Sådan landede politisk aftale om elevfordeling

Torsdag blev regeringen og et flertal endelig enige om en aftale, der både skal modvirke etnisk og social opdeling af elever i byerne og et faldende elevtal på udkantsgymnasier. Få aftalen forklaret her.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Efter flere års tilløb kom der torsdag eftermiddag et politisk bud på, hvordan landets gymnasieelever kan blive fordelt bedre.

Fakta om aftalen

Aftalen er indgået mellem regeringen, DF, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Aftalens fordelingsmodeller skal først implementeres fra skoleåret 2023/24.

Den omfatter de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årig hf ) og de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

Erhvervsuddannelserne er ikke med i modellen. Det forklares med, at ”eud har så mange uddannelser, at eleverne ikke meningsfuldt kan fordeles efter modellens principper”.

Eux og to-årigt stx omfattes heller ikke af de nye fordelingsregler.

Med en ny aftale vil regeringen, DF, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne grundlæggende løse to forskelligartede problemer.

For det første vil aftaleparterne forhindre, at elever klumper sig sammen efter social, kulturel og etnisk baggrund.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00