BL i Hovedstaden: Københavns nye overborgmester skal få bygget flere almene boliger

Nu er presset på det københavnske boligmarked blevet så stort, at der fra alle sider kaldes på hurtige løsninger, hvis ikke landets hovedstad skal være et reservat kun for de rige og mennesker med høje indkomster – og til gengæld lukket land for studerende og mennesker på overførselsindkomster eller for den sags skyld lønmodtagere med almindelige indkomster. For eksempel offentligt ansatte.

Heldigvis er der efterhånden – både på kommunalt og landspolitisk plan – bred politisk enighed om, at der er kun to ting, der hjælper: Flere boliger i almindelighed og mange flere almene boliger i særdeleshed.

Det med flere boliger giver næsten sig selv. Når efterspørgslen efter et sted at bo er så meget større end udbuddet, er markedet sådan indrettet, at kun et større udbud kan hjælpe. Problemet er, at boligudbuddet slet ikke kan følge med den stigende desperation på det københavnske boligmarked.

Konsekvensen er dramatisk stigende priser på både ejerboliger og huslejer i den private udlejning, som ingen havde troet mulig, men måske frygtet for bare nogle år siden.

Og eftersom andelsboligmarkedet fortsat er en lukket fest, er der kun de almene boliger tilbage til at sikre, at København forbliver at være en by for alle.

Det altoverskyggende politiske projekt

Heldigvis er der gang i byggeriet af flere almene boliger i Københavns Kommune.

I perioden 2018 til 2020 er der sat gang i opførelsen af 884 ungdomsboliger, 473 ældreboliger og 599 familieboliger. Men det er langt fra nok i den nuværende situation, hvor hovedstaden vokser med næsten 1.000 borgere om måneden. Og hvor kommuneplanen planlægger opførsel af i alt 15.000 almene boliger inden udgangen af 2030.

Kunne vi have bygget mange flere almene boliger i de forgangne år? Ja, det kunne vi naturligvis, hvis vi var lykkedes bedre i fællesskab – kommunen og de almene boligorganisationer.

Det må være det vigtigste politiske projekt for den nyvalgte overborgmester samt teknik- og miljøborgmester efter kommunalvalget: At lykkes med at bygge de nye almene boliger, som alle er enige om, at der er brug for.

Det må være det vigtigste politiske projekt for den nyvalgte overborgmester samt teknik- og miljøborgmester efter kommunalvalget: At lykkes med at bygge de nye almene boliger, som alle er enige om, at der er brug for

Camilla Hegnsborg og Steffen Morild
Formand og næstformand for første kreds i BL

Det kræver et skarpt blik på de mange krav til alment nybyggeri i København, en konsekvent opfølgning på plankravet om 25 procent almene boliger samt et fælles blik på konsekvent eksekvering i byggesagsadministrationen. 

Billigere boliger

Men hvordan er det nu med de almene boliger? Særligt de nye? Er de så reelt til at betale for almindelige mennesker? Svaret er heldigvis et meget klart "ja", og det vil vi gerne sætte tal på.

Igennem de seneste seks år er den gennemsnitlige husleje i forskellige typer almene boliger i København kun steget mellem 0,5 og 1,5 procent.

Korrigerer man for generelle prisstigninger, er huslejen reelt faldet i både ungdoms- og ældreboliger, mens den er steget 0,8 procent i de almene familieboliger. På seks år.

Meget vel, vil nogen så sige, men hvad med de nyopførte almene boliger? Er der ikke noget med, at de er meget dyre? På et tidspunkt forlød det da, at de kostede nærmest det samme som de nye boliger til privat udlejning. Og så var man jo lige vidt.

Det er heldigvis ikke sandt. Huslejen i almene boliger opført i København er naturligvis højere i det nye end i det ældre almene byggeri, men det er stadig langt under, hvad andre boligformer kan byde på.

En blandet by

Eksempelvis koster en københavnsk almen familiebolig opført mellem 2011 og 2020 kun godt tusind kroner per kvadratmeter i årlig husleje.

Nybyggeriet i den private udlejning er i dag op mod 40 procent dyrere og henvender sig dermed til andre målgrupper blandt de boligsøgende.

Og den vigtigste årsag til, at der er dette markedsmæssige korrektiv til de brølende markedskræfter på storbyens boligmarked er, at almene boliger er foreningsdrevne.

Det har de været i over 100 år. Ingen skal tjene på disse boliger, boligforeningerne er nonprofit, og huslejen er omkostningsbestemt, så beboerne kun betaler det, som det koster at opføre og drive boligerne.

Det er vi naturligvis stolte af. Men tro nu ikke, at vores hemmelige, hede drøm er nye byområder alene baseret på almene boliger. Slet ikke.

For i København er kommunen, en stor del af de private udviklere og de almene boligorganisationer for længst gået sammen om at udvikle dele af byen, så de nye områder bliver blandede – også hvad ejerformerne angår. Det er sundt og godt for alle parter. Ikke mindst for de mennesker, som skal bo der.

Nogen kalder det for "den danske model" på boligmarkedet. For os er det sund fornuft.