Kronik

Medlemmer af ekspertgruppe: Her er de anbefalinger, vi ikke blev bedt om

Vi bør genoverveje både undervisning og eksamen i forhold til det digitale, skriver de ni personer, der også udgør ekspertgruppen om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler.

Ekspertgruppen om AI og digitale hjælpemidler har afleveret deres anbefalinger til Undervisningsministeriet. Her kommer de ni eksperter med yderligere anbefalinger, som dog faldt uden for kommissoriet.
Ekspertgruppen om AI og digitale hjælpemidler har afleveret deres anbefalinger til Undervisningsministeriet. Her kommer de ni eksperter med yderligere anbefalinger, som dog faldt uden for kommissoriet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fremkomsten af ChatGPT og siden andre store sprogmodeller hensatte for godt et års tid siden de fleste i både måben, begejstring og bekymring.

Ikke mindst på skole- og uddannelsesområdet gav generativ kunstig intelligens panderynker.

Hvad nu med den danske stil, hvis ChatGPT kan levere varen for dig på et splitsekund? Hvad med eksamen og bedømmelsen af eleverne?

Spørgsmålene er mange og frustrationerne og rådvildheden mærkbar på landets lærerværelser, alt imens eleverne nysgerrigt men uden rammer eller forudsætninger kaster sig over teknologiens nye muligheder.

Snyd må ikke blive den mest fremtrædende dimension i dialogen mellem elev og lærer

I foråret 2023 nedsatte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) derfor en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til folkeskolens, ungdomsuddannelsernes og voksenuddannelsernes håndtering af prøver og eksamen i en verden, hvor generativ kunstig intelligens findes.

Ekspertgruppens anbefalinger er netop offentliggjort, og de handler først og fremmest handler om at integrere generativ kunstig intelligens på en reflekteret måde. Det er afgørende, at eleverne ikke efterlades uden støtte og hjælp til at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger.

Desuden foreslås det at integrere teknologien ved prøver og eksamen gennem nye prøveformer - side om side med velkendte prøveformer uden hjælpemidler. Målet er at kunne bedømme elevernes viden og færdigheder på en både pålidelig og opdateret måde. Anbefalingerne er vigtige og nødvendige, men de svarer ikke på alle de spørgsmål, som fremkomsten af generativ kunstig intelligens rejser i skolen. 

Læs også

Den nye teknologi kan ikke forstås som et isoleret eksamensteknisk problem. I vores øjne bør anbefalingerne også få konsekvenser for en række områder, som ligger uden for ekspertgruppens kommissorium, men som også kræver politisk opmærksomhed. Så her kommer de supplerende overvejelser, som vi synes er helt afgørende, hvis vi skal håndtere den nye teknologi konstruktivt i skolesystemet.

Stil krav til fordybelse, kritisk tænkning og praktisk opgaveløsning

Eksamen indgår i en større sammenhæng, hvor det centrale er undervisningen.

Gode eksamensformer understøtter læringen og lægger ikke op til, at undervisningen alene retter sig mod eksamen, for undervisning har et mere varieret sigte og en længere progression, end eksamen kan afspejle.

Kronikken er skrevet af disse personer:
  • Birgitte Vedersø, Vedersoe.co, formand, Ekspertgruppen for ChatGPT og prøver
  • Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet
  • Mette Andreasen, lektor, IBC
  • Mikkel Aslak, skolelærer på Marienhoffskolen og pæd. konsulent ved VIA CFU
  • Inger Bo Augustinus, underviser, AOF
  • Jan Damsgaard, professor, CBS
  • Tine Wirenfeldt Jensen, METoDo, ekstern adjunktvejleder, SDU
  • Per Størup Lauridsen, lektor og it-pædagogisk medarbejder, Odense Tekniske Gymnasium
  • Bent Meier Sørensen, professor, CBS

Derfor skal vi blive bedre til at bruge arbejdsformer, der træner elevernes evne til at stille nysgerrige spørgsmål frem for (kun) at finde korrekte og eksamensrelevante svar.

Eleverne skal stadig træne og bedømmes på helt konkrete færdigheder, men de skal også lære fordybelse og refleksion.

Vi skal træne elevernes kritiske bevidsthed, give dem virkelighedsnære opgaver såsom cases eller projektopgaver, gerne med et praktisk indhold, og vi skal træne dem i at arbejde sammen om problemløsning.

I disse opgave- og undervisningsformater er det legitimt og hensigtsmæssigt, at man bruger teknologien, og der vil være behov for støtte hos en kompetent lærer undervejs.

Kunne man så ikke nøjes med at bruge kunstig intelligens i undervisningen og ikke ved eksamen, vil nogen måske spørge.

Det mener vi ikke. Hvis generativ kunstig intelligens fortsat er forbudt ved eksamen, er det usandsynligt, at den vil blive prioriteret i undervisningen – og dermed svigter vi eleverne.

