Dansk Fjernvarme: Regeringen har ingen eksempler på overinvesteringer

Af Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Fjernvarmeselskaberne planlægger de kommende par år investeringer for årligt mellem fem og seks milliarder kroner. Det er investeringer i grøn omstilling, forsyningssikkerhed, nye kedler, ledninger og renoveringer af eksisterende ledninger og anlæg.

Når fjernvarmeselskaberne skal foretage disse investeringer, har de i dag både mulighed for at søge om lån hos KommuneKredit, hvor de med en garanti fra kommunen i hånden kan få adgang til billige renter, eller de kan søge om lån på det private lånemarked.

I dag afsøger fjernvarmeselskaberne begge muligheder, førend de træffer en investeringsbeslutning. I de fleste tilfælde ender det med et lån hos KommuneKredit. I andre ender det med et lån på det private lånemarked, der typisk tilbyder højere rente, men som alligevel er favorabel for det enkelte selskab, fordi kommunen har fastsat en høj garantiprovision, der er med til at gøre den samlede lånepakke hos banken mere attraktiv for forbrugerne.

Mangler bevis
I begge tilfælde skal henholdsvis banken og kommunen, der fastsætter garantiprovisionen, lave en risikovurdering af det konkrete projekt.

I regeringens udspil til en forsyningsstrategi præsenteres to hovedargumenter for at ændre forsyningsselskabernes lånemuligheder og begrænse deres adgang til de billige lån hos KommuneKredit.

Det kan måske skyldes, at fjernvarmeselskaberne ikke har nogen interesse i at investere over evne eller i at investere i unødvendig kapacitet.

Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Det ene er risiko for overinvestering. Det andet er, at det ifølge regeringen giver ulige vilkår for at optage lån. Ingen af argumenterne bakkes i øvrigt op af dokumentation eller konkrete eksempler på overinvesteringer i fjernvarmen.

Hvad er problemet?
Det kan måske skyldes, at fjernvarmeselskaberne ikke har nogen interesse i at investere over evne eller i at investere i unødvendig kapacitet. Og de kan ifølge varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens samfundsøkonomiske forudsætninger dels ikke overinvestere og dels ikke investere i risikofyldte aktiviteter uden for deres kerneområde.

Så hvor er præcis problemet med at give fjernvarmeselskaberne mulighed for adgang til billige lån?

Vi ved, at hvis sektoren sættes i fri konkurrence, vil præmissen for at kunne få adgang til de solidarisk hæftede og billige lån hos KommuneKredit, ikke være opfyldt. Dermed vil selskaberne alene have mulighed for at optage lån på det private lånemarked, der i sagens natur søger så højt et afkast på deres udlån som muligt.

En tackling i knæhøjde
Det vil formentlig få begrænsede effekter i de store og mellemstore byer, hvor beboelsen er tæt, og der går færre kilometer fjernvarmerør per kunde.

Men i provinsen og de ydre dele af landet, hvor behovet for vand, varme og affaldshåndtering er mindst lige så stort, giver det næppe samme mening for det private lånemarked at stille kapital til rådighed til de samme priser. Dermed kan regeringens udspil til en forsyningsstrategi – utilsigtet eller ej – vise sig at blive en tackling i knæhøjde med dyrere priser for forbrugerne.

Hvis målet med hele regeringens forsyningsstrategi er at sikre forbrugerne lavere priser på forsyning, så er det noget besynderligt, at man samtidig har et mål om at sikre højere renter og priser på lån.