Debat

Fonden for Sociale Investeringer: Kommunerne tøver med at implementere sociale investeringsprogrammer

Kommunerne har en mere kortsigtet investeringslogik, der kan være en hindring for de længerevarende sociale investeringsmodeller, der gerne strækker sig over flere budgetår, skriver Thit Aaris-Høeg.

Foto: Claus Bjørn Larsen
Thit Aaris-Høeg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Fonden for Sociale Investeringer hjælper vi kommuner med at få kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i beskæftigelse gennem vores sociale investeringsprogram Kvinder i job. Vi har ti års erfaring med målgruppen, og det er det tætte kendskab til kvinderne og deres situation, der er grundlaget for, at vi lykkes.

Det er en kæmpe samfundsmæssig udfordring med store menneskelig og økonomiske omkostninger, når cirka 80.000 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund står uden for arbejdsmarkedet. Kommunerne kan meget selv, men der er begrænsede ressourcer, og indimellem er der brug for hjælp udefra til at løse en opgave.

Her står vi klar til at hjælpe.

Udfordring hos kommunerne

Vi oplever imidlertid nogle gange, at kommunerne tøver. Og vi oplever, at det kan hænge sammen manglende viden om eller erfaring med sociale investeringsmodeller.

Fakta

Temadebat: Flere ikkevestlige kvinder i arbejde

Regeringen har fremlagt en plan, som skal få flere ikkevestlige kvinder ind på arbejdsmarkedet. Her er blandt andet er krav om 37-timer arbejdspligt.

Men er det en god idé? Og hvilke andre knapper kan man dreje på i København Kommune for at komme udfordringen til livs?

Det har vi bedt en række politikere, forskere og aktører i det københavnske civilsamfund debattere.

Panelet er:

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Christopher Røhl Andersen (RV)
Astrid Aller (SF)
Thit Aaris-Høeg
Halima El Abassi
Henriette Laursen
Rasmus Brygger
Manal Jacob.

Bidrag til debatten kan sendes til [email protected] eller [email protected].

Det kan hænge sammen med, at sociale investeringsprogrammer ofte er mere langsigtede indsatser. De breder sig over flere budgetår, og det kan være en udfordring i kommuner, som har en anden planlægnings- og investeringslogik. 

En anden årsag, som vi af og til kan møde, er, at medarbejdere på det operationelle niveau i kommunen kan være bekymrede for, at de eksterne leverandører tager deres arbejde. Men med eksempelvis 80.000 indvandrerkvinder uden job er der helt sikkert ”nød nok til alle” og god brug for, at vi hjælpes ad. Og sådan er det også på andre velfærdsområder.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Men der brug for en fælles erkendelse af, at man med fordel kan være flere parter om at løfte større komplekse problemer.

Og at vi må gøre brug af de tilgængelige metoder og redskaber, der betyder, at vi som samfund kan rykke fremad.

Det er ganske givet også den konklusion man har draget i København Kommune, hvor socialborgmester Mia Nyegaard for nyligt i et interview i Altinget fortalte, at hovedstadskommunen har planer om at arbejde mere med sociale investeringer.

Der brug for en fælles erkendelse af, at man med fordel kan være flere parter om at løfte større komplekse problemer.

Thit Aaris-Høeg
Direktør i Fonden for Sociale Investeringer

Det er en vigtig udmelding, for det kræver en beslutning på det strategiske niveau i kommunerne, hvis vi skal rykke for alvor på de store samfundsudfordringer.

Lokalkendskab forankrer indsatsen

Det, vi er særligt gode til, når gælder om at få kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i job, er at tænke hele vejen rundt om kvindernes situation.

Man skal huske på, at mange af disse kvinder ingen erfaring har med at være på arbejdsmarkedet. Deres arbejdsliv har altid været i hjemmet, og derfor er der mange ting omkring det at have et fuldtidsarbejde uden for hjemmet, som de skal introduceres til og trænes i, for at blive klar.

Kvinder i job-programmet er opstået som et søsterprojekt til Bydelsmødrene. Vi bygger derfor på vores mange års erfaringer med målgruppen af kvinder, deres familieforhold og lokalmiljøet. Det er ikke ligegyldigt med den lokale bevidsthed samt erfaring med målgruppen, da det netop er den faktor, som adskiller Kvinder i job fra mange andre jobrettede indsatser.

Det er lokalkendskabet og vores løbende kontakt til målgruppen, der forankrer indsatsen. Ikke kun i kvinden selv, men også i familien og lokalmiljøet.

Vi har allesammen brug for omgivelsernes opbakning og brug for nogen, der skubber på, når man skal i gang med noget nyt, og noget, der er svært. Det arbejder vi meget med i Kvinder i job, ligesom vi tager fat i alle de begrænsende forhold, som vi ved eksisterer i mange af kvindernes liv.

37-timers arbejdspligt

Fonden for Sociale Investeringer er anlagt som en almennyttig fond, hvorfor et eventuelt overskud altid vil blive geninvesteret i at få flere kvinder i job eller i at løse andre sociale udfordringer i samfundet. Vi er her for at gøre en social forskel og ikke for at tjene penge. Og vi kan sagtens hjælpe endnu flere kvinder, end vi gør i dag, og vi har også virksomheder, som står klar til at ansætte kvinderne. Derfor håber vi, at kommunerne kan se vores ydelse som en håndsrækning.

Vi har naturligvis fulgt med i debatten i forlængelse af regeringens reformudspil om pligt at arbejde 37 timer om ugen, hvis man er på kontanthjælp eller integrationsydelse. Derfor er vi forberedt, og hvis forslaget vedtages, er vi klar til at løse opgaven.

Det er først og fremmest vores opgave at hjælpe kommunerne med at få kvinderne i job med baggrund i den ekspertviden, vi har på området. Og naturligvis under de rammer, som til en hver tid sættes af Folketingets partier.

Det kræver nye løsninger at skabe nye resultater, og det kræver gode partnerskaber at løse komplekse problemer. Derfor er vi glade for, at stadig flere kommuner allerede rækker ud til os og håber, at flere kommer til. Sammen kan vi mere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00