Kraka Advisory: Naboer til solceller og vindmøller skal have større kompensationer

Men selvom procentsatser på 50 og 150 procent ser flotte ud, sker stigningen fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er kompensationerne formentlig stadig alt for små til at opveje de gener og byrder, lokalsamfundene vil få.

Økonomien i projekterne er god nok til, at der kan trædes tilstrækkeligt hårdt på kompensationsspeederen til at accelerere udbygningen. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal spilde flere år med tovtrækkeri om, hvordan gevinsterne skal fordeles.

Men der er brug for at dreje yderligere på skruen, hvis naboerne skal indgå mere konstruktivt i arbejdet med at få udbygningshastigheden op.  

Der er mulighed for at kompensere naboer med flest gener

Foruden størrelsen er der også noget mere strukturelt galt med den måde, vi kompenserer specielt naboerne på. Den er ganske enkelt ulogisk, og det bør Folketinget og regeringen selvfølgelig benytte lejligheden til at rette op på, nu hvor man alligevel har fat i emnet. 

Der er brug for at dreje yderligere på skruen, hvis naboerne skal indgå mere konstruktivt i arbejdet.

Peter Mogensen og Frederik Læssøe Nielsen
Hhv. direktør og seniorøkonom, Kraka Advisory

For det første er det ulogisk, at kompensationen til naboer ikke afhænger af, hvor stor et anlæg for vedvarende energi, man er nabo til.

Det giver selvfølgelig ingen mening, at naboer, der er pakket ind i solceller hele vejen rundt om ejendommen, som eksempelvis ved Nordeuropas største solcelleanlæg i den sønderjyske by Hjolderup, ikke får mere i kompensation end naboer til et lille anlæg bag ved deres roemark.

Dels er genen naturligvis større ved store anlæg, og dels er der langt højere indtægter og højere overskud fra store projekter. Det vil sige, at der også er bedre muligheder for at kompensere naboerne for de større gener. 

Regeringen tøver med at afskaffe loft for kompensation

For det andet er det ulogisk, at der er et loft over, hvor meget et anlæg for vedvarende energi skal kompensere naboerne i et givet år.

Loftet viser en tendens til at pleje opstillervirksomhedernes interesser før naboers interesser.

Peter Mogensen og Frederik Læssøe Nielsen
Hhv. direktør og seniorøkonom, Kraka Advisory

Loftet er på halvanden procent af værdien af den producerede strøm i et anlæg. Det vil sige, at naboer til to ens anlæg kan blive kompenseret forskelligt. Det er udelukkende, fordi det ene anlæg har flere naboer end det andet.

Desuden er der med et loft ingen incitamenter for opstillerne til at placere deres anlæg i områder med færrest naboer, fordi det er gratis at genere flere naboer, når loftet først er nået.

At man overhovedet har et loft over et anlægs samlede nabokompensationer, viser en tendens til at pleje opstillervirksomhedernes interesser før naboers interesser. De mange bugnende pipelines hos opstillerne vidner om, at det ikke er virksomhederne, der har brug for en tillokkende gulerod.

Loftet bør altså helt afskaffes, men regeringen har end ikke lagt op til at hæve det i udspillet. Det betyder, at med højere kompensationssatser vil fremtidige projekter nå loftet ved et lavere antal naboer. De forhøjede kompensationssatser vil således ikke slå fuldt igennem. 

Naboer påtager sig gener for omstillingens skyld

For det tredje er det ulogisk, at nabokompensationen afhænger af elprisen i det pågældende år.

For hvorfor skal naboerne bære en elprisrisiko, de ikke har bedt om, og som de ikke kan påvirke?

Det er et sundt økonomisk princip og mest optimalt, at dem, der kan påvirke eller forsikre sig mod en bestemt type risiko, også er dem, der bør bære den. Det kan naboerne ikke. De er så efterladt med en kompensation, de ikke kender størrelsen på fra år til, og som de derfor ikke kan planlægge ud fra.

Desuden er det ulogisk, at kompensationen for den gene, som et anlæg påfører naboerne, varierer fra år til år - for det gør selve genen jo ikke.

Oppositionspartierne må sikre bedre forhold for de naboer, som landet beder om at påtage sig de nødvendige gener.

Peter Mogensen og Frederik Læssøe Nielsen
Hhv. direktør og seniorøkonom, Kraka Advisory

Inden Putins invasion af Ukraine var elpriserne så lave, at det ikke fyldte noget i den offentlige debat. I de år var nabokompensationen forsvindende lille, mens den de seneste år har været unormalt og kunstigt høj. 

Når oppositionspartierne i disse dage går til forhandlinger med regeringen om en plan for udbygningen af vedvarende energi på land med energiparker, må de sikre langt, langt bedre forhold for de naboer, som landet beder om at påtage sig de nødvendige gener, der trods alt også er ved den grønne omstilling.

Hvis der skal ske noget med udbygningshastigheden, er det på tide at få vedtaget et kompensationssystem, der er designet til dem, der skal kompenseres, frem for dem, der tjener penge på projekterne.