Professor: Danmark savner ikke udenrigspolitisk viden men politisk kompas

DEBAT: En ny Udenrigskommission kunne udrede nye tendenser, men det er ikke her, behovet ligger. Det ligger derimod i at forstå, hvorfor den politiske scene har så svært ved at prioritere Danmarks interesser, skriver statskundskabsprofessor Sten Rynning.

Af Sten Rynning
Professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Taksøe-udredningen fra 2016 slog alle de rigtige takter an: I en dynamisk verden må Danmark blive bedre til at prioritere og forfølge sine interesser. Den konklusion holder i dag.

En ny Udenrigskommission kunne udrede nye tendenser, men det er ikke her, at behovet ligger: Det ligger derimod i at forstå, hvorfor den politiske scene har så svært ved at prioritere landets interesser.

Prioritering handler om at se fremad og investere i de vigtige ting. Vi kan i dag se, at den amerikanske verdensorden, som opstod i 1940'erne, gjorde det let for Danmark at prioritere. Bevares, der kunne være politisk drama, men dramaet var indrammet og begrænset af den store orden. Og når det hele blev svært, kunne Danmark falde tilbage i et reaktivt spor og justere kurs i småstatens og nødvendighedens navn.

Globalisme som en fristende ideologi
Taksøe-udredningen indfanger, at denne orden står for fald. At reaktion ikke er et holdbart politisk kompas. Den udstiller også – på diplomatisk vis – utilstrækkeligheden i at lade som om, at globalisering og globalt samarbejde kan udgøre et nyt kompas.

Globalisme er en fristende ideologi for en småstat, for den stiller alle lige i en samarbejdende verden.

Men kriserne og konflikterne er for mange, siger udredningen, og vi må i det mindste supplere denne ideologi men en klar idé om danske interesser.

Siden 2016 har det stået småt til med disse idéer på politisk niveau. Et forsvar gearet til kollektivt forsvar i Baltikum og en opgraderet tilstedeværelse i Arktis er vigtige skridt, men de fortaber sig i et større udenrigspolitisk tomrum.

Hvad eftertiden vil spørge om
Danmark er i stedet søgt indad i en afdækning og opgradering af velfærdsstaten.

Den nuværende regerings grundlag – forståelsespapiret fra juni 2019 – er et kerneeksempel på, hvordan hjemstavn og moderskab er blevet præmisser for nationens politik.

Imens rystes den europæiske og atlantiske orden, og covid-19-krisen skyller hen over den og efterlader ingen i tvivl om Kinas rækkevide og selvtillid.

Hvis Nato og EU fragmenterer, og hvis Danmark efterlades mere usikkert, fattigere og påvirkeligt, så vil eftertiden ikke spørge, hvorfor Taksøe-udredningen ikke forudså covid-19 eller Trump eller Brexit, men hvorfor Danmark ikke var mere engageret i at investere i den regionale orden, som tjente landet.

Den brændende platform handler om prioritering
Strategisk orientering, prioritering, beslutningskraft, politisk forankring – dét er spørgsmålet, og det står at læse i udredningens kapitel syv. En gængs Udenrigskommission vil kunne opgradere den strategiske orientering – nyttigt nok men også lidt kønsløst.

Eftersom den brændende platform handler om prioritering, beslutningskraft og politisk forankring, giver en Udenrigskommission kun mening, hvis den konkret skal belyse et sæt klare prioriteter og kommenterer på den beslutningskraft, der skal til for at fastholde dem.

I dette lys vil en Udenrigskommission fokuseret på Nato og EU give god mening. Den vil kunne udrede kritiske tendenser i den regionale orden og pege indad mod behovet for udenrigspolitisk vilje og investeringer. Alene derfor har den nok også lange udsigter.

Forrige artikel Kinas ambassadør: USA bruger Kina til at dække over egne interesser i Grønland Kinas ambassadør: USA bruger Kina til at dække over egne interesser i Grønland Næste artikel Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden