Dybvad varsler værdikamp om svinekød og svømmehaller: "Det er nogle af de diskussioner, der kommer i højsædet"

Regeringen vil sætte værdipolitikken i "højsædet", når de næste skridt i kampen mod parallelsamfund skal tages, siger bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek. 

Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) landede i sidste uge en aftale om de næste skridt i kampen mod parallelsamfund. 
Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) landede i sidste uge en aftale om de næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Svinekød i offentlige institutioner, Muhammedtegninger i undervisningen og kønsopdeling i svømmehallerne. 

De betændte integrationspolitiske emner har allerede fyldt en del i den offentlige debat over de senere år, men ifølge bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil de komme i "højsædet", når regeringen skal tage de næste skridt i kampen mod parallelsamfund i Danmark. 

Kan man have svømmehaller, hvor det kun er kvinder, der må bade? Kan man servere svinekød steder, hvor der måske er nogen, der ikke bryder sig om det?

Kaare Dybvad Bek (S)
Indenrigs- og boligminister

Det siger ministeren til Altinget under et interview om den nyligt indgåede aftale om nye initiativer mod parallelsamfund. 

"Det er en generel diskussion om at sikre, at vi fortsætter med at have de værdier, som vores samfund bygger på, og at vi fortsat har ligestilling, demokratisk børneopdragelse og folkestyre, uanset hvor man er. Det skal vi holde fast i," siger Kaare Dybvad Bek. 

Nyt værdipolitisk kapitel

Boligministerens pointe lyder, at regeringen med aftalen om elevfordeling på gymnasierne og den seneste aftale om en opdatering af parallelsamfundslovgivningen har sat de strukturelle rammer om et Danmark uden områder, hvor kulturen afviger markant fra det resterende samfunds.

Men hvor regeringen i de aftaler har baseret sin lovgivning på hårde data om eksempelvis etnisk baggrund, indkomst, kriminalitetshistorik og beskæftigelse, lægger ministeren nu op til at rykke de mere værdipolitiske spørgsmål højere op på dagsordenen. 

Hør podcasten: Her er kompromiserne i aftalen om parallelsamfund

”Det er klart, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, om der opstår parallelsamfund. Er der steder, hvor man accepterer nogle parallelle værdier og måder at være på, som ellers ikke er accepteret i det danske samfund?,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror, at næste kapitel bliver skrevet i diskussionen af, hvilke værdier vi har. Kan man have svømmehaller, hvor det kun er kvinder, der må bade? Kan man servere svinekød steder, hvor der måske er nogen, der ikke bryder sig om det? Det er nogle af de diskussioner, der kommer i højsædet i den næste periode," siger Kaare Dybvad Bek.

Ingen færdig politik

Som et tredje eksempel på en konkret værdipolitisk udfordring nævner han den debat, der har været om undervisning i Muhammedtegningerne på skoler og gymnasier, hvor flere har forholdt sig kritisk til at undervise i emnet. 

”Det har vist sig at være meget problematisk, og jeg har fået mange henvendelser fra folk. Der tror jeg også, at der er en vigtig diskussion, som ikke nødvendigvis handler om store planer, lister og opgørelser, men mere er en værdidiskussion af, hvad vores samfund bygger på," siger han.

Men hvilke konkrete skridt regeringen har tænkt sig at tage for at følge op på den "værdidiskussion”, vil boligminister Kaare Dybvad Bek dog ikke løfte sløret for på nuværende tidspunkt.

Lægger du for eksempel op til et forbud mod kønsopdeling i svømmehallerne?

"Nej, nej, nej. Jeg nævnte de eksempler for at sige, at vi har taget nogle meget konkrete greb, og jeg tror, at de næste vigtige dagsordener på det område her bliver spørgsmålet om at sikre, at de værdier, som vores samfund er baseret på, også er afspejlet i vores institutioner,” siger han.

Hvad vil du så gøre ved de problemer, du peger på?

"Det skal jeg nok komme med nogle gode forslag til. Du spurgte, hvad det næste kommer til at være, og så siger jeg, at jeg tror, at det bliver de her ting,” siger Kaare Dybvad Bek.

Forsvarer ambitionsniveauet

Meldingen fra boligministeren kommer umiddelbart efter, at regeringen i sidste uge nåede til enighed med forligskredsen (SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) om en opdatering af parallelsamfundsaftalen fra 2018. 

Den nye aftale betyder blandt andet, at der skal udpeges 58 såkaldte forebyggelsesområder, hvor der vil gælde særlige anvisnings- og udlejningsregler.  

Men aftalen afviger på flere punkter væsentligt fra regeringens oprindelige udspil. 

Her var der eksempelvis lagt op til, at alle på overførselsindkomst skulle formenes adgang til forebyggelsesområderne gennem den kommunale anvisning, mens der i den færdige aftale blot er tale om folk med længerevarende forløb på kontanthjælp eller integrationsydelse. 

Samtidig er regeringens forslag om at give kommunerne mulighed for at tvinge sig adgang til private udlejeres ledige boliger blevet droppet efter pres fra de borgerlige partier.

Men selvom boligministeren ærgrer sig over flere af de ændringer, der er sket i forhandlingerne, mener han stadig, at indholdet i aftalen har den samme "hovedarkitektur" som i udspillet. 

”Der er stadig et rigtig stærkt ambitionsniveau. Jeg mener stadig, at vi går til det problem, som det er, at der er en etnisk opdeling i mange af vores byer. Den del af udspillet er helt usvækket,” siger han.

Sværest på Vestegnen

Det samme er udspillets grundlæggende mål om, at der inden 2030 ikke må bo mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i boligområder i Danmark. 

Den ambition er også blevet en del af aftalen, og det er helt essentielt at indfri, mener ministeren, fordi "integrationen vil fungere dårligt, hvis der ikke er noget at integrere ind i".

"Der bliver nødt til at være en hovedkultur. Det er vigtigt, at der ikke er nogle bydele her i landet, hvor vi sender alle dem, som har en anden bagrund end dansk hen. Det gør det sværere at blive ordentligt integreret og få et almindeligt liv i Danmark,” siger han.

Kaare Dybvad Bek anerkender dog, at parallelsamfundsaftalen i sig selv ikke kan indfri målsætningen i samtlige landets kommuner. Det gælder blandt andet i kommuner på den københavnske vestegn, hvor der bor store andele af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 

”Det er klart, at der kan være nogle områder, hvor det måske kommer til at knibe, også fordi der er blevet ændret nogle ting undervejs, men for de fleste områder kommer vi i mål. Det er jeg overbevist om," siger han.

Må der nye boligpolitiske initiativer mod parallelsamfund til, hvis man skal nå i mål i de kommuner, hvor det ser svært ud?

"Nu har vi lige forhandlet, så det er måske meget at åbne den næste forhandling med det samme. Men vi har skrevet i aftalen, at vi laver en evaluering i 2025, hvor vi ser på, hvor langt vi er, og hvad der er vejen frem i forhold til at nå i mål med målsætningen."

Boligministeren vil efter sommerferien indkalde til forhandlinger, der skal munde ud i byggeri af flere almene boliger. Det kan bidrage til en mere blandet beboersammensætning i de udfordrede områder, mener han.

"Det har fra starten været regeringens politik, og vi kommer til at gøre det som selvstændigt initiativ. Men det er ikke sikkert, at det bliver med de samme partier (som i parallelsamfundsaftalen, red.)."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00