Affaldsrådgiver: Har EU-Kommissionen givet op over for landfill mining?

Af René Møller Rosendal
Partner, Danish Waste Solutions ApS, national repræsentant i Working Group on Landfill (ISWA)

Er landfill mining ikke længere interessant for EU-Kommissionen, efter det forsvandt fra de seneste aftaletekster, og hvad sker der på europæisk plan?

I Belgien, eller rettere sagt Flandern, er man længst fremme med arbejdet med at implementere landfill mining i affaldslovgivningen og udvikle en egentlig landfill mining-policy. Her har man de seneste år arbejdet med bæredygtig udvikling og optimering af affald som ressourcer. Det blev politisk vurderet, at de aktive og tidligere lossepladser skulle indgå i denne politik, og i 2011 godkendte regeringen et ELFM-program, som skulle gennemføres i perioden 2011-2015.

Helt tilbage i 2008 startede et nationalt landfill mining-netværk, som er bygget om en specifik case, Remo-lossepladsen i Houthalen. Det er døbt CtC (Closing the Circle)-projektet og omfatter opgravning og behandling af 16 millioner tons affald over en 20-årig periode og omdannelse af området til et rekreativt område.

Europæisk netværk
Som en udløber af det belgiske netværk blev det fælleseuropæiske netværk European Enhanced Landfill Mining Consortium (EURELCO) dannet i marts 2014. EURELCO er et åbent europæisk netværk, der arbejder for at udbrede landfill mining som en anerkendt metode.

Netværket er et såkaldt Quadruble Helix-netværk med medlemmer bestående af myndigheder, virksomheder, borgergrupper, brancheorganisationer og universiteter. I øjeblikket er der 58 medlemmer repræsenteret fra 13 forskellige EU-lande.

EURELCO arbejder for at fremme innovation inden for teknologi, lovgivningsmæssige aspekter, sociale og økonomiske forhold samt miljømæssige og organisatoriske forhold inden for landfill mining.

Målet er, at landfill mining i 2020 vil være i brug over hele EU, og det vil være en vigtig bestanddel af en ressourceeffektiv, cirkulær og klimavenlig økonomi. Hermed sikres det, at EU’s 150.000-500.000 lossepladser i fremtiden bliver en kilde til en væsentlig del af Europas fremtidige materiale-, energi- og arealbehov.

Landfill mining på dagsordenen i EU
Foranlediget af EURELCO blev der i oktober 2015 afholdt et landfill mining-seminar i Europa-Parlamentet, og bevæggrunden var en række skriftlige spørgsmål (E-007864/2015) om Kommissionens synspunkter vedrørende landfill mining.  

I Kommissionens svar indrømmede de, at de endnu ikke har en klar strategi, herunder antallet af lossepladser og deres potentiale for henholdsvis mining/oprensning af forurening, og at der desuden ikke var foretaget nogen vurdering af omkostningerne af den samlede regning til eventuel oprydning.

Som dansk medlem af EURELCO var det derfor også med stor glæde, da Europa-Parlamentet 14. marts 2017 vedtog en række ændringsforslag til Europa-Kommissionens cirkulære økonomipakke.

Dette omfattede et forslag til ændring af de såkaldte affaldsdirektiver, herunder også deponeringsdirektivet. I Parlamentets udspil blev der lagt op til, at landfill mining nu blev inkluderet i direktivet med følgende ordlyd:

• At fremme landfill mining ved at betragte deponeringsanlæg som materialebanker.
• At kortlægge deponeringsanlæg med henblik på at vurdere indholdet af materialer og deres potentielle anvendelse inden udgangen af 2025.

En lige så stor skuffelse var det dog at læse de reviderede aftaletekster, som blev offentliggjort i februar 2018, hvor landfill mining-bestemmelserne helt var fjernet fra direktiverne igen.

Hvad kan vi forvente fra EU?
Men er landfill mining så en død sild i EU? Nej, det er det ikke, men med det overvejende fokus i aftaleteksterne bag det kommende reviderede affaldsrammedirektiv er det helt tydeligt, at medlemsstaterne forventes at gå mere aktivt ind i affaldsforebyggelse for at bringe et samlet EU videre på vejen mod den cirkulære økonomi.

Aftalen om det nye affaldsdirektiv indeholder blandt andet et genanvendelsesmål på 55 procent af husholdningsaffaldet i 2025. I 2030 er målet 60 procent og i 2035 65 procent.

Dernæst er det aftalt, at de fremtidige målsætninger skal måles og vejes i reelt genanvendte tons og altså ikke i indsamlede mængder, som vi kender det i dag. Derudover stilles der krav om separat indsamling af bioaffald i 2023 og krav om separat indsamling af tekstiler i 2025.

Endelig er der indført et obligatorisk krav om producentansvar på emballager i 2025 samt et øget fokus på affaldsforebyggelse.

Hovedformålet har været at reducere deponimængderne i Europa set i lyset af, at dette fortsat er den primære behandlingsform i rigtig mange af medlemslandene, og et krav om landfill mining ville derfor være at skyde over mål på nuværende tidspunkt.

Sideløbende har man fra EU-Kommissionens side valgt at igangsætte en række forskningsprojekter, COCOON, RAWFILL og NEW-MINE, som over de næste par år vil bidrage til at belyse problemstillingen og udvikle teknologier til landfill mining.

En væsentlig diskussion, som pågår blandt EURELCO-medlemmerne, er blandt andet, om landfill mining kan bidrage til at øge genanvendelsesprocenterne, såfremt man bringer affaldet tilbage og op i affaldshierarkiet.

Landfill mining er på vej, og vi kan måske forvente nogle klare udmeldinger fra EU næste gang, reglerne skal revideres.