Atomkraft-direktør: Det er irrelevant at diskutere atomkraft i Danmark

DEBAT: Det er spild af tid at diskutere atomkraft i Danmark, for nutidens atomkraft passer ikke ind i det danske energimarked. At vi ikke skal bruge atomkraft i Danmark, betyder dog ikke, at verden kan klare sig uden, skriver Troels Schönfeldt.

Af Troels Schönfeldt
Administrerende direktør, Seaborg Technologies

Det hedder "global" opvarmning af en grund. Konsekvenserne er globale, problemerne er globale, og løsningerne skal leveres globalt. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på det, for hvis vi ikke hjælper store dele af verden med at få billig og ren energi, er konsekvensen værre end selv den værste atomulykke – nemlig at vi ikke kan nå klimamålene globalt, uafhængigt af om vi når målene lokalt her i Danmark eller i hele EU.

Vi står over for den største udfordring i menneskets historie, og vores børnebørn har alt at miste. Folk, der siger, at løsningen allerede findes, har ikke forstået problemet, og det er præcis lige så giftigt for planeten som dem, der fornægter problemet.

Der er ingen lette løsninger. Hvis der var, så havde vi slet ikke et problem. Vi skal bruge løsninger på utroligt mange områder, og vi skal lægge kræfter i som aldrig før. Jeg lægger alt mit sved og blod i den del af løsningen, jeg kan bidrage med, men det er ikke nok. 

Klimaudfordringerne kræver global atomkraft
For at forstå problemet vil jeg starte et helt andet sted, nemlig i Indonesien, som består af en masse øer. Med alle de øer har de god grund til at bekymre sig om vandstigninger, og klimaforandringer giver dem udfordringer med at skaffe en så basal nødvendighed som rent drikkevand i fremtiden. Samtidigt har de udfordringer med at skaffe elektricitet til deres voksende befolkning og industri.

I Indonesien virker vind- og solkraft dårligt tre måneder om året under monsunen. De har få floder, og de har derfor hverken adgang til vandkraft eller mulighed for at lagre energi mellem sæsonerne. De har kun geotermisk energi på nogle få vulkanøer, og deres befolkningstæthed er alt for stor, til at de vil kunne dække deres behov ved at brænde biomasse.

Så hvad er deres alternativ til fossile brændstoffer? Ingen energi? Atomkraft?

Der bor mere end 250 millioner mennesker i Indonesien, men cirka en milliard mennesker i Sydøstasien står i en lignende situation. Faktisk skal omkring halvdelen af verdens mennesker vælge mellem energifattigdom, fossile brændsler eller atomkraft.

Det er blandt andet derfor, FN's klimarapport ikke har kunnet finde løsninger på klimaudfordringerne, uden at vi bruger mere atomkraft globalt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal bruge det i Europa, hvor vi både har sol, vind, vand og geotermiske energiressourcer til rådighed.

Løsningen er ikke lige om hjørnet
Tag ikke fejl − det, at vi ikke har nogen vej uden om at bruge atomkraft globalt, betyder ikke, at det er ved at ske, for atomindustrien er en industri i krise. Grunden er, at de alvorlige konsekvenser af ulykker har gjort moderne atomkraftværker utrolig komplekse for at gøre dem sikre. Denne kompleksitet har drevet værkerne op i en størrelse, hvor de tager for lang tid at bygge, er for store til at passe ind i et energimarked og kræver ufatteligt store investeringer.

Ud over sikkerhedsproblemer ved de traditionelle atomkraftværker medfører de også problemer med håndtering af affald og ikke mindst muligheden for at udnytte brændsel til våben. Alt sammen gode grunde til stor folkelig modstand og deraf følgende politiske berøringsangst. Særligt i den vestlige verden.

En ny atomkraftløsning
Der findes nye typer atomkraft, som er fundamentalt anderledes end de eksisterende værker og derfor slet ikke lider under de problemer, som traditionelle atomkraftværker gør. Altså atomkraftværker, hvor der ikke er risiko for ulykker og nedsmeltning. Værker, der ikke producerer affald, men derimod forbrænder det – og ikke mindst atomteknologi, som ikke kan anvendes i nogen form for våben. Det er afgørende, hvis man håber og tror på, at hele verden – ikke kun den vestlige verden – har ret til udvikling og dermed også udvikling i energiforbrug.