Flyt fokus fra snyd til læring

Generativ kunstig intelligens varsler i vores øjne et paradigmeskifte.

Teknologien tvinger os til en samtale om skole, læring og trivsel, som der har været behov for længe, og som samtidig giver os mulighed for at få flyttet tidens usunde fokus på ydre præstation hen mod nysgerrighed og læring.

at antallet af prøver/eksamener samlet set bør reduceres

Så længe undervisningen har sit fokus på præstationen, det vil sige alene på de korrekte svar, eller på en skriftlig opgave uden blik for processen hen mod det færdige produkt, vil fristelsen til at levere varen ved hjælp af teknologien være stor.

En meget uheldig konsekvens bliver, at læreren uundgåeligt får øget fokus på snyd. Det truer den vigtige tillidsrelation mellem lærer og elev – og det kan udgøre et større problem for læring end generativ kunstig intelligens i sig selv.

Snyd må ikke blive den mest fremtrædende dimension i dialogen mellem elev og lærer.

Skær ned på detailstyring af undervisningens indhold

Med en undervisningsform, der lægger op til mere fordybelse, er der samtidig god anledning til at få slanket de meget omfattende beskrivelser af fagenes indhold, som lærere i øjeblikket skal navigere efter, og lade fagene være styret af tydelige mål for, hvad eleverne skal kunne ved forløbets afslutning.

Det vil give lærere og elever rum til fordybelse og nysgerrighed på et stof gennem nye arbejdsformer i stedet for at skulle haste videre til læreplanens næste ”pind”.

Læs også

Færre, men større eksamener og prøver

Opgave- og prøveformater med cases, produkter og projekter giver mulighed for, at flere kompetencer kan udprøves ved en prøve eller eksamen.

Det betyder, at én enkelt prøve rummer meget mere end tidligere, og det er derfor vores holdning, at antallet af prøver/eksamener samlet set bør reduceres.

Hermed kan der frigives værdifuld tid til undervisning.

Karaktergivning skal moderniseres

Nye eksamensformater som case-, portfolio- eller produktprøver vil ofte indeholde både en mundtlig og en skriftlig dimension.

Den nuværende opdeling af prøver i mundtlige og skriftlige bliver dermed uaktuel, og der bør kun gives én karakter ved en sådan prøve.

Det bør være enhver elevs ret at modtage kvalificeret undervisning i forståelsen og brugen af generativ kunstig intelligens

Vi opfordrer derfor til at gentænke, om man også i undervisningen fortsat skal give både en skriftlig og en mundtlig standpunktskarakter

Digital teknologiforståelse for alle

Det bør være enhver elevs ret at modtage kvalificeret undervisning i forståelsen og brugen af generativ kunstig intelligens.

Hvis skolen ikke kan tilbyde eleverne dette, efterlades de sårbare og modtagelige over for manipulation såsom deep fakes og desinformation, og de bliver ikke kompetente til at vurdere teknologiens produkter.

Dermed svigter vi et grundprincip i dansk uddannelsestradition om at sikre alle gode og lige muligheder og en moderne, opdateret dannelse.

Det kan vi ikke med ro i sindet overlade til TikTok og techgiganterne.

Lærerne skal uddannes og efteruddannes

Nye arbejdsformer og ny teknologi kalder på uddannelse og efteruddannelse af lærerne.

Generativ kunstig intelligens skal integreres i læreruddannelsen og i pædagogikum på ungdomsuddannelserne, og der bør hurtigst muligt sættes ind med et efteruddannelsesprogram.

Nye arbejdsformer og ny teknologi kalder på uddannelse og efteruddannelse af lærerne

Denne omfattende opgave skal prioriteres, hvis vi vil vende udviklingen og omdefinere dagsordenen blandt lærerne fra bekymring for snyd til drøftelser af, hvordan man bedst muligt lærer eleverne at bruge den nye teknologi kompetent og kritisk. Ellers svigter vi både lærere og elever.

Der har været behov for forandringer længe, og det er ikke kun ny teknologi, der giver et behov for at arbejde på nye måder.

Samfundets og den enkeltes ensidige fokus på individuel præstation har længe peget på, at det var nødvendigt at ændre måden, vi underviser og holder eksamen og prøver på.

ChatGPT blev dermed blot en katalysator.

Lad os bruge anledningen til at genoverveje undervisning og eksamen, så vi fortsat vil være et land, hvor skolesystemet fremmer demokratisk dannelse og skaber selvstændige, reflekterede, dygtige og livsduelige unge, der forstår og vil præge deres samfund, hvor digital teknologi spiller en stadigt væsentligere rolle.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

Hanne Leth Andersen

Rektor, Roskilde Universitet, formand for uddannelsespolitisk udvalg, Danske Universiteter
cand.phil. (Syddansk Uni. 1986), mag.art. (Københavns Uni. 1990), ph.d. (Københavns Uni. 1997)

Mette Andreassen

Direktør, Social, Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024