Debat

DI Hovedstaden: Mangel på erhvervsarealer forringer vækst og velfærd i storbyen

Kommunerne omlægger flere erhvervsarealer til boligområder, og hvis udviklingen fortsætter, stirrer vi direkte ind i en fremtid, hvor pladsmanglen får uoprettelige konsekvenser for erhvervslivet i Hovedstaden, skriver Peter Lanng Nielsen.

København har historisk set været ramt af vokseværk ad flere omgange. Senest har materialer fra metroudvidelserne i den københavnske undergrund været anvendt til at anlægge en helt ny bydel i Nordhavnen, skriver Peter Lanng Nielsen.
København har historisk set været ramt af vokseværk ad flere omgange. Senest har materialer fra metroudvidelserne i den københavnske undergrund været anvendt til at anlægge en helt ny bydel i Nordhavnen, skriver Peter Lanng Nielsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Peter Lanng Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kan siges meget kort. Der er knaphed på erhvervsarealer i Hovedstaden. Det skyldes blandt andet, at kommunerne i dag mangler incitamenter til at prioritere plads til erhvervslivet.

På den korte bane er der simpelthen bedre økonomi i at tiltrække borgere, der lægger deres skattekroner i kommunekassen, og derved medfinansierer den lokale velfærd.

Det er på mange måder forståeligt. Kommunerne leverer kernevelfærd til borgerne, og det er blandt andet dette parameter, de lokale politikere bliver vurderet på, når vælgerne skal til stemmeurnerne.

Men kommunerne skal også huske det store billede. For hvis ikke borgerne har et sted at gå på arbejde, kan de ikke tjene penge. Det giver færre skatteindtægter, der igen fører til lavere velfærd.

Det er derfor helt afgørende, at vi får knækket nødden og fundet nye erhvervsarealer til Hovedstadens virksomheder.

Store anlægsprojekter er nødvendige

Arealudvidelser er ikke noget nyt. For eksempel har København historisk set være ramt af vokseværk ad flere omgange. Senest har materialer fra metroudvidelserne i den københavnske undergrund været anvendt til at anlægge en helt ny bydel i Nordhavnen.

Nye erhvervsarealer til Hovedstadens virksomheder sikrer velfærd

Peter Lanng Nielsen
Formand, DI Hovedstaden

Store anlægsprojekter vækker dog stærke følelser, og man skal ikke søge længe på nettet for at finde kritik af megaprojekterne.

Lynetteholm har været genstand for massiv kritik, og senest har planerne om at anlægge nye kunstige øer – Holmene – til erhvervs- og fritidsaktiviteter ud for Avedøre Holme i Hvidovre mødt kontant modstand fra en række nabokommuner, der vil have de nationale politikere til at stoppe projektet.

Et argument fra kritikerne er, at der i forvejen står masser af sjællandske arealer ledige, hvorfor der ikke er behov for at udvide erhvervsarealerne i Hovedstaden for at få plads til virksomhederne.

Et andet argument går blandt andet på, at arealudvidelserne ud for Avedøre i Hvidovre vil lægge yderligere pres på vejnettet i de omkringliggende kommuner.

Argumenterne er utvivlsomt et udtryk for reel bekymring fra de implicerede kommuner, men de ledige erhvervsarealer på Sjælland er altså ikke en snuptagsløsning på pladsudfordringerne i Hovedstaden.

For eksempel er et scenarie, hvor håndværkere skal transportere sig fra Næstved for at løse opgaver i Hovedstaden, hvor lastbiler er nødt til køre fra Vordingborg for at hente gods i København, og hvor borgere i eksempelvis Lyngby skal til Vordingborg for at få lavet service på bilen, ikke en fremtidssikret løsning. Hverken klimamæssigt eller økonomisk.

Læs også

Det er selvfølgelig nyttigt at se på de muligheder og løsninger, der allerede foreligger. Giver det mening for Hovedstadens virksomheder at flytte hele eller dele af deres forretning ud i den sjællandske geografi, skal de naturligvis se på det. 

Men det skal naturligvis også være muligt at drive virksomhed i Hovedstaden. Og her kan en del af løsningen være at udvide de eksisterende områder ved at anlægge helt nye arealer.

Behov for en helhedsplan

Det er klart, at anlægsprojekter som Lynetteholm og Holmene i Hvidovre vil påvirke kommunerne i den omkringliggende geografi. Derfor er det også magtpåliggende, at eksempelvis infrastrukturen og den trafikale betjening af anlægsprojekter af denne kaliber bliver genstand for grundige overvejelser.

Vejnettet skal være dimensioneret korrekt i forhold til det genererede trafikpres, ligesom der er behov for at få skabt et sammenhængende transportsystem med velplanlagt kollektiv transport og et veludbygget stinet til cykler, som gør det muligt at komme til, fra og rundt i områderne.

Derfor skal planlægningen af de store anlægsprojekter naturligvis bakkes op af trafikale helhedsplaner, der både sikrer en effektiv trafikbetjening af de nye arealer, og samtidig tager højde for trafikafviklingen i den omkringliggende geografi.

Åbenhed og transparens i processerne 

Når erhvervslivet vinder, vinder hele Danmark. Derfor er det næppe nogen overraskelse, at Dansk Industri i udgangspunktet bifalder indsatser, der forbedrer erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og udvikling.

Når erhvervslivet vinder, vinder hele Danmark

Peter Lanng Nielsen
Formand, DI Hovedstaden

Der skal derfor lyde et stort cadeau til de kommuner, der tager handling til at tilvejebringe nye erhvervsarealer til virksomhederne i Hovedstaden.

Det er imidlertid helt afgørende, at både borgere og politikere kan have tillid til, at de store anlægsprojekter bliver besluttet på et fagligt, sagligt og objektivt belyst grundlag. Og det er op til de nationale politikere og beslutningstagere at sikre den rette åbenhed og transparens i processerne.

Det indbefatter selvfølgelig, at alle analyser, vurderinger og beregninger lever op til gældende krav og regler. Men det kræver samtidig også, at de berørte interessenter kan komme til orde og spille deres synspunkter ind til den demokratiske debat.

Det vil blandt andet indebære, at tidsfrister for indlevering af høringssvar og adgangen til klageinstanser lever op til alle standarder for god skik og embedsførelse.

Vælg den konstruktive dialog

Det er en bunden opgave at finde holdbare løsninger på de manglende erhvervsarealer i Hovedstaden. Og arealudvidelser er herfra at se en oplagt mulighed.

Modstand mod megaprojekter som Lynetteholm og Holmene i Hvidovre må dog aldrig blive et resultat af politiske korstog eller manifestationer. Samtidig må følelser, ”synsninger” og politisk fnidder heller ikke være årsag til, at de store anlægsprojekter bliver stoppet.

I stedet er der behov for, at de folkevalgte politikere tilgår de store anlægsprojekter med et åbent sind, søger dialogen med de berørte interessenter og forholder sig objektivt til de data og fakta, der bliver lagt frem. Det er nu engang den eneste rigtige måde at træffe beslutninger om fremtidens megaprojekter på.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Lanng Nielsen

Formand, DI Hovedstaden, direktør, Keolis Danmark
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00