Debat

Lars Bangert Struwe: En kommission ændrer ikke på vores udenrigspolitik

DEBAT: Dansk udenrigspolitik er begivenhedsstyret, og det kan en kommission ikke ændre på. Derfor må det overvejes ret nøje, hvad man egentlig kan bruge en udenrigskommission til, skriver generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe.

<span>Det, at Statsministeriet
udstiller Kina og Huawei ved at give aktindsigt i Huaweis pres, er
et eksempel på, at dansk udenrigspolitik er begivenhedsdreven, mener&nbsp;Lars
Bangert Struwe.<b></b></span>
Det, at Statsministeriet udstiller Kina og Huawei ved at give aktindsigt i Huaweis pres, er et eksempel på, at dansk udenrigspolitik er begivenhedsdreven, mener Lars Bangert Struwe.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bangert Struwe
Ph.d., generalsekretær, Atlantsammenslutningen

For en del år siden blev jeg af en dansk ambassadør meget klart belært om, at dansk udenrigs- og særlig sikkerhedspolitik er "event-driven" – altså drevet af begivenheder. Har man arbejdet på Slotsholmen, vil man nikke genkendende til dette. Det er et meget vigtigt element i forståelsen af dansk udenrigspolitik. Det er på mange måder småstatens lod.

I disse uger står det mere og mere klart, at der sker et paradigmeskift i politikken over for Kina. Statsministeriet udstiller Kina og Huawei ved at give Berlingske aktindsigt i Huaweis pres, og viser derved, at Kina ikke længere er en ven, men en stat, der har skadet andre, og som ikke behandles specielt.

Dette er et eksempel på, at dansk udenrigspolitik er begivenhedsdreven. Derved ikke være sagt, at der ikke ligger en strategi bag, men coronakrisen har fungeret som en katalysator nationalt og internationalt til at forandre det udenrigspolitiske rum. Derfor må det overvejs ret nøje, hvad man egentligt kan bruge en udenrigspolitisk kommission til.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kan tjene flere formål
En udenrigskommission kan tjene flere formål. Skal man analysere, om Udenrigsministeriet har den fornødne kapacitet til at løfte sine opgaver?

Skal man afdække, hvordan international politik i alle dens afskygninger udvikler sig lige nu?

I disse uger står det mere og mere klart, at der sker et paradigmeskift i politikken over for Kina.

Lars Bangert Struwe
Ph.d., generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Skal man formidle en forståelse af udenrigspolitik, eller skal man afsøge mulighederne for en dansk udenrigspolitik i form af en strategisk analyse?

Mange vil nok håbe, at man kan gøre alle fire ting på én gang. Det er nok mere end svært.

Problemet ligger i, om en kommission vil kunne kombinere den strategiske viden med de midler, som Folketinget vil afsætte til området. Ellers vil midlerne være spildt.

Mangler ikke viden
Der finder rigtigt meget oplysning sted om udenrigspolitik. Min egen organisation Atlantsammenslutningen er en af spillerne i dette brogede spil, hvor også DIIS, universiteterne og folkeoplysningsforbundene er nogle af de mange spillere.

Der mangler således ikke viden eller oplysning på området. Vi vil alle gerne have flere midler – men vi er mange, der laver rigtig god oplysning på mange forskellige niveauer.

Der skrives år ud og år ind en lang række rapporter fra universiteter og tænketanke i Danmark, og der aflægges kommissionsberetninger, men man må spørge sig, om man faktisk får nok ud af dette.

Behov for en ny konstruktion
Hvis der skal laves en udenrigspolitisk kommission, så må og skal man finde en ny konstruktion, så der kommer til at være en kobling imellem den viden og de anbefalinger, kommissionen kommer med, og så den gennemførte politik.

Ser vi på de seneste forhandlinger på det beslægtede forsvarsområde, så bør alle alarmklokker ringe. Man har nu prøvet både at have forsvarskommissioner og forsvarsforligsforhandlinger uden, at man faktisk er blevet bedre.

Læs også

Det største problem
Det største problem er, at man typisk agerer inden for to rammer: Den økonomiske, der naturligt nok er udstukket af Finansministeriet, og så den ramme, som de kapaciteter, man allerede har, udgør.

I dette tilfælde ambassader, konsulater, repræsentationer og samarbejder. Derfor ender man med at fokusere på de kortsigtede udfordringer – det vil sige; enten hvilke kapaciteter har vi, og hvad kan vi gøre med det, eller hvad ligger der lige om hjørnet af problemer, som vi ligegyldigt hvad må gøre noget ved.

Overfører vi dette til Udenrigsministeriet, så vil man ende med at diskutere om, hvordan man kan disponere de eksisterende midler i ministeriet på de ambassader, man har, og hvordan at man kan flytte rundt med få ressourcer.

Samlet vil man sige, at der skal være mere fokus på Kina og USA og deres stormagtsopgør med lidt fokus på Arktis, og så vil der næppe ske mere.

Udenrigspolitikken vil forsat være begivenhedsstyret og vil balancere det internationalt engagerede Danmark imellem de mest relevante organisationer EU, Nato og FN og så stormagterne USA, Kina og Rusland.

Dokumentation

Temadebat: Har Danmark brug for en udenrigskommission?

1. maj var det fire år siden, den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede sin udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik til den daværende V-regering.

Selvom rapporten, der havde fokus på Danmarks strategiske interesser og udenrigspolitiske kerneopgaver helt frem mod 2030, kun er fire år gammel, står verden ikke desto mindre i en helt ny situation i dag. Udredningen har for eksempel ikke kunnet tage brexit, valget af Trump og coronapandemiens konsekvenser i betragtning.

Altinget Forsvar benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Er Taksøe-rapporten forældet? Har Danmark brug for en udenrigspolitisk kommission, der kan adressere de nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer? Hvad er det vigtigste, kommissionen skal se på? Hvad har ændret sig, siden Peter Taksøe-Jensen afleverede sin rapport i maj 2016 – og hvilke konsekvenser har det fået/kan det få for Danmark?

Panel:

Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister 

Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister og formand for Konservative

Ole Wæver, centerleder, professor i international politik, KU

Martin Marcussen, professor i diplomati og globalisering, KU

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

Sten Rynning, professor Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

0:000:00