Debat

Professor: Et udenrigspolitisk kursskifte skal starte med disse tre spørgsmål

DEBAT: Strategisk sårbarhed, liberale værdier og det fælles forsvar. Folketingets partier bør tygge grundigt på disse tre emner, mens de overvejer nødvendigheden af et udenrigspolitisk kursskifte, skriver professor Sten Rynning.

<span>Taiwan
konfronterer os med et vanskeligt spørgsmål om at forsvare liberale
værdier på den anden side af kloden, mener Sten Rynning.</span>
Taiwan konfronterer os med et vanskeligt spørgsmål om at forsvare liberale værdier på den anden side af kloden, mener Sten Rynning.Foto: Pichi Chuang/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sten Rynning
Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Danmark har behov for et udenrigspolitisk skifte men ikke nødvendigvis en udenrigskommission. Dette står tilbage efter en afdækning her på Altinget af rigets udenrigspolitiske tilstand.

Skarpe analytikere har peget på, at Danmark har en indgroet tendens til at udstikke sin politiske kurs ud fra sine ressourcer og sin organisation. Resultatet er en mærkværdig kombination af konservativ og reaktiv udenrigspolitik. En udenrigskommission ville under disse omstændigheder kun være barokkunst: Den ville nok ornamentere men ikke forandre.

Modellen er uholdbar, fortsætter analytikerne, ikke mindst givet de langsigtede politiske konsekvenser af covid-19-epidemien, som vil ryste globaliseringens fundament og små landes evne til at navigere ud fra det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En duft af Margaret Thatcher
Det er således begrædeligt, at vi ikke investerer mere i spillet om EU.

Med en duft af Margaret Thatcher, som ville have sine penge tilbage fra EF (EU), har Danmark lagt sig på en yderposition i spørgsmålet om fællesskabets drift.

Et udenrigspolitisk skifte bør begynde med disse spørgsmål. Hvis en udenrigskommission er for stor, langsom og besværlig, så kunne politisk debat og analyse mødes på anden vis. 

Sten Rynning
Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Sammen med Østrig, Holland og Sverige tegner Danmark EU's sparebande, "the frugal four", som laver ramasjang i budgetspørgsmål, og som rejser spørgsmålet om, hvorvidt nogle af dem er i risiko for at gøre som Storbritannien – at blive så konservative og reaktive, at de reelt mister evnen til at høre og bidrage til fællesskabet.

Danmark har behov for en fokuseret og kritisk debat om de to store fællesskaber: Nato og EU.

I mange år fremover vil den globale orden være suspenderet, fordi Kina vokser og bliver mere selvsikker, mens USA søger efter modsvar. Skal Danmark være beskyttet og vokse økonomisk, skal de regionale byggesten være i orden.

Drømmen brast
I mange år har vi ellers vænnet os til, at globalisering skabte konvergens mod fælles interesser og samarbejde. Danmark forekom at være på forkant af bølgen, da vi i 2017 oprettede en tech-ambassadør ud fra den idé, at vækst og velfærd i stigende grad kan bygges uden en magtens grammatik.

Et eller andet sted mellem Ruslands invasion af Krim i 2014 og Kinas nuværende teknologiske og ideologiske offensiv brast denne drøm. At den vestlige verden samtidig har valgt at synke ned i indre splittelse og national romantik er en tragedie.

I bedste fald er det et forspil til fornyelse; i værste fald en glidebane mod permanent transaltantisk og indre europæisk splittelse, og på sigt en radikal anderledes global orden.

Tre spørgsmål til Folketingets partier
Fra den analytiske sidelinje dukker tre spørgsmål op, som Folketingets partier bør tygge grundigt på, mens de overvejer nødvendigheden af et udenrigspolitisk kursskifte:

For det første en strategisk sårbarhed: Hvordan skal vi forholde os til, at vores strategiske sårbarhed – og ikke kun på covid-19-området – i stigende grad handler om Kina?

Kina har strategisk kontrol med over 800 varetyper, herunder 260 der berører kritisk infrastruktur. Er løsningen som hidtil "engagement" med Kina, eller er tiden kommet til at tænke "afkobling" eller "inddæmning"?

Læs også

De liberale værdier
For det andet skal Folketinget forholde sig til de liberale værdier: Hvordan skal vi forholde os til, at liberale værdier er dybt forankret i Vesten men også har global udbredelse?

Hvor det er uproblematisk at samarbejde med Australien, så er det svært at holde fast i samarbejdet med et liberalt Taiwan, som Kina søger at trække tilbage i folden.

Taiwan konfronterer os ikke bare med et vanskeligt spørgsmål om at forsvare liberale værdier på den anden side af kloden men også det langt mere nærliggende: Kan Europas orden bevares, hvis store lande som Kina og Rusland kan vælge at dominere deres "periferi" (det vil sige Taiwan og Krim)?

Det fælles forsvar
For det tredje er der det fælles forsvar: Hvordan skal vi forholde os til, at USA's militære forsvarsplaner i stigende grad vil handle om Kina og Asien, og at europæerne derfor må levere et større styrkeløft i den europæiske ende af alliancen?

Danmark er desværre intet særtilfælde: Vi taler mere, end vi investerer. Den økonomiske krise i kølvandet på covid-19 vil kun gøre ondt værre, men tilbage står behovet for at nytænke militær mobilitet og samarbejde i Europa – uden forbehold.

Et udenrigspolitisk skifte bør begynde med disse spørgsmål. Hvis en udenrigskommission er for stor, langsom og besværlig, så kunne politisk debat og analyse mødes på anden vis. Det ville være velkomment.

Dokumentation

Temadebat: Har Danmark brug for en udenrigskommission?

1. maj var det fire år siden, den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede sin udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik til den daværende V-regering.

Selvom rapporten, der havde fokus på Danmarks strategiske interesser og udenrigspolitiske kerneopgaver helt frem mod 2030, kun er fire år gammel, står verden ikke desto mindre i en helt ny situation i dag. Udredningen har for eksempel ikke kunnet tage brexit, valget af Trump og coronapandemiens konsekvenser i betragtning.

Altinget Forsvar benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Er Taksøe-rapporten forældet? Har Danmark brug for en udenrigspolitisk kommission, der kan adressere de nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer? Hvad er det vigtigste, kommissionen skal se på? Hvad har ændret sig, siden Peter Taksøe-Jensen afleverede sin rapport i maj 2016 – og hvilke konsekvenser har det fået/kan det få for Danmark?

Panel:

Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister 

Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister og formand for Konservative

Ole Wæver, centerleder, professor i international politik, KU

Martin Marcussen, professor i diplomati og globalisering, KU

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

Sten Rynning, professor Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sten Rynning

Professor, Center for War Studies, Syddansk Universitet; Chair, Danish Institute for Advanced Studies; Alphen Group member
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994), ph.d. i internationale studier (South Carolina 1999)

0:000:00