Debat

Dansk Firmaidrætsforbund: Kommunerne skal prioritere de voksnes idrætsliv

Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner prioriterer kollegamotion og firmaidræt. Vores ønske til de nyvalgte kommunalpolitikere er, at de prioriterer voksenidrætten i idræts- og fritidspolitikken, i sundhedspolitikken og på beskæftigelsesområdet, skriver Peder Bisgaard.

Her vil et tættere samspil på tværs af eksempelvis en kultur- og fritidsforvaltning og en børn- og unge- eller skoleforvaltning kunne bane vejen for, at de aktive voksne og ældre får langt bedre adgang til de kommunale faciliteter i dagtimerne, skriver Peder Bisgaard.
Her vil et tættere samspil på tværs af eksempelvis en kultur- og fritidsforvaltning og en børn- og unge- eller skoleforvaltning kunne bane vejen for, at de aktive voksne og ældre får langt bedre adgang til de kommunale faciliteter i dagtimerne, skriver Peder Bisgaard.Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Peder Bisgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et større fokus på voksenidrætten med mere fleksibilitet i de kommunale idrætsfaciliteter og et bedre samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger.

Det er centrale ønsker, som Dansk Firmaidrætsforbund gerne vil sende til de 98 nye kommunalbestyrelser, som vælgerne sammensætter ved valget 16. november.

Vi mener, det er tre veje, der kan være med til at gøre den kommunale idrætspolitik mere attraktiv og relevant for til de voksne borgere. Og vi tror også, at det vil få flere voksne til at vælge at være aktive i en forening fremfor at dyrke motion alene eller udenfor foreningerne, sådan som det er tilfældet i dag.

Bedre adgang til faciliteter

Et eksempel er ældre- og voksenidrætsområdet, hvor kolleger og seniorer i høj grad ønsker at være aktive i dagtimerne i hverdagene.

Det kan være svært at få adgang til faciliteter, fordi skolerne under børn- og ungeforvaltningen råder over faciliteterne i dagtimerne. Undersøgelser af kapacitetsbenyttelse viser dog, at der ofte i praksis er mange ledige timer i faciliteterne i dagtimerne.

Temadebat

København og Frederiksberg skraber bunden i forhold til antallet af idrætsanlæg per indbygger, hver tredje kommune tilbyder ikke fritidspas og børn af udsatte er generelt mindre tilbøjelige til at blive en del af foreningsfællesskaberne.

Derudover ender mange unge med at vælge idrætslivet helt fra i manglen på alternativer, når valget står mellem elitesport og et aktivt socialt ungdomsliv. Listen over udfordringer, hvor de danske byråd kan spille en rolle, er lang.

Altinget Idræt stiller i anledning af kommunalvalget det åbne spørgsmål: Gør kommunerne nok for at understøtte, at borgerne bliver idrætsaktive?

Her vil et tættere samspil på tværs af eksempelvis en kultur- og fritidsforvaltning og en børn- og unge- eller skoleforvaltning kunne bane vejen for, at de aktive voksne og ældre får langt bedre adgang til de kommunale faciliteter i dagtimerne.

Tidligere undersøgelser har vist, at kommunernes prioritering af de traditionelle idrætsfaciliteter er årsagen til, at mange voksne falder udenfor og dyrker motion udenfor de traditionelle rammer.

De vælger i højere grad naturen og de private tilbud, når der er motion på dagsprogrammet fremfor at være aktive og dyrke fællesskabet i en forening.

Her kunne en del af løsningen være at give foreninger eller selvorganiserede borgere, der er aktive udendørs, bedre adgang til faciliteter i form af omklædning, opbevaring og sociale mødesteder, som ellers kan være svære at få adgang til.

Det kunne også være at støtte de arbejdspladser, som prioriterer kollegamotion for deres ansatte, ved at hjælpe med for eksempel booking og rådgivning i forhold til faciliteter og motionsmuligheder i lokalområdet.

Oplagt, at kommunerne går forest

Arbejdspladserne er vigtige steder at understøtte, fordi motion på arbejdspladsen får voksne, som ellers ikke er aktive, med i motionsfællesskaber. Det viser den nye undersøgelse Arbejdspladsen i bevægelse fra SDU tydeligt.

Firmaidræt og kollegamotion følger nemlig ikke de tendenser, som ellers er tydelige i resten af idrætten: jo længere uddannelse du har, jo større er sandsynligheden for, at du er er aktiv. På arbejdspladsen brydes de mønstrer, og flere får mulighed for at opleve fællesskabet og sundhedsgevinsterne ved motion.

I Dansk Firmaidrætsforbund er vi klar til at samarbejde endnu mere med landets kommuner. Vi har 75 års erfaringer med kollegamotion på arbejdspladserne.

Peder Bisgaard
Formand, Dansk Firmaidrætsforbund

Vores ønske til de nyvalgte kommunalpolitikere er derfor, at de også prioriterer voksenidrætten i idræts- og fritidspolitikken, i sundhedspolitikken og på beskæftigelsesområdet.

Allerede i dag er der stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner prioriterer kollegamotion og firmaidræt. Kun i Gladsaxe Kommune dyrker over ti procent – nemlig 10,2 procent - af de erhvervsaktive fysiske aktiviteter i firmaidrætten eller på arbejdspladsen en gang om ugen eller oftere.

Så der er med mange ord plads til forbedringer i alle landets kommuner. Og en helt oplagt mulighed er, at kommunerne selv går forrest, og indfører en times ugentlig kollegamotion i arbejdstiden for alle kommunens ansatte.

I Dansk Firmaidrætsforbund er vi klar til at samarbejde endnu mere med landets kommuner. Vi har 75 års erfaringer med kollegamotion på arbejdspladserne.

Den viden kombineret med et væld af inspiration, deler vi meget gerne med kommunerne og de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmerne, når de sætter sig i stolene 1. januar 2022.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00