Københavns Lærerforening: Drop de hurtige reformer, når det gælder afgangseksamenerne

Det er en god idé at tænke ud af boksen hvad angår fremtidens folkeskole. Men vi skal også huske at tænke os om, før vi laver hurtige reformer ligesom den sidste folkeskolereform. Ellers finder vi ikke holdbare løsninger, skriver Katrine Fylking.

Det kan på mange måder være en god ide at løsne op for reglerne om afgangseksamen og dermed nedsætte presset på eleverne i udskolingen. Der er ingen tvivl om, at eleverne er pressede, skriver Katrine Fylking. — Det kan på mange måder være en god ide at løsne op for reglerne om afgangseksamen og dermed nedsætte presset på eleverne i udskolingen. Der er ingen tvivl om, at eleverne er pressede, skriver Katrine Fylking.Foto: Berit Jørgensen/Københavns Lærerforening

Katrine Fylking

Formand, Københavns Lærerforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forlængelse af regeringens folkeskoleudspil i efteråret er der kommet mange bolde i luften, og der er givet plads til en tiltrængt debat om eksempelvis læreplaner, fagenes indhold og prøveformer.

Vi skal lære af fejlene fra 2013 og ikke gennemføre hurtige snuptagsreformer.
Katrine Fylking
Formand, Københavns Lærerforening

Og så er der åbnet for øget frihed til skolerne til at løse deres opgaver.

Vi skal lære af fejlene fra 2013 og ikke gennemføre hurtige snuptagsreformer. Skolen har brug for gennemtænkte, langsigtede løsninger med bred opbakning.

I København har et medlemsforslag fra SF under overskriften ”frisættelse af folkeskolen” samlet flertal. Det lægger sig i forlængelse af regeringens ønske om mere frihed for den enkelte skole til at løse opgaverne.

Forslaget indebærer blandt andet, at det skal undersøges, om der kan afviges fra reglerne om afgangseksamen med mulighed for at aflægge afgangsprøverne i 9. klasse over flere år, så hele fagrækken afsluttes over flere år.

En god idé, men...

Det kan på mange måder være en god ide at løsne op for reglerne om afgangseksamen og dermed nedsætte presset på eleverne i udskolingen.

Der er ingen tvivl om, at eleverne er pressede.

Der er mange gode argumenter for at lette presset i udskolingen. Men vi skal ikke være blinde for, at antallet af opgaver hober sig op i de ældste klasser.
Katrine Fylking
Formand, Københavns Lærerforening

Undersøgelser af elevernes trivsel i den danske folkeskole taler deres tydelige sprog: Udviklingen i børn og unges mentale trivsel og sundhed er forværret gennem en længere årrække.

Det er der sandsynligvis mange forklaringer på, men en vigtig faktor er utvivlsomt, at børn og unge i stigende grad oplever et præstationspres i blandt andet skolen. Der er mange gode argumenter for at lette presset i udskolingen.

Til gengæld skal vi ikke være blinde for, at antallet af opgaver især i de ældste klasser hober sig op i takt med, at der hele tiden stilles nye krav til, hvad folkeskolen skal løse af problemer.

Undervisningen i 8. klasse er i forvejen ganske presset på nuværende tidspunkt, og det er ikke nødvendigvis en lettelse af presset på eleverne at flytte opgaver fra 9. klassetrin til 8. klassetrin.

Men forslaget om at bløde op på reglerne om afgangseksamen er vigtigt, fordi det også tvinger os til en række mere grundlæggende og langsigtede overvejelser:

Hvordan afslutter vi undervisningen i fagene på en meningsfuld måde?

Læs også

S i København: Venstre skal stoppe sit ideologiske korstog mod folkeskolen

Debat

Tid til et opgør

Lige nu arbejdes der i regeringens ekspertgruppe om Fagfornyelsen på at forenkle læreplanerne og rette dem mod folkeskolens formål og fagenes indhold.

Der er et fælles ønske i forligskredsen om markant at reducere antallet af både bindende og vejledende mål.

Den fornyelse af folkeskolens læreplaner, som der lægges op til, bør som et helt naturligt element også rumme initiativer til at reformere den måde, vi afslutter folkeskolens undervisning i de enkelte fag.

Prøverne har for stor betydning for undervisningen i dag, og mange lærere er mere fokuserede på prøvevejledningen end fagenes formål. Det er ikke gavnligt for kvaliteten af undervisningen og elevernes mulighed for fordybelse.

Undervisningen skal åbnes, og det er nødvendigt med et opgør med præstation og snæver kompetence- og måltænkning.

Overlad mere ansvar til ungdomsuddannelserne

Jeg mener, vi skal tænke ud af boksen og udvikle prøveformerne i helt nye retninger.

Lige nu tjener afgangseksaminerne groft sagt mest det formål at sortere eleverne i udskolingen i forhold til valg af ungdomsuddannelse.
Katrine Fylking
Formand, Københavns LærerforeningFormand, Københavns Lærerforening

Jeg har ikke nødvendigvis svarene på, hvad det kan omfatte, men jeg tror og håber, at ekspertgruppens udspil om nye, forenklede fagplaner, vil kunne danne et godt afsæt for denne vigtige diskussion.

Jeg tror på princippet om at give øget frihed til den enkelte lærer og den enkelte skole – også når det kommer til afslutning på fagene.

Lige nu tjener afgangseksaminerne groft sagt mest det formål at sortere eleverne i udskolingen i forhold til, hvilken ungdomsuddannelse de vurderes at være egnet til efter folkeskolen.

Den opgave mener jeg, at både eleverne og folkeskolen vil være godt tjent med at lade en fagligt stærk UU-vejledning løse. Og eventuelt også lade de ungdomsuddannelser, der jo vil have ansvaret for elevernes videre uddannelse, spille en rolle.

Dermed vil der være mulighed for at introducere en ny form for afslutning af fagene, der har et solidt udgangspunkt i den undervisning, lærerne har gennemført, og som giver eleverne en meningsfuld afslutning - og et godt videre afsæt – i de enkelte fag.

Læs også