forhold til øvrigt militært personel helt tilbage i 1950 58 procent, i 1970 44 procent, i 1990 28 procent og i 2016 10 procent.

Da over 95 procent af de cirka 4.200 værnepligtige, der årligt udtrækkes til tjeneste, har meldt sig frivilligt, er Danmark i praksis overgået til professionelt forsvar.

I Sverige udgjorde værnepligtsandelen i 1970, 1990 og 2016 henholdsvis 80 procent, 19 procent og 0 procent, da Sverige i 2016 ophævede værnepligten, men så genindførte den i 2017, netop fordi der var problemer med at hverve kvalificererede soldater til internationale missioner.

Norges tilsvarende tal er 90 procent, 84 procent og 50 procent. Så formålet med den militære værnepligt er forskellig.

I Sverige fastholdes den af især sociologiske grunde (bredere rekrutteringsgrundlag). I Norge af både militære (landets forsvar) og politiske grunde (ligestilling/sammenhængskraft).

I Danmark af sociologiske grunde som Sverige og af militære (værnepligtige på Bornholm, i Baltikum og til udsendelse i internationale missioner, hvor Danmark har været mere aktiv end de to andre skandinaviske lande).

Værnepligten kan hjælpe på integrationen
Det er interessant, at hvor andre lande som Tyskland og Norge klart har brugt værnepligten til en styrkelse af nationale-civile tiltag, så har Danmark undladt det trods sin markante militære aktivisme i udenrigspolitikken.

Men en civil samfundspligt ydet af alle unge over 18 år i syv måneder og baseret på civile og offentlige virksomheders behov for arbejdskraft overalt i Danmark, som ikke kan imødekommes på traditionel måde, ville få de unge væk fra ghetto-områderne.

De får betalt husleje i syv måneder og tildelt et arbejde.

Det vil reelt integrere nydanskere, ikke mindst de unge kvinder, langt mere end de nyligt foreslåede ghettoplaner med videre, der kræver, at hele familien skal flytte.

En kort konklusion på formålet med militær værnepligt er, at der ikke findes ét, men flere, at de skifter over tid, stat og trussel, og at der ligger uudnyttede muligheder national-civilt til at forbedre Danmarks sammenhængskraft og integration.