Debat

Nabo til mulig solcellepark: I værste fald kan den gøre os teknisk insolvente

Den grønne omstilling skal have fart på, og i Halsnæs Kommune skal vi efter planen lægge grund til 1049 hektar solceller i fremtiden. Men for mine naboer og jeg er der ikke udsigt til meget grønt - vi ser snarere ind i en omstilling til teknisk insolvens, skriver Nicolai Vullum.

Ser man på erfaringer fra andre dele af landet, så viser et studie, at solcelle-naboer i gennemsnit oplever et fald i ejendomsværdi på 10,5%. I værste fald kan det gøre os teknisk insolvente, skriver Nicolai Vullum.
Ser man på erfaringer fra andre dele af landet, så viser et studie, at solcelle-naboer i gennemsnit oplever et fald i ejendomsværdi på 10,5%. I værste fald kan det gøre os teknisk insolvente, skriver Nicolai Vullum.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er så skønt ude på landet. Og det var netop derfor min kone og jeg bosatte os herude i Sverkilstrup tæt ved Torup og satte vores pensionsopsparing i mursten netop her.

Temadebat

Hvordan kommer der fart på opsætningen af vedvarende energi på land?

9. oktober præsenterede regeringen sit udspil, der skal firedoble produktionen af grøn strøm på land frem mod 2030. Udspilet rummer en række forslag til, hvordan tempoet på opsætningen accelereres. 

Men er forslagene de rigtige, eller overser udspillet bedre løsninger?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Vi havde ingen forestilling om, at en såkaldt “grøn omstilling” pludselig en dag skulle komme buldrende fra byen, vi havde forladt, og blive en alvorlig trussel for vores trivsel og økonomi:

Insolvens er betegnelsen for den økonomiske situation en person er i, hvis vedkommende ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, fordi gælden overstiger værdien af samlet ejendom. 

I forbindelse med opstilling af VE-anlæg kan vi godt nok læse på Energistyrelsens hjemmeside, at værditabsordningen bringes i spil, hvilket betyder, at den uafhængige taksationsmyndighed under Klimaministeriet vil skulle beregne vores tab.

Det kan blive betydeligt for os, der bor lige midt i det, der på papiret tegner til at blive Danmarks næststørste energipark i den nordsjællandske kystkommune Halsnæs. 

Lutter naturidyl

Tilbage i 2014 købte min kone og jeg et hus med udsigt over det åbne landskab ved den idylliske landsby Torup, der er kendt for sine økologiske kollektiver.

Vi har med stabil indkomst haft mulighed for at købe vores drømmehus i to etager med udsigt over det åbne landskab og med en udpræget grad af stilhed.

Det har for os en høj grad af herlighedsværdi og var afgørende for, at vi valgte at bo her, hvor vi gør, hvor gæssene flyver i store flokke, og krondyrene fouragerer på markerne uden for vores vinduer, ikke langt fra kysten.

Banken lod os optage lån til køb af huset i Torup, hvor lokalplanen ikke sagde et ord om, at der kunne opstilles VE-anlæg.

Læs også

Og da vi også bor tæt på kysten, følte vi os godt beskyttet via loven om kystnærhedszonens bestemmelser om, at kommuner ikke bør bygge anlæg tæt ved kyster, der ikke er relaterede til disse. Vi lånte til det hele - også møbler.

Men så modtager vi et brev fra en virksomhed, der har indgået en betinget købsaftale med vores nabolandmand, som nu har til hensigt at sætte solceller op omkring os - og det gør os bange.

Bange for det tab af trivsel og livskvalitet i vores hjem vi ser ind i, hvis vi pludselig skal omgives af teknik frem for den natur, vi ønsker at bo i og være tæt på.

Stavnsbundet af solceller

Men vi bliver også rigtig bange for, hvordan vores bank kommer til at reagere, når værdien af vores bolig utvivlsomt kommer til at falde markant.

Ser man på erfaringer fra andre dele af landet, så viser et studie, at solcelle-naboer i gennemsnit oplever et fald i ejendomsværdi på 10,5%.

Vi risikerer nu en stavnsbinding til et område, hvor vi måske slet ikke kan holde ud at bo i fremtiden.

Nicolai Vullum
Ingeniør

I værste fald kan det gøre os teknisk insolvente. Dermed risikerer vi nu en stavnsbinding til et område, hvor vi måske slet ikke kan holde ud at bo i fremtiden. 

Her hjælper en bebudet øget kompensation på skattefrie 14.000 kroner frem for 9.000 kroner om året slet ikke.

Og når vi kan læse i Klimamonitor, at et studie af 100.000 ejendomshandler peger på, at Taksationsmyndigheden undervurderer tab i 3 ud af 4 tilfælde, samt at realkreditinstitutter lukker kassen for energipark-naboer, så ved vi, at bekymringen er begrundet.

Hvor er vores retsstilling som borgere, hvis VE-anlæg rulles ud i landområder uden hensyntagen til natur, kultur og naboernes velfærd?

Vi kæmper imod, for vi mener, at en stor solcelle-park tæt op ad landsbysamfund, frie kyster og god økologisk landbrugsjord er alt andet end grøn omstilling. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00