Vognmænd: Landfill mining har stort potentiale for teknologiudvikling

DEBAT: Udfordringerne med affald er de samme jorden rundt, og der er derfor meget at vinde ved at udvikle teknologi for f.eks. landfill mining, mener Niels Bukholt. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, må vi først etablere nogle fornuftige rammer.

Af Niels Bukholt
Chefkonsulent i DTL – Danske Vognmænd

EU-Kommissionen har med meddelelsen om cirkulær økonomi og de næsten vedtagne affaldsdirektiver for alvor sat fokus på at udnytte de opsparede ressourcer i samfundet både for at sikre konkurrenceevnen og forsyninger af råstoffer uanset ustabile regimer rundt om på kloden samt for at mindske trækket på vigende ressourcer i det hele taget.

Et hjørne af dette omfatter de mængder af affald, som ligger deponeret under mere eller mindre kontrollerede forhold rundt om i EU, herunder i Danmark. Deponierne og lossepladserne har traditionelt været betragtet som slutstationer for restaffald, men de bør fremad betragtes som ressourcebanker, der ligesom meget mineudvindingsaffald rundt om i verden ligger i bunker og venter på, at udviklingen i teknologien giver mulighed for at udvinde mere materiale af dem.

Som mange andre i debatten har fremhævet, er der, ud over for shredderaffald, ikke nogen umiddelbar positiv business case i bare at grave pladserne op og sælge materialerne for materiale- og brændværdien.

Der er imidlertid mange andre gode grunde til at gøre det. Disse omfatter blandt andet at afværge risikoen for grundvands- og overfladevandsforurening fra pladserne, skabe fornyet deponeringskapacitet, reetablere arealer til anden anvendelse, for eksempel byudvikling, sænke metanudledningen og mindske efterbehandlingsomkostninger.

Teknologiudviklingspotentialet
Hvis dette ikke skulle være grunde nok, kan man fokusere på teknologiudviklingspotentialet.

Det gælder stort set alt affald, at sorteringsteknologiens effektivitet, omkostning og logistik er de afgørende udfordringer på den praktiske side, og den manglende reform af affaldssektoren er udfordringen på incitamentssiden.

Udfordringerne er de samme jorden rundt, og der er derfor meget at vinde både erhvervs-, beskæftigelses- og miljømæssigt ved at kunne præsentere nogle sorterings- og logistikløsninger, som virker.

Og landfill mining er for så vidt et perfekt sted at starte, for hvis løsningerne virker på blandet opgravet affald, burde de virke på alt. En god løsning her må således også forventes at kunne bidrage til bedre løsninger i forhold til alt andet affald, som der er sat høje genanvendelsesmål for i de kommende affaldsdirektiver. Dette gælder ikke mindst, da nyt indsamlet affald må formodes at være i bedre stand end gammelt opgravet affald.

Rammerne på plads
DTL’s medlemmer bidrager gerne til denne udvikling, men det fordrer, at rammerne kommer på plads, således at de deltagende aktører kan se en forretningsmæssig mulighed i det.

Man kunne starte med at få etableret nogle fornuftige rammer omkring opgravningen af det deponerede shredderaffald, således at den dokumenterede samfundsøkonomiske gevinst ved dette blev konverteret til en selskabsøkonomisk gevinst for de involverede parter, og vi som samfund fik realiseret alle de ovenfor omtalte gevinster.

Det er som fremhævet i de tidligere indlæg og de udgivne rapporter vigtigt, at rammerne dækker alle elementer i processen, herunder ikke mindst miljøforhold både på pladserne ved opgravningen, ved behandlingen af affaldet efterfølgende og kravene til efterfølgende brug af pladsen, men også skatte- og afgiftsforhold, som kan være helt afgørende.

Forrige artikel Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider Danske Vandværker: Miljøstyrelsen skal melde klart ud i sag om pesticider Næste artikel Ida Auken: Landbruget skal tage ansvar og beskytte drikkevandet Ida Auken: Landbruget skal tage ansvar og beskytte drikkevandet