Debat: Indsamling af bioaffald giver mening, selvom der ikke kan måles miljøgevinst her og nu

Af Mads Jakobsen
Borgmester i Struer Kommune og formand for Dansk Affaldsforening 

Jeg synes, det er glædeligt at se den store interesse for borgernes kartoffelskræller, æbleskrog og løgskaller, der nu har manifesteret sig i et debatpanel her på Altinget.

Det gælder, uanset om vinklen er service til borgerne, økonomi og pris, energiressourcen eller input til den cirkulære økonomi - eller det hele på samme tid.

I Dansk Affaldsforening ønsker vi at bidrage til den cirkulære økonomi. I vores udspil til fremtidens affaldssektor ”Fuld skrald på den cirkulære økonomi” foreslår vi, at de syv fokusfraktioner fra ressourcestrategien indsamles i hele landet som standard. Det indebærer også indsamling af borgernes madaffald.

En langsigtet investering
Når vi foreslår at indsamle madaffaldet, er det, fordi vi mener, det er en investering i fremtiden – præcis som resten af den cirkulære økonomi. Vi forventer ikke, at det er en god forretning eller den bedste løsning for miljøet i dag eller i morgen. Men vi ved, at det er den vej, vi må betræde som affaldsselskaber og som samfund, hvis vi vil imødegå de udfordringer, som vores ressourceforbrug medfører – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og når flertallet af vores borgere gerne vil bidrage, er vi allerede godt på vej.

De indsatser, vi sætter i søen, skal måles på de miljøeffekter, vi opnår. Og her er der naturligvis forskel på, hvilke miljøfordele der er forbundet med at indsamle forskellige affaldsfraktioner. Vi plejer at sige, at der er mere miljø i at indsamle kobber end kartoffelskræller. Men der er bare langt flere kartoffelskræller end kobber i borgernes affaldsspande – både i vægt og volumen. Derfor er det også værd at gå efter kartoffelskrællerne.

At debatten om transporten fylder så meget er svært at forstå, da mange af de fødevarer, der ender i borgernes skraldespand, er fragtet til Danmark fra hele verden med lastbiler, skibe og fly.

Mads Jakobsen

Generelt er det vanskeligt at vurdere forskellige behandlingsformer op mod hinanden. Hvis vi ser isoleret på energien i madaffald, er det mere effektivt at energiudnytte madresterne i et affaldsenergianlæg end at indsamle dem separat og forgasse dem.

Brug biogassen der, hvor det giver mening
Til gengæld giver bioforgasning nogle andre fordele. Biogassen kan nedbringe landbrugets klimapåvirkning samt lagres og bruges i blandt andet transportsektoren, der ikke er kvotebelagt. Det giver gassen en høj værdi, fordi den kan fortrænge rent fossile energikilder fra en sektor uden loft over CO2-udledningerne. Faktisk er det ganske vigtigt for det samlede regnskab, at vi bruger den grønne gas til formål, hvor den giver mening. Hvis biogassen blot bruges til opvarmning eller el, har vi ikke opnået noget særligt.  

Vi kan også kan genindvinde fosforen fra madaffaldet og bruge den til landbrugsproduktion. At få fosfor og andre næringsstoffer tilbage til jorden er fint, men det er vigtigt at få proportionerne på plads. Fosforindholdet i madaffaldet er langt mindre end i spildevandslam eller gylle, som der samtidig er meget mere af.

Vi skal turde tro på fremtiden
Proportioner er vigtige i alle sammenhænge. Eksempelvis har der været debat om, hvor langt vi kan køre madaffaldet, efter det er indsamlet, uden at tabe miljøgevinsten. Det korte svar er meget langt. Transporten udgør en begrænset del af miljøbelastningen. At debatten om transporten i det hele taget fylder så meget er svært at forstå, da mange af de fødevarer, der ender i borgernes skraldespand, er fragtet til Danmark fra hele verden med lastbiler, skibe og fly.

At indsamle det organiske affald hos borgerne handler dybest set om at tro på fremtiden. På en fremtid, hvor vi kan få endnu mere ud af vores ressourcer og tænke på tværs af sektorer, og hvor vi har udviklet den cirkulære økonomi, så vi kan opnå de miljøforbedringer, vi har vanskeligt ved at realisere i dag. Vi samler bioaffaldet ind for fremtiden.