I Seaborg Technologies er vi i fuld gang med at udvikle en helt ny reaktortype – en kompakt smeltet salt-reaktor, CMSR, som adskiller sig grundlæggende fra de eksisterende teknologier. De radioaktive stoffer er kemisk bundet i et flydende salt, som, hvis det kommer ud af reaktoren, størkner og opfører sig som sten. Der er ingen radioaktive gasser, og saltet interagerer hverken med luft eller vand. Med andre ord: Ligegyldigt hvilken ulykke man forestiller sig, så er det et spørgsmål om oprydning uden risiko for mennesker, dyr eller naturen.

Disse værker er markant simplere end traditionelle atomværker, vi kender i dag, og bliver derfor både mindre og langt billigere. På den måde kan vi producere dem på samlebånd og eksportere dem i containere − for eksempel til Sydøstasien. Det er svært at konkurrere med Kina, som har investeret over 25 milliarder kroner i denne teknologi, men uden for den kinesiske mur har vi i Seaborg formået at positionere os som den førende udvikler af denne teknologi.

Vi har en unik chance for at levere en løsning til den halvdel af verden, som i dag ikke har nogen alternativer. Jeg ser det som min pligt at prøve, men det er også en mulighed for et energieventyr at historiske proportioner − spørgsmålet er, hvilken rolle Danmark skal have.

Hvordan skal vi bruge vores kernekræfter?
Der er i mine øjne ingen tvivl om, at vi som menneskelighed er nødt til at udvikle nye typer atomkraft. Heldigvis er det meste af verden uden for EU både enige og allerede i gang. Alt imens sidder EU fast i fortiden og bruger dyrebare ressourcer på at lave lappeløsninger til en teknologi, som slet ikke passer ind i nutidens behov.

Et rigtigt godt initiativ kom for nyligt fra Enhedslisten. De foreslog i Folketinget, at vi skal reformere det europæiske atomagentur, EurAtom. Jeg er ikke sikker på, om vi er helt enige i detaljerne, men jeg er helt enig i fundamentet: Vi har ikke tid til at spilde vores ressourcer. Vi står over for en udfordring uden fortilfælde.

Diskursen om at bygge atomkraft i Danmark er irrelevant og står i vejen for en langt vigtigere diskussion, nemlig: Hvordan bruger vi vores ressourcer bedst på at løse klimaudfordringerne? Og selvom vi selvfølgeligt også skal løse problemet lokalt, så skal problemet ultimativt løses globalt.

I Danmark har vi med stor succes udviklet og kommercialiseret vindmøller i store dele af verden. Vi har bidraget til bæredygtig omstilling på en lang række områder, og vi har en flot global position inden for grøn tænkning. Alt det skal vi være stolte af. Men problemet er stadig ikke løst, og vores børnebørn har ikke råd til, at vi læner os tilbage og hviler på laurbærrene.

Hos Seaborg er vi ikke i tvivl om, at vi har fat i noget, og det forpligtiger os til at prøve. Hvad Danmark så vil, må vi i fællesskab vurdere − det vigtigste er, at vi ikke spilder tiden, men begynder at handle. Kloden brænder, og vi har brugt nok tid på irrelevante diskussioner og halvhjertede eller manglende handlinger.

Min opfordring med dette indlæg er, at vi får gang i en diskussion om, hvilke løsninger Danmark skal bidrage til, og herunder hvorvidt den nye type atomkraft er en af disse. For at fokusere vores kræfter på de rigtige løsninger er vi nødt til at forstå problemet i sin globale natur – og vi må ikke undervurdere det.

Løsningerne bliver svære, og de kræver, at vi tør satse. Vi skal både tænke radikalt og pragmatisk, og vi skal være modige og handlekraftige som aldrig før. Danmark er allerede er foregangsland, men det er langtfra nok. 

Forrige artikel Regionerne: Vi kan ikke længere tage rent drikkevand for givet Regionerne: Vi kan ikke længere tage rent drikkevand for givet Næste artikel Fysiker: Atomkraft er vores bedste værktøj mod klimaforandringer Fysiker: Atomkraft er vores bedste værktøj mod klimaforandringer
  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Atomkraft på kort og på langt sigt...?

