Omstridt forslag om undercover-agenter i Københavns natteliv droppet: Det er ulovligt

En omdiskuteret idé om at lade undercoveragenter overvåge og afsløre diskrimination i det københavnske natteliv er ulovlig.
Det slår Københavns Kommune fast i et notat til Kultur- og Fritidsudvalget, der har efterspurgt, om det vil være muligt at indføre et anonymt korps.
Det "vil kræve lovændringer, primært i restaurationsloven", hedder det kort og godt i notatet, som Kultur- og Fritidsforvaltningen står bag.
Forslaget blev bragt på bordet i august sidste år af Kashif Ahmad, der sidder i borgerrepræsentationen for Radikale.
Han var inspireret af nabolandet Norge, der på daværende tidspunkt havde indført et kontrolkorps i Oslos natteliv kaldet 'Oslo-modellen'.
Helt konkret blev unge med anden etnisk baggrund end norsk sendt ud i nattelivet for at teste, om de blev nægtet adgang til barer eller restauranter på grund af deres etnicitet.
Hvis konklusionen lød, at stedet havde givet forskelsbehandling ud fra etnicitet, kunne de risikere at få frataget deres alkoholbevilling i en periode.
Forslaget skabte stor debat på det københavnske rådhus. Særligt det tidligere medlem af Nye Borgerlige Niels Peder Ravn, der i dag har skiftet til Konservative, stejlede over idéen og kaldte brugen af "hemmelige agenter" for "noget rod".
"Man skal huske, at hvis mennesker med en bestemt hudfarve bliver afvist i en dør, så bygger det jo ganske ofte på en eller anden form for empiri," sagde han til Altinget.
Restaurationsbranchen bakker ikke op
Hvis et antiracismekorps skulle sendes på gaden i København under den gældende lovgivning, er en frivillig ordning den eneste mulighed.
Det betyder, at barerne, restauranterne og diskotekerne aktivt skal sige ja til at få besøg af et anonymt korps.
Men det er ikke en mulig løsning, fremgår det af notatet.
"En sådan model er der ikke for nuværende opbakning til fra restaurationsbranchen," står der.
"Det er spild af penge"
Det ærgrer Radikales Kashif Ahmad. Han peger på, at partierne bag budgetaftalen for 2023 blev enige om at afsætte en million kroner til at bekæmpe diskrimination i nattelivet.
900.000 kroner er ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningens notat blevet brugt på et såkaldt "charter for et natteliv uden diskrimination", som er blevet til oven på workshops med omkring 45 aktører fra branchen og input fra Mino Danmark og LGBT+.
Men det er altså ikke godt nok, mener den radikale byrådspolitiker.
"Nu har de nogle dialogmøder, hvor de kan snakke om, hvordan de kan forbedre deres frontpersonale og udsmidere. Set med øjnene fra en, som selv har oplevet diskrimination, er det lig med ingenting," siger han og tilføjer:
"Det handler faktisk bare om, at der skal være konkret handling bag ordene. Ellers er det tomme ord, som er spild af penge."
Omtalte personer
Indsigt
Mai Christiansen47 årI dag
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café



























