Debat

Børne- og ungdomsborgmester: Børn skal til eksamen for deres og Danmarks skyld

Det er underordnet, om afgangseksamenerne kan tages i både 8. og 9. klasse, så længe at de troværdigt viser elevernes færdigheder. Men eksamenspres må ikke overskygge undervisningen og elevernes faglige nysgerrighed, skriver Jakob Næsager (K).

De nationale tests skal være ens på landsplan, så resultaterne er sammenlignelige. Det er forudsætningen for geografisk mobilitet for familierne, for cirka halvdelen af eleverne skifter klasse eller skole i løbet af et skoleforløb, skriver Jakob Næsager.
De nationale tests skal være ens på landsplan, så resultaterne er sammenlignelige. Det er forudsætningen for geografisk mobilitet for familierne, for cirka halvdelen af eleverne skifter klasse eller skole i løbet af et skoleforløb, skriver Jakob Næsager.Foto: Armin Weigel/AP/Ritzau Scanpix
Jakob Næsager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er vigtigt at have for øje, at skolens væsentligste opgave er at uddanne og danne eleverne. 

Derfor er det for mig vigtigt, at undervisningen følger et pensum og faglige mål, men også at der følges op på pensum og mål.

Derfor synes jeg også, at det er en naturlig del af grundskolen, at der både bliver givet karakterer og afholdt eksamen. Fordi eksamener og karakterer er forudsætningen for optagelse på ungdomsuddannelserne.

De fleste børn er nysgerrige og videbegærlige. Det skal skolerne understøtte og honorere. Og netop derfor er det vigtigt, at pensum, mål og eksamen er en fast del af skolen.

Det er en naturlig del af grundskolen, at der både bliver givet karakterer og afholdt eksamen.

Jakob Næsager (K)
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune

Eksamener tillader mobilitet

I Danmark skal eleverne til flere eksamener end i de andre skandinaviske lande. Jeg synes, at det giver mening at se på, om det er nødvendigt med så mange eksamener, som vi har i den danske folkeskole.

Det glæder mig, at der i midten af marts med skoleforliget på Christiansborg blev indgået en aftale om færre eksamener – og at der ikke længere skal være eksamen i faget idræt.

I den forlængelse vil det også være godt at se på, om det skal være muligt at vælge mellem at aflægge en teoretisk og en praktisk prøve, så prøveformen appellerer til flere.

Det er vigtigt, at eleverne til deres prøve kan vise, hvad de kan og har lært, og at det ikke er en test i, hvor dygtig eleven er til at gå til eksamen.

Læs også

Det er altafgørende, at de nationale tests er ens på landsplan, så resultaterne er sammenlignelige, og så eleverne lærer og testes i det samme i hele Danmark.

Det er forudsætningen for geografisk mobilitet for familierne, for cirka halvdelen af eleverne skifter klasse eller skole i løbet af et skoleforløb.

Det er kun muligt, hvis pensum er ens i hele landet, og det er forudsætningen for en fælles dansk national folkeskole.

Det er vigtigt, at prøven viser, hvad eleven kan, og at det ikke er en test i, hvor dygtig eleven er til at gå til eksamen.

Jakob Næsager (K)
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune

Indfør flere prøveformer i skolen

For mig er det ikke så afgørende, om man tager nogle af sine eksamener i 8. klasse og dermed fordeler prøverne over to skoleår.

Det er dog væsentligt, at vi får set på, om vi skal nedbringe antallet af eksamener endnu mere, så antallet af eksamener i højere grad flugter med de andre skandinaviske lande.

Det er også vigtigt, at al undervisning i både 8.- og 9. klasse ikke overskygges af eksamenerne. 

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at prøverne afspejler, hvad eleven har lært i sin skoletid. Derfor er jeg mere optaget af selve prøveformen, end af hvorvidt man skal have lov at få sine årskarakterer overført til eksamensbeviset.

Eksamensbeviset skal afspejle elevernes evner, og ikke kun dagsformen på eksamensdagen eller den enkelte lærers subjektive vurdering af årets indsats.

En anderledes prøveform kunne eksempelvis være en længerevarende opgave, hvor eleverne får mulighed for at vise, hvad de har lært i deres skoleforløb.

Et måleværktøj - også internationalt

Eksamen er også en del af uddannelsesniveauet efter folkeskolen, så også af den grund er det vigtigt, at eleverne bliver vant til at gå til eksamen allerede i folkeskolen.

I Danmark er vi et videnssamfund. Hvis vi giver køb på det, så ser det sort ud for Danmark på den lange bane.

Jakob Næsager (K)
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune

Den kompetence skal ikke først tillæres på ungdomsuddannelserne.

Uden prøver og eksamener kan det for den unge nemt synes ligegyldigt, hvad man lærer, og hvor meget man lærer. Sådan må det aldrig blive.

Vi skylder vores børn, at vi stimulerer deres lyst til at lære og vide samt bruger deres tillærte kompetencer. Som samfund er det også nødvendigt, at vi kan måle os med andre lande og ikke sakker bagud i konkurrencen.

I Danmark er vi et videnssamfund. Hvis vi giver køb på det, så ser det sort ud for Danmark på den lange bane, når vi ikke har guld og naturressourcer at leve af.

Vi kommer uden tvivl til at tale om eksamenspres, antallet af eksamener i folkeskolen, og prøveformen; om der skal være mulighed for at aflægge eksamen på flere måder.

Vigtigst er det, at eleverne lærer noget – også det at gå til eksamen og vise, hvad deres nysgerrighed og videbegærlighed har givet dem af kompetencer i grundskolen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Næsager

Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
Cand.jur., Københavns Universitet 1997

0:000:00