Debat

Å-medlem af borgerrepræsentationen: Derfor har jeg skiftet holdning til udeservering i København

Hensynet til beboeres hverdagsliv vejede tungt, da jeg gik med på S og SFs forslag om at begrænse udeservering i København. Nu er jeg og Alternativet blevet klogere, og har et andet løsningsforslag, skriver Troels Christian Jakobsen. 

Tilsynet med udeserveringerne skal være meget bedre, og fremover skal der kun kunne gives tilladelser til udeservering i tre år af gangen, mener Troels Christian Jakobsen (Å).   
Tilsynet med udeserveringerne skal være meget bedre, og fremover skal der kun kunne gives tilladelser til udeservering i tre år af gangen, mener Troels Christian Jakobsen (Å).   Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Troels Christian Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en fantastisk fornøjelse at sidde med et glas og lidt god mad under åben himmel ved en beværtning i København.

Det er mindre fantastisk, hvis trængslen af by- og natteliv bliver så stor, at beboere har svært ved at passe hverdagen. Det er konflikten om udeservering i København.

Det første, der overraskede mig, var, hvor lovløst udeserveringen har været håndteret i mange år.

Troels Christian Jakobsen (Å)
Medlem af borgerrepræsentationen

Hensynet til beboeres hverdagsliv fik mig til at gå med på S og SFs forslag om at indskrænke åbningstiden søndag-torsdag fra klokken 24 til klokken 22. Fordi det var det eneste forslag på bordet, der forholdt sig til den problematik. Nu er jeg og Alternativet blevet klogere, og har et andet forslag til en løsning.

Vi bliver flere og flere, der bruger København. Både byens egne borgere, omegnens borgere og turister fra nær og fjern. Når presset stiger, skal vi blive bedre til at deles om den samme plads.

Den problematik var jeg klar over som nyt medlem af Teknik- og Miljøudvalget, men havde ikke selv haft tid og mulighed for at sætte mig grundigt nok ind i alternative løsninger.

Lovløs udeservering  

S og SFs forslag har den ulempe, at man indskrænker åbningstiden alle steder – på nær enkelte, politisk udpegede nattelivszoner – uanset om. der er problemer med udeserveringen eller ej. Det virker jo ikke særligt fair overfor de serveringssteder, hvor det fungerer fint med at holde åbent til klokken 24.

Læs også

Derfor begyndte jeg under høringsperioden og indtil nu, at arbejde på at få en mere komplet forståelse af problemerne – set fra alle sider – og en idé om finde en mere nuanceret måde at gå til værks på.

Det første, der overraskede mig, var hvor lovløst udeserveringen har været håndteret i mange år. Mange steder har ikke haft tilladelse eller breder sig over et større areal, end de har lov til, hvilket nogle steder er så slemt, at f.eks. brandvæsenet ikke kan komme til.

Derfor forstod jeg nu endnu bedre, at både beboere og lovlydige serveringssteder krævede stramninger med tilsynet.

Derfor skal der også lyde en stor ros til forvaltningen, der har fundet en god løsning, der både giver bedre vilkår for serveringssteder og giver en effektiv sanktion af dem, som ikke overholder reglerne.

Strammere tilsyn

Tilladelse vil fremover gives i tre år – og kan kun søges hvert tredje år – og mister man den i mellemtiden, så vil det jo koste dyrt. Sagen er nemlig, at vi ikke har myndighed til at give bøder eller på anden måde straffe.

Nu tænker du måske: “Jamen, det er jo mere bureaukrati!”. Ja, det er det, og det er nødvendigt

Troels Christian Jakobsen (Å)
Medlem af borgerrepræsentationen

Det kræver så, at både det løbende tilsyn har nok ressourcer, og at der er en gennemsigtighed i tilladelser og klagemuligheder. Kort sagt, at tilsynet med udeserveringen er troværdigt, så alle kan få en retfærdig behandling og service.

Nu tænker du måske: “Jamen, det er jo mere bureaukrati!”.

Ja, det er det, og det er nødvendigt, hvis vi skal kunne deles om den sparsomme plads på en fair måde.

Hvad nu, hvis vi så faktisk brugte det tilsyn og de ekstra ressourcer i tilsynet til mere end bare kontrol og vejledning? Hvad nu hvis den enhed, der vil komme til at kende byens gader og små-kvarterer ret godt også bruger den viden til at lave mere lokale og nuancerede vurderinger af åbningstider, når de giver en udeserveringstilladelse?

Læs også

Derfor er Alternativets nye forslag, at vi indfører en lokal, fleksibel vurdering af åbningstiden. Det vil betyde, at der nogle steder kan være længere åbent for udeservering efter midnat, nogle steder skal lukke ved midnat, og der hvor der er problemer, kan der indskrænkes.

Vi slipper dermed også for, at politikerne skal sidde og udpege særlige områder, hvor vi lige synes, der bør være mere eller mindre byliv, og i stedet kan få en organisk udvikling af bylivet afhængigt af små kvarterers faktiske forhold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Christian Jakobsen

Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, Freelance manuskriptforfatter og instruktør
National Playwright Education of Denmark Playwright (Grønnegade Teater 1997), dramatiker (Aarhus Teater)

0:000:00