Professor: Danskerne er vilde med solceller, hvis vi placerer dem smart

Solceller på industritage er markant mere vellidte og har flere fordele end dem på landbrugsjord. Manglen af en grøn revolution på tagene skyldes i dag regulering og juridiske udfordringer, skriver Jacob Ladenburg, professor på DTU, i det første indlæg til en ny temadebat om VE på land på Altinget Energi og Forsyning.

Hvis
danskerne selv kunne vælge, så skete udbygningen
med solceller i første omgang ikke på landet, men i byerne på industriens tage, skriver Jacob Ladenburg. — Hvis danskerne selv kunne vælge, så skete udbygningen med solceller i første omgang ikke på landet, men i byerne på industriens tage, skriver Jacob Ladenburg.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jacob Ladenburg

Økonomiprofessor, DTU

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig starte mit debatindlæg med at gøre det klart, at dets formål ikke er at stoppe udviklingen af solceller på landbrugsjord. Det får vi uden tvivl brug for i den grønne omstilling. Formålet er alene at debattere, hvordan vi bedst muligt udnytter de knappe arealer, vi har til rådighed.

Temadebat

Hvordan kommer der fart på opsætningen af VE på land?

9. oktober præsenterede regeringen sit udspil, der skal firedoble produktionen af grøn strøm på land frem mod 2030. Udspilet rummer en række forslag til, hvordan tempoet på opsætningen accelereres.

Men er forslagene de rigtige, eller overser udspillet bedre løsninger?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Solceller på landbrugsjord er det nye sort. Store energiselskaber laver aftaler med landmænd om etableringen af hundrede af hektar store solcelleparker. Og umiddelbart er det en relativ billig og effektiv måde at producere vedvarende energi på.

Der er dog en række dilemmaer, som jeg synes har en værdi at dvæle ved, inden vi tager beslutning om placering af de fremtidige solcelleparker.

Land og by elsker industrielle solceller

Det første dilemma er den vigende offentlige opbakning.

I to videnskabelige artikler har vi undersøgt mere end 1.500 danskernes holdning til solceller på landbrugsjord, industritage og private hustage. Konklusionerne fra artiklerne er tydelige. Hvor 51 procent i høj grad og i meget høj grad bakker om solceller på landbrugsjord, er den tilsvarende opbakning til solceller på industritage 93 procent.

Folk i byerne er lidt mere positive over for solceller på landbrugsjord, mens der ikke er nogen forskel i solcelleopbakningen på industritage mellem land og by. Hvis danskerne selv kunne vælge (uden at vi skeler til prisen på strøm), så skete udbygningen med solceller i første omgang ikke på landet, men i byerne, på industriens tage.

Ved at udvikle på industritage giver vi en værdiløs ressource værdi.
Jacob Ladenburg
Økonomiprofessor, DTU

Og kapaciteten er stor. I en analyse fra Energistyrelsen vurderes det, at der er plads til op imod 5,5 gigawatt solceller på flade industritage. Så der er jo nok at tag af.

Fordelen, og nok også årsagen til den store opbakning, ved solceller på industritage er, at de ikke umiddelbart er synlige og er placeret i områder, der allerede er industrielt udviklet.

Sætter vi solceller op i industrikvarterer, så ændres områdernes funktion ikke. De fortsætter med at være industriområder – nu blot med solceller. Ændringerne i de i forvejen begrænsede landskabsmæssige og kulturelle værdier vil derfor forventeligt være minimale.

Læs også

Boligforeninger: Regeringen spænder ben for solceller

Debat

Udvikles der derimod solcelleparker på landbrugsområder, så er historien en anden. Området går fra dyrkede marker til, ja, industriel brug. Det vil medføre en markant ændring i landskabets udtryk og de landskabsmæssige og kulturelle værdier.

Personer, der aktivt har valgt at bo på landet, har valgt de grønne området til i deres hverdag, frem for et tættere bebygget byområde. Det ændres, hvis man bor tæt på et kommende eller et nyopført solcelleanlæg på en mark.

En gratis omgang

En anden fordel ved at udvikle solceller på industritage er, at vi gør brug af en uudnyttet ressource. Vi skubber ikke andres forbrug/anden produktion væk ved at bygge solceller på industritage. Det vil sige, at skyggeværdien, den alternative værdi, hvis ikke vi udviklede solceller på industriens tage, må antages at være nærmest lig nul. Skyggeværdien på landbrugsjord er den tabte landbrugsproduktion.

Eller sagt med andre ord: Ved at udvikle på industritage giver vi en værdiløs ressource værdi!

En mere teknisk – om end også økonomisk – gevinst ved solceller på industritage er et mindre behov for at udbygge netværkskapaciteten, det vil sige de ledninger og transformerstationer, som bringer strømmen ud til de steder, hvor vi har brug for den.

Med alle de fordele rammer det naturlige spørgsmål én. Hvorfor er der ikke sket en grøn revolution på industriens tage?
Jacob Ladenburg
Økonomiprofessor, DTU

Hvis der etableres solceller på industritage, så vil strømmen forventeligt kunne bruges i nærområdet, uden at der skal trækkes nye kabler for at flytte den vedvarende energi fra solcelle til forbrug. Det er den omvendte situation med solceller på landbrugsjord. Her vil det være nødvendigt at trække nye kabler og forstærke elnettet for at få strømmen ud til forbrugeren.

En sidste gevinst, som kan tages med i overvejelserne, er, hvem som skal tjene på at producere strøm!

Et eksempel: Hvis en jordejer af 50 hektar laver en leasing/forpagtningsaftale med energiselskabet, så er det som udgangspunkt to interessenter, der tjener penge – jordejeren og energiselskabet.

Hvis nu det samme areal skulle dækkes på industritage, så vil det se helt anderledes ud. Lad os antage, at et industritag er 2000 kvadratmeter. I så fald skulle der sættes solceller op på 250 tage. Det vil sige, at gevinsten ved at producere strøm nu fordeles til et energiselskab og 250 ejere af industritagene.

Nu er ikke nødvendigvis et samfundsøkonomisk mål i sig selv at føre fordelingspolitik, men det er en mulig gevinst, man kan inddrage i sine vurderinger.

Bureaukrati og splittelse er et dilemma

Med alle de fordele så rammer det naturlige spørgsmål én. Hvorfor er der ikke sket en grøn revolution på industriens tage?

Nogle bud er, at det er mere tidskrævende at lave aftaler med så mange tagejere, og at der er reguleringsmæssige og juridiske udfordringer fra projekt til projekt, der skal håndteres. Det kan gøre de enkelte tagprojekter mere besværlige og dyrere end solcelleprojekter på landbrugsjord.

Tilsvarende vil installationsomkostninger med videre ikke kunne drage nytte af de samme stordriftsfordele, som et enkelt stort solcelleanlæg på markjord.

Men, måske de øgede omkostninger ved at udvikle solceller på industritage kan modsvares af forventelige færre udgifter til netværksudbygning og mulig kompensation til beboere nær solcelleparker på landbrugsjord. Og måske kan man minimere de reguleringsmæssige og juridiske udfordringer. Det skylder vi os selv at få undersøgt.

Danskerne er i hver tilfælde vilde med solceller, hvis vi placerer dem smart.

Læs også