Årets budgetslag på Københavns Rådhus tegner ualmindeligt kedeligt. Derfor skal du følge med alligevel

Når partierne på Københavns Rådhus fredag tager hul på de årlige budgetforhandlinger, kan det med et kynisk første øjekast ligne ren politisk teater for masserne.

Årsagen er den såkaldte principaftale, der blev indgået kort før sommerferien, hvor en bred vifte af partier, pånær Alternativet og rådhusets største parti Enhedslisten, gav hinanden håndslag på at stå last og brast om de næste to års budgetforlig for Københavns Kommune. 

Dermed er der umiddelbart lagt op til et scenarie, hvor overborgmesteren kan sætte sig for bordenden og starte en runde meget bløde forhandlinger, inden der kan dækkes op til rådhusbobler og pressemøde i starten af næste uge.

Der er dog alligevel flere forhindringer på vejen mod, at Sophie Hæstorp Andersen kan underskrive sin første budgetaftale, siden hun indtog overborgmesterkontoret i november 2021. 

Stram økonomi

Det største og mest åbenlyse problem er, at der trods den bundsolide københavnske kommuneøkonomi simpelthen ikke er særligt mange penge at forhandle om for partierne bag principaftalen.

Nok har forårets økonomiaftale mellem regeringen og KL givet kommunernes samlede ramme til velfærd et lille nøk opad, som også gavner landets hovedstad.

I København bliver en stor luns af de godt 700 millioner kroner, som politikerne rent faktisk har at forhandle om på serviceområdet, dog spist af ekstraordinært store udgifter til særligt det specialiserede socialområde, der er fællesbetegnelsen for gruppen af udsatte borgere, samt voksne og børn med handicap. 

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) har senest i Berlingske advaret om, at budgettet til de københavnske specialskoler allerede er overskredet med 112 millioner kroner i år.

Det er penge, der skal tages fra børnehaver, vuggestuer og almene skoler, hvis politikerne ikke lukker hullet i en kommende budgetaftale. 

Samtidig skaber regeringens ellers længe ventede hjemløsereform store økonomiske problemer for København.

Med reformen har landets kommuner fået indtil årsskiftet til at finde permanente boliger til de flere tusinde hjemløse, der i dag er indkvarteret på herbergspladser, som kommunerne modtager statsrefusion for. 

Den refusion bliver beskåret med 40 pct. 1. januar – og på lidt længere sigt til knapt halvdelen.

Da der er lange udsigter til, at Københavns Kommune kan finde det tilstrækkelige antal boliger, ender en stor del af regningen for de hjemløses herbergsværelser altså lige om lidt på de københavnske politikeres bord. 

Ingen gaver, ingen blinkende bænke

Med de mange bundne udgifter er det selvsagt yderst begrænset, hvor mange penge politikerne kan afsætte til mere personale i børnehaver, lønpakker til velfærdspersonale eller andre af de initiativer, som det normalt er lidt sjovere for en politiker at være med til at smide penge efter.

Også på anlægsområdet er kommunen hårdt spændt for, da stort set alle ledige midler er reserveret til allerede planlagte byggerier eller renoveringer. 

Derfor skal partierne enten aflyse eller rokere rundt på byggeprojekter, hvis de vil have nye skoler eller broer at præsentere, når den endelige budgetaftale skal fremvises.

Overborgmesteren har da også allerede varskoet københavnerne om, at årets budgetforlig næppe kommer til at indeholde store gaver eller blinkende bænke. 

Det er derfor også afgørende for sammenholdet i alliancen bag principaftalen, at de respektive partier holder egne, dyre ønsker væk fra forhandlingsbordet. 

Den forståelse er ifølge flere kilder allerede blevet udfordret i de indledende møder, der er blevet afholdt forud for forhandlingerne.

For Hæstorp er det afgørende, at en eventuel utilfredshed blandt et eller flere af partierne bliver reduceret til rituel sabelraslen. 

Overborgmesteren kan dog støtte sig til det faktum, at ingen af partierne i sig selv er store nok til at vælte flertallet bag en budgetaftale.

Ligeledes må det formodes at være svært for stort set alle partier at forsvare en dramatisk exit fra forhandlingerne efter at have stået bag overborgmesteren, da principaftalen blev præsenteret for få måneder siden. 

En tilværelse i skyggen 

Selvom årets forhandlinger på grund af principaftalen altså i højere grad ser ud til at byde på budgetgymnastik for nørder end hårdkogt politisk drama, er de alt andet lige udtryk for et bemærkelsesværdigt skifte i den politiske situation på Københavns Rådhus. 

Ved sidste års budgetforhandlinger sendte et flertal med Enhedslisten i spidsen, flankeret af Venstre og Konservative, for første gang nogensinde en socialdemokratisk overborgmester til tælling.

En manøvre, der lignede en manifestation af det magtskifte, som københavnerne havde stemt igennem ved kommunalvalget i 2021, hvor Enhedslisten vippede Socialdemokratiet af pinden som hovedstadens største parti.

Her et år senere er situationen igen vendt fuldstændig på hovedet, og spørgsmålet er, hvordan Enhedslisten kommer til at reagere i en situation, hvor de reelt set er sat uden for indflydelse frem til næste kommunalvalg.

På den helt korte bane er forventningen, at partiet kommer til at være en del af forhandlingerne de første par dage, inden de forlader lokalet, forventeligt med rituel politisk torden og måske et alternativt budgetforslag, der kan deles ud til pressen.

Hvis partiet skal deltage seriøst i forhandlingerne, kræver det, at de sværger ved alteret for Lynetteholmens uomgængelige betydning for Københavns fremtid.

Alternativt skal de tages til nåde af de andre partier, der lader dem skrive under på dele af budgetforliget, men lader dem stå uden for de, med rødgrønne smagsløg, uspiselige dele, der omhandler den kommende megaø.

Begge scenarier, der bredt på rådhuset vurderes ganske urealistiske. 

Tilbage som protestparti 

På længere sigt skal Enhedslisten beslutte, om man i resten af den indeværende valgperiode igen vil iklæde sig protestpartiets klæder og genbekræfte modstanden mod byggeriet på Amager Fælled, nye metrolinjer og andre projekter, som de traditionelle magtpartier på rådhuset har besluttet.

Det er der øjensynligt større appetit på i dele af partiets københavnske bagland, end i rådhusgruppen og på de to borgmesterkontorer, som partiet forvalter.

Årets budgetmanøvre er dog ikke nødvendigvis en gratis omgang for overborgmester Sophie Hæstorp, der seriøst skal overveje, om hun vil forsøge at klinke skårene i rådhusets røde blok, eller sætte sin lid til de borgerlige partier, der risikerer at æde endnu flere socialdemokratiske stemmer ved kommunalvalget i 2025.

For nu kan hun dog glæde sig over, at hun om få dage, med al sandsynlighed, kommer til at tage sit første alvorlige stik hjem som københavnsk overborgmester efter et ekstremt langt og kompliceret tilløb.