”Uordentligt” og ”gemt”: Sociale organisationer kritiserer københavnske politikere for ikke at fortælle hele sandheden om besparelser

Indforstået formulering

Socialforvaltningens presseafdeling henviser over for Altinget til, at besparelserne er annonceret i budgetaftalen.

”Samtidig noterer parterne, at besparelsen i 2023 indenfor Socialudvalgets område videreføres i 2024,” lyder det i aftaleteksten.  

Presseafdelingen oplyser yderligere, at størrelsen på besparelsen har ligget offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside og henviser til en kvartalsprognose fra august.

Men selve formuleringen i budgetaftalen giver ikke et indtryk af, at der kort tid efter skulle spares mere end 80 millioner, mener Kåre Skarsholm.

Han kalder formuleringen i aftalen for indforstået.

”Man skal vide, hvad man skal læse ud af sætningen, for at forstå den,” siger han.

Der er jo en formulering om besparelsen i aftalen. Er det ikke bare jer, der ikke har læst aftalen grundigt nok?

”Når du har en forvaltning med en omsætning på over seks milliarder kroner om året, så er det jo umuligt at svare på, hvad sådan en sætning betyder, før den bliver konkretiseret. Det kan jo være alt muligt, som eksempelvis effektiviseringer der er fuldstændig oplagte for forvaltningen at lave.”

S afviser hemmeligholdelse

Politikerne i socialudvalget blev i august præsenteret for et underskud på Socialforvaltningens drift på 215 millioner kroner.

Det hul blev delvist dækket, da budgetpartierne i september valgte at bruge 155 millioner kroner på at løse udfordringen. Dermed stod det klart, at der næste år skulle findes besparelser på 60 millioner kroner.

Beløbet er senere vokset til 80 millioner kroner. Og da budgetaftalen også indeholder administrative besparelser på fem millioner kroner, så løber den samlede besparelse op på i alt 85 millioner kroner.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Laura Rosenvinge, afviser, at partierne har forsøgt at holde besparelsen skjult trods kendskabet til de økonomiske udfordringer på socialområdet.

”Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi manglede rigtig mange penge på socialområdet,” siger hun.

Hvorfor skriver I ikke i budgetteksten, hvor mange penge der skal spares, når I kender beløbet?

”Jamen, vi kendte ikke det præcise beløb. Det er jo også vokset siden. Skulle vi have skrevet det i budgetteksten? Jo, det kan da godt være.”

Havde gjort en forskel

Altinget kunne i forrige uge løfte sløret for, hvilke organisationer og tiltag der figurerer i det sparekatalog, som Socialforvaltningen har lavet efter budgetseminaret i august.

Sparekataloget er lavet, fordi politikerne har ønsket at træffe beslutning om, hvor besparelserne skal findes.

Laura Rosenvinge mener ikke, at TUBA og de andre organisationer, der er nævnt i sparekataloget ville have været bedre stillet, hvis besparelsen havde stået tydeligere i teksten.

Men det er TUBA og Frivilligrådet i København ikke enige i.

”Hvis det på nogen måde havde fremgået tydeligt, at der skulle spares 85 millioner kroner, så havde vi haft mulighed for som organisationer at påvirke den proces. Nu er det kommet som et lyn fra en klar himmel, og det er en rigtig skidt måde at behandle civilsamfundet på,” siger Pernille Scheel.

For TUBA havde en klar og tydelig annoncering af besparelsen betydet, at man havde haft chancen for at påvirke beslutningen om besparelserne langt bedre, end tilfældet er nu, forklarer Kåre Skarsholm.

Samtidig havde det givet muligheden for de potentielt berørte borgere og deres pårørende for at komme til orde og give deres syn på besparelserne i offentligheden, mener han.

”Det er det, politikerne i sidste ende lytter til. De lytter jo til, hvordan de københavnske vælgere ser på det her. Og der er ganske mange, der er utilfredse, kan vi se på sociale medier.”

Beslutningen om besparelserne skal træffes på to møder i socialudvalget, der afholdes d. 15. og 27. november.