Borgmestre: Styrk Danmarks position i brintkapløbet

Det internationale brintkapløb er i gang, og Danmark er kommet godt ud af starthullerne. Klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard (M), har givet Energinet grønt lys til at afsøge løsninger for transport af brint via rørledninger.

Det er svært ikke at være begejstret. Specielt når man tænker på, at Energinet forudser, at en kommende brintinfrastruktur kan resultere i en dansk samfundsgevinst på 30-75 milliarder kroner frem mod 2060, især drevet af brinteksport til Tyskland.

Allerede nu står flere danske virksomheder klar til at aftage brinten

Steen Wrist og Jesper Frost Rasmussen
Hhv. borgmester, Fredericia Kommune og borgmester, Esbjerg Kommune

Nu skal vi blive enige om, hvor vi begynder rørlægningen. Vi håber, at ministeren vil prioritere rørføringen mellem Esbjerg og Fredericia.

Vi ser ind i en trinvis udbygning af brintinfrastruktur i Jylland. Den består af en ”brintrørsrygsøjle” op gennem Jylland og et ”T” i Syd- og Sønderjylland fra Esbjerg over Egtved til Fredericia og fra Egtved videre til Tyskland. T’ets ”overligger” fra Esbjerg til Fredericia er afgørende for, at der flyder brint ind i røret, og T’ets ”ben” fra Egtved sikrer muligheden for eksport.

Jyske nøglepositioner

Både danske producenter og aftagere af brinten tilkendegiver et behov for en brintinfrastruktur mellem vores to knudepunkter Esbjerg og Fredericia. Allerede nu står flere danske virksomheder klar til at aftage brinten, blandt andet det ene af to allerede eksisterende raffinaderier i Danmark, som skal bruge brinten i produktionen af grønne brændsler. Vi skal udnytte de projekter og anlæg, som allerede er i drift, og sikre udnyttelse af det fulde Power to X-potentiale med den rette infrastruktur.

En robust, national brintinfrastruktur kan hjælpe os med at indfri vores målsætninger fra Paris-aftalen

Steen Wrist og Jesper Frost Rasmussen
Hhv. borgmester, Fredericia Kommune og borgmester, Esbjerg Kommune

De brintklare virksomheder har allerede investeret trecifrede millionbeløb i at undersøge mulighederne for etableringen af forskellige PtX-anlæg, brintpåfyldningsstationer og distributionscentraler, andre i mulighederne for at omstille transport til brintdrevne lastbiler, skibe og fly. Fredericia og Esbjerg har nøglepositioner for den tunge transport med nogle af landets store havne, lufthavnen i Billund samt motorvejen i alle retninger.

Flere af virksomhederne står på spring for at træffe endelige investeringsbeslutninger, og jo før de træffes, desto hurtigere kan produktionen og forbruget af brinten sættes i gang. Det baner vejen for grønne jobs i regionen – og for den grønne omstilling.

Desuden vil et funktionsdygtigt dansk brintøkosystem kunne tiltrække endnu flere investorer, og det vil bidrage til finansieringen af den resterende brintinfrastruktur mod Tyskland.

Når vi har brintinfrastrukturen på plads mellem Esbjerg og Fredericia, kan vi opbygge konkret erfaring med driften. De kompetencer giver afledte fordele i forhold til at effektivisere en national udfoldelse af brintinfrastrukturen og eksporten til Tyskland.

Meget at vinde

Størstedelen af samfundsgevinsten ved dansk brintproduktion (hele 81-89 procent ifølge Energinet) kommer fra eksport til Tyskland, der i lang tid har råbt højt om landets store behov for danskproduceret brint.

Men gevinsten er større end det: En robust, national brintinfrastruktur kan hjælpe os med at indfri vores målsætninger fra Paris-aftalen, fordi dansk brint spiller en vigtig rolle i omstillingen af sektorer, der er svære at elektrificere. Desuden kan et bæredygtigt dansk brintøkosystem være med til at fremtidssikre det danske energisystem, der indenfor de næste syv år skal kunne håndtere fem gange så meget havvind som i dag.