Idræts- og foreningslivet og deltagelsen i Danmark er i høj grad et kommunalt anliggende. Derfor er vi i Danmark Idrætsforbund (DIF) glade for, at der i disse uger på tværs af landets kommuner bliver diskuteret ivrigt, hvordan kommunalbestyrelserne kan styrke idrættens rammer og vilkår, for at få endnu flere borgere til at være idræts- og foreningsaktive. 

I Danmarks Idrætsforbund peger vi i forbindelse med kommunalvalget på en række konkrete forslag, som kommunerne bør understøtte for at sikre at endnu flere unge som gamle bliver - og forbliver - en del af et aktivt foreningsliv.

Stærke idrætsfællesskaber for alle børn og unge

Noget af det, kommunerne kan gøre for at understøtte, at flere af kommunens borgere er idrætsaktive, er at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at være en del af et foreningsfællesskab. Det kan kommunerne blandt andet gøre ved at hjælpe med kontingentstøtte til de børn og unge, hvis forældre ikke har råd til at betale et klubmedlemskab.

Det er helt oplagt, at kommunerne bruger en større del af sundhedsbudgetterne på forebyggelse gennem idræt og bevægelse.

Hans Natorp
Formand, Danmarks Idrætsforbund

Nogle kommuner har allerede erfaringer med at yde sådan økonomisk støtte til udsatte børn og unge – de såkaldte fritidspasordninger – men der mangler stadig handling på området i alt for mange kommuner.

En anden måde kommunerne kan understøtte, at flere børn og unge bliver en del af et stærkt foreningsfællesskab, er ved at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger om Den Åbne Skole.

Kommunerne skal anerkende, at Åben Skole-samarbejder ikke kommer af sig selv, men kræver politisk og økonomisk prioritering. I DIF opfordrer vi alle kommuner til at lave konkrete planer for, hvordan de understøtter mere og bedre samarbejde mellem skoler og foreninger. 

Endelig bør kommunen styrke udviklingen af idrætten for teenagere. Vi ser desværre, at teenagerne i alt for høj grad falder fra som medlemmer i idrætsforeningerne. Nogle bliver aktive i kommercielle fitnesscentre, men mange stopper helt med at dyrke idræt.

Det er vi nødt til at gøre noget ved. En løsning kan være at kommunen styrker samarbejdet mellem ungdomsuddannelser og foreningslivet og udvikler et idrætsforeningsliv, som opfylder de unges ønsker og behov.

Gode fysiske rammer for idrætten

De fysiske rammer er afgørende for at have aktive borgere og et aktivt foreningsliv. Ofte ser vi dog, at idrætsfaciliteterne både i antal og type ikke tilpasses de aktuelle idrætsvaner og behov.

Listen med konkrete forslag til, hvordan kommunerne kan understøtte, at endnu flere borgere er idræts- og foreningsaktive, er lang.

Hans Natorp
Formand, Danmarks Idrætsforbund

Det oplever vi både i de store byer, hvor der er pres på faciliteterne, og i landområderne, hvor faciliteterne ikke udvikles tilstrækkeligt.

Vi opfordrer derfor alle kommuner til at lave en facilitetsstrategi, hvor det beskrives, hvordan udviklingen i idrætsfaciliteter vil være de kommende år.

I DIF mener vi desuden, at kommunerne skal sikre gode muligheder for idræt og motion i naturen. Der er sket et stort boom i danskernes lyst til at være aktive i naturen, og den tendens skal kommunerne gribe ved at understøtte idræt og fællesskaber uden for de traditionelle idrætsfaciliteter. På den måde kan vi favne mange flere borgere og få et mere mangfoldigt foreningsliv.

Flere samarbejder med foreningsidrætten om bedre fysisk og mental sundhed

Vi ved, at idræt og fællesskaber har en positiv effekt på en række livsstilssygdomme, genoptræning af bevægeapparatet og psykiske lidelser som stress og depression.

Og derfor er det helt oplagt, at kommunerne bruger en større del af sundhedsbudgetterne på forebyggelse gennem idræt og bevægelse, og at kommunerne gør mere for at få flere inaktive borgere, som enten døjer med førnævnte lidelser eller er i risiko for det, til at være aktive i idrætsforeningerne.

Det kan ske gennem brobygning mellem det kommunale sundhedssystem og idrætsforeningerne, eller ved at man helt fysisk sammentænker sundheds- og idrætsfaciliteter, så vejen fra læge eller sundhedshus til idrætsforening bliver kortere.

Listen med konkrete forslag til, hvordan kommunerne kan understøtte, at endnu flere borgere er idræts- og foreningsaktive, er lang. I DIF håber vi, at både ovenstående og flere lokale løsninger kommer på dagsordenen efter kommunalvalget, så vi sammen fortsat kan få endnu flere borgere til at mærke glæden ved at være en del af et aktivt idrætsforeningsliv.