Professor: Skab en permanent udenrigs- og sikkerhedspolitisk taskforce

Af Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Det er blevet sagt igen og igen: Danmarks internationale omgivelser udvikler sig i uforudsigelige og foruroligende retninger, og det sker hurtigere og hurtigere.

Peter Taksøe-Jensens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning fra maj 2016 kom ellers hele vejen rundt. Den pegede på de globale magtforskydninger og vigtigheden af velfungerende internationale organisationer som EU, FN og Nato.

Den pegede også på, at truslerne mod Danmark ikke længere kun befinder sig langt væk fra landets grænser. De er tæt på os i de nære omgivelser.

Debat kom der
Endelig blev det slået fast med syvtommersøm, at hvis skiftende regeringer ikke er parate til at investere mere i udenrigstjenesten, så må den tage en meget eksplicit diskussion om, hvilke udenrigspolitiske problemstillinger vi skal beskæftige os med, og hvilke andre vi må lade fare.

I pressemeddelelsen, der akkompagnerede udredningen, udtalte Taksøe-Jensen, at "Det er mit håb, at udredningen kan lægge op til både folkelig og politisk debat om, hvad Danmark skal prioritere i de næste 10-15 år, og hvordan vi skal indrette os og føre politikken ud i livet".

Udviklingen i informationsteknologi har ikke overflødiggjort danske øjne og øre i alle verdens afkroge, tværtimod. 

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Debat kom der. Både før, under og efter offentliggørelsen af udredningen.

Det, vi imidlertid ikke havde en chance for at vide i foråret 2016 var, at Donald Trump ville blive valgt som USA’s præsident; at et flertal i den britiske befolkning stemte for at forlade EU; og at klimaet i dén grad kom til at præge alle udenrigspolitiske problemstillinger.

En rød tråd i dansk udenrigspolitik
Taksøe-udredningen foreslog også, at der fremover skulle udarbejdes en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi.

Det blev der. Én der gjaldt for 2017-2018 og en anden, der dækkede 2019-20. Den nuværende regering har besluttet at indstille denne praksis. Strategierne kom angiveligt ikke til at spille den dagsordenssættende og styrende rolle, som de var tiltænkt.

Spørgsmålet er bare, hvad kan vi sætte i stedet? Hvordan kan vi sikre, at der er en rød tråd i dansk udenrigspolitik; at vi lærer fra gårsdagens udenrigspolitiske beslutninger, gennemanalyserer nutidens udenrigspolitiske udfordringer og opstiller scenarier for den nære og den lidt fjernere fremtid?

Med andre ord: Hvad skal sikre, at vi faktisk tænker os om på trods af, at verden omkring os bliver stadig mere kompleks?

Tre søjler som grundlag for refleksion
Grundlaget for en informeret, konstruktiv og kontinuerlig udenrigspolitisk refleksion bygger på tre søjler. For det første er det afgørende, at vi har øjne ude i verden i form af diplomater og andre, der oparbejder helt unikke indsigter i, hvilke samfundstendenser, der er på vej.

Udviklingen i informationsteknologi har ikke overflødiggjort danske øjne og øre i alle verdens afkroge, tværtimod. Der er masser af information – også falsk information – i omløb.

Det svære er at udpege den væsentlige information. Det er denne information, der danner grundlaget for en indsigtsfuld analyse ude såvel som hjemme.