Der mangler viden om, hvordan vi gør de nye energianlæg til en del af landskabet

Min kollega Mikkel A. Thomassen har denne sommer cyklet fra Bornholm til Spanien for at blive klogere på samspillet mellem energiens og landskabets former; for at finde energilandskaber. Han har samlet en reportage om, hvordan et tværsnit af Europas energilandskaber tager sig ud.

En af de tankevækkende oplevelser han deler i sin bog fra cykelturen, er en tur langs floden Rhonen, som franskmændene har tæmmet fra Lyon til udmundingen i Middelhavet.

De energianlæg vi stiller op i Danmark for tiden, er først og fremmest til gene for øjet. Ikke for øret. Enkelte for næsen.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

Mikkel beskriver, hvordan hans drøm om at cykle langs en slynget flod hurtigt fortoner sig. I stedet oplever han en rytme, hvor han først nærmer sig en dæmning og ser floden vokse og byerne forsvinder bag høje volde.

Når dæmningen kommer, kan han cykle på toppen af betonkonstruktionen. Rhonen blev tæmmet både for at producere vandkraft og være vandets motorvej.

En anden tankevækkende oplevelse han deler er, at bortset fra bjergtoppene, så er de landskaber, han cykler gennem i Europa, alle præget af energianlæg eller forladte af energianlæg. Anlæg til sol, vind, vand, kul eller benzin. Hver energiform, hver sit aftryk i landskabet.

En dansk ejendomskæde har lavet en undersøgelse, hvor den har spurgt, hvilke anlæg vi synes det er værst at være nabo til. Togskinner og trafikerede veje er ifølge undersøgelsen meget værre end energianlæg. Det hænger formentlig sammen med larmen.

De energianlæg vi stiller op i Danmark for tiden, er først og fremmest til gene for øjet. Ikke for øret. Enkelte for næsen. Det kan også være slemt nok.

Måske er det med Avedøreværket som med solceller; Det er overraskende for mig, at begge dele virker mere velplaceret på afstand, når man ser op på dem, end ned på dem.

Jeg lagde først mærke til forskellen, da jeg kørte fra Mors ned til Skive, hvor solcellerne ved Green Lab Skive til højre for vejen stod oppe og til venstre nede. Om det er en generel opfattelse eller blot noget jeg har mødt blandt erfarne kolleger, ved jeg ikke.

Der findes en lidt ældre metode til at beskrive landskabers karakter. Der er imidlertid ikke meget hjælp at hente, når det gælder indplacering af energianlæg.

Der er kommuner, som arbejder med krav om placering af møllerne i lige rækker, og solcelleanlæg står altid symmetrisk i rækker og kolonner og visuel orden uden udsmykning.

Der er mig bekendt ikke nogen samlet vejledning. Et ønske kunne være at der bliver en større variation i udtrykket, i takt med at erfaringerne vokser.

De nye energilandskaber, der opstår i Danmark i disse år, er stadig pionerprojekter. Vi har til gode at finde de gode råd frem, når det gælder andet end at skærme dem fra vores udsyn. Solcellerne får ofte følgeskab af rækker af træer og ambitioner om at understøtte biodiversiteten.

Om 20 eller 30 år er solcellerne lagt op på bygningerne og vindmøllerne er stillet ud på havet. Men indtil da skal vi leve med dem i landskaberne omkring os. Det kalder på ny viden om, hvordan vi gør det bedst, så vi tager hensyn til flere visuelle oplevelsesmuligheder.

Vi er i gang med at skabe et nyt lag af energilandskaber i Danmark.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

Ikke bare når vi skal placere solceller og vindmøller, men også energianlæg med mere bastante udtryk til biogas, transformerstationer og PtX-anlæg.

Vi er i gang med at skabe et nyt lag af energilandskaber i Danmark. Vi er pionerer i forhold til at gøre det smukkest muligt.

Samtidig skal vi forberede os på at skrælle et andet lag af og forlade energilandskaber med tankanlæg og kraftværker.

Når man følger cykelruten videre nord for Kalvebod Fælled, går vejen forbi Københavns Kommunes enorme jorddeponi, der vidner om, hvor stort et arbejde det er.