    Meget af det, Troels S skriver er klogt og korrekt, men han sammenblander det, vi kan gøre på kort og på langt sigt.
    Hvis atomkraft accepteres som et væsentlig middel til at reducere klimaændringerne, så skal vi benytte konventionelle, gennemprøvede typer, evt udbygget med tidsvarende sikkerhedssystemer. De kan bygges på 5 - 10 år + naturligvis 2-3-4-5 år til planlægning.
    På længere sigt kan helt nye typer komme i spil, og her kan Troels og Seaborg Tecn. bidrage med supersmarte modulopbyggede CMSR-reaktorer. De er baseret på thorium, som har en række fordele. De kan både benyttes i u-lande og f.eks. Danmark!!!
    Der arbejdes også på (bl.a. i indien) at bygge større atomkraftværker baseret på thorium. Hvis de bliver en succes, kan de erstatte "gammeldags" reaktorer overalt i Verden, efterhånden som disse bliver udtjente.
    Desværre skriver Troels S nogle ting, som er både irrelevant og forkert:
    F.eks: "Diskursen om at bygge atomkraft i Danmark er irrelevant".
    Jeg plejer at sige, at to reaktorer på hver side af Storebælt kunne levere 70-80 % af elforbruget og en betydelig del af boligopvarmningen, vha varmepumper. Debat + planlægning + opførelse af 2-4 reaktorer (=to kraftværker) vil tage 5 + 5 + 10 år = 20 år. Til den tid er alle vores vindmøller, der har ca. 25 års levetid, enten skrottet eller havareret! - Og hvis vi skal være helt CO2-fri i 2050, kan vi beslutte at tilføje en reaktor på hver kraftværk. Transportsektoren kan klares med el, enten direkte eller indirekte (biofuels).
    Så er vi i mål med den grønne omstilling!
    - Vi mangler blot en energi- og klimaplan, der opfylder IEA's og IPCC's anbefalinger mht. at benytte atomkraft.

  • Anmeld

    Tórður Bærentsen

    RE: Atomkraft på kort og på langt sigt...?

    Seaborgs reaktor er IKKE baseret på Thorium, men Uranium.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og ENERGI ved DTU.

    Forkert!

    Tórdur: Seaborg Tech har helt fra starten satset på at bygge små (50-100 MW) thorium-reaktorer (Molten Salt Reactors = MSR). Måske mener du - helt korrekt - at thorium i reaktoren - omdannes til U-233, der er fissibelt.
    Men de er baseret på thorium.

  • Anmeld

    Tórður Bærentsen

    næh

    Holger: Seaborg har ikke tænkt sig at bruge Thorium som brændstof i deres reaktor - ihvertfald ikke de første mange år. Thorium var vidst nok udgangspunktet, men af gode årsager, er de nu gået over til uran.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Civ. ing.

    Svar fra Seaborg Technologies...?

    Dette må en repræsentant fra Seaborg kunne svare præcist på.

  • Anmeld

    Brian Sørensen

    Partsindlæg

    Seaborg argumenterer for egen ide og kører med på vognen om at den nuværende A-kraftteknologi ikke er sikker eller rentabel. Han henviser til alvorlige konsekvenser af tidligere ulykker. Jeg kender godt de tidligere ulykker og konsekvenserne fra disse er forsvindene og uproblematiske sammenlignet med konsekvenserne af kulkraft. Sandheden er jo, at den nuværende A-kraft teknologi er den sikreste, reneste og mest effektive verden har set og kun følelser og faktaresistens holder os tilbage for at implementere den 100 fold til hvad der i sker lige nu.

  • Anmeld

    Tórður Bærentsen

    Troels Schönfeldt @ ThEC2018 (2:56)

    Holger:

    https://www.youtube.com/watch?v=ps8oi_HY35E&t=159s

    Troels Schönfeldt, CEO Seaborg Technologies

    Det må være præcist nok.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Civ. ing. Tidl. lektor i fysik.

    Thorium og/eller uran?

    Tórður: Du har bragt mig i tvivl! - Mit svar ændres derfor til, at jeg ikke har hørt, at Seaborg i første omgang vil satse på uran.
    Men da thorium ikke er direkte fissibelt, skal reaktoren startes op på et fissibelt brændstof, som nok vil være uran 235.
    Men er det blot det, du ville forklare???

  • Anmeld

    Tórður Bærentsen

    Fordele og ulemper ved Thorium

    Holger: Nej, de har ikke tænkt sig at anvende Thorium overhovedet. Kun uran til at begynde med. Troels begrunder skiftet mere detaljeret her:
    https://youtu.be/2x7do-_MTD0?t=625

  • Anmeld

    Holger Skjerning

    Undskyld!

    Om Seaborg Tech. og thorium/uran: Jeg har nu tjekket det, og du har ret.
    Havde ikke hørt det. Lidt besynderligt, for de har i nogle år fremhævet thoriums 3-4 store fordele. Så jeg var i god tro! HS

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.