Debat

IDA: Dialog og VE-fællesskaber skal sikre mere vedvarende energi på land

Jeg ved godt, at tid er ved at være en særdeles kritisk faktor for at indfri regeringens ambition om en firedobling af sol og vind på land inden 2030. Men det handler ikke blot om at bruge tiden effektivt. Det handler også om borgernes følelser. Både for den egn, de bor i, men ikke mindst også følelsen af at blive hørt, skriver Laura Klitgaard. 

Der kan være klare fordele i at involvere borgerne i beslutningsprocesser omkring placeringen af energianlæg, som de skal leve dør om dør med i måske flere årtier, skriver Laura Klitgaard.
Der kan være klare fordele i at involvere borgerne i beslutningsprocesser omkring placeringen af energianlæg, som de skal leve dør om dør med i måske flere årtier, skriver Laura Klitgaard.Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Laura Klitgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De energiparker, der er lagt op til i regeringens udspil til mere sol og vind på land, er ikke blot kortvarigt gennemrejsende, men kommende fastliggere i de 32 områder i Danmark, som er udpeget til potentielle placeringer i udspillet.

Temadebat

Hvordan kommer der fart på opsætningen af VE på land?

9. oktober præsenterede regeringen sit udspil, der skal firedoble produktionen af grøn strøm på land frem mod 2030. Udspilet rummer en række forslag til, hvordan tempoet på opsætningen accelereres. 

Men er forslagene de rigtige, eller overser udspillet bedre løsninger?

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Derfor er det vigtigt at inddrage naboer og lokalsamfund omhyggeligt og tidligt i planlægningen af energianlæggene, hvis det mangeårige naboskab skal komme godt fra start.

I debatten, og i udspillet fra regeringen, fremhæves gang på gang behovet for at øge hastigheden i udbygningen af VE-anlæg på land. Og jeg ved godt, at tid er ved at være en særdeles kritisk faktor for at indfri regeringens ambition om en firedobling af sol og vind på land inden 2030.

Men det handler ikke blot om at bruge tiden effektivt, men også om at bruge den klogt. For hvis vi ikke tager os tiden til at få naboernes accept og forståelse af projekterne, risikerer vi at tabe netop tid i form af borgerprotester, som kan udsætte - eller helt aflyse - opsætningen af planlagte vindmøller og solceller.

Jeg ved også godt, at der gemmer sig mange og lange overvejelser bag projekteringen af anlæggene, som udover teknik handler om regler og procedurer, hensyn til natur og landskab og meget, meget mere.

Men det handler også om borgernes følelser. Både for den egn, de bor i, men ikke mindst også følelsen af at blive hørt.  

Læs også

Inddragelse kan føre til bedre beslutninger

Der kan være klare fordele i at involvere borgerne i beslutningsprocesser omkring placeringen af energianlæg, som de skal leve dør om dør med i måske flere årtier.

For eksempel kan borgernes lokalviden bidrage til at identificere vigtige aspekter ved placeringen af anlæggene, som måske ikke er tydelige for beslutningstagerne. Det kan føre til bedre beslutninger og mere hensigtsmæssige placeringer.

Energifællesskaber eller VE-fællesskaber er tænkt som en måde at skabe mere lokalt engagement i den grønne omstilling.

Laura Klitgaard
Formand, IDA

Men ikke mindst kan dialog og reel inddragelse af borgerne styrke følelsen af ejerskab til projektet og bidrage til at sikre en mere gnidningsløs implementering af anlæggene.

Apropos ejerskab, så har der i debatten været fokus på bedre kompensation for naboskab til energianlæggene. Det kan ske ved, som regeringen foreslår i deres udspil, at øge den økonomiske kompensation til naboer og lokalsamfund. Men ejerskab til projekterne kan også styrkes gennem etablering af energifællesskaber, som er en spændende udvikling, vi ser i energilandskabet i disse år.

Energifællesskaber eller VE-fællesskaber er tænkt som en måde at skabe mere lokalt engagement i den grønne omstilling. I energifællesskaber kan lokale kræfter samles på tværs af erhvervsliv og borgergrupper. De kan bruge energiproduktionen som et underlag for lokal, fællesejet billig varme- og elproduktion. En billig energiforsyning gør lokalområdet mere attraktivt, både for dem, der bor der allerede og for nye tilflyttere.

Fold fordelene helt ud

I det hele taget bør vi folde fordelene ved naboskab til energiparkerne ud til at være mere og andet end produktionsanlæg, der leverer strøm i stikkontakten.

For eksempel ved at se energianlæggene som en hub til at styrke udviklingen i lokalområdet. Det kan være erhvervsmæssigt gennem placering af virksomheder med særlige energibehov i nærheden af energiparkerne, som regeringen selv peger på i sit udspil.

Vi har brug for dem, energiparkerne. Men vi har også brug for dialogen med borgerne.

Laura Klitgaard
Formand, IDA

Men det kan også være uddannelsesmæssigt, hvor etablering af større energianlæg kobles med aftaler om lærepladser og tilknytning til uddannelserne i området.

Og endelig kunne man med fordel udvide størrelsen og forankringen af grøn pulje, som den fremgår af VE-loven i dag, så den kan finansiere kultur og natur lokalt i de områder, hvor energiparkerne placeres.

Ovennævnte er blot eksempler på tiltag, som, sammen med et skærpet fokus på involvering og dialog med naboer og lokalsamfund, vil kunne lette vejen for mere vind og sol på land.

Vi har brug for dem, energiparkerne. Men vi har også brug for dialogen med borgerne. For det er blandt andet gennem den, at vi kan skabe forståelsen for, hvorfor det skal gå så hurtigt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laura Klitgaard

Formand, Ingeniørforeningen - IDA, bygherrerådgiver, Cowi
civilingeniør (Aalborg Uni. 2013), arkitekt (Aalborg Uni. 2011)

0:000:00