Fritidssamrådet: Længe ventet lov kan skabe mere bureaukrati for foreninger

Politiske krav skaber byrde for frivillige

Ofte udspringer ændringerne af politiske strømninger, tidens diskurser eller andet lovarbejde. Intentionerne er som regel gode, men konsekvenserne fortjener opmærksomhed.

Et eksempel er ændringen af Folkeoplysningsloven i 2017, udløst lidt forsimplet af blandt andet sager om undervisning i Koranen i forbindelse med nogle bordtennisaktiviteter.

Formålet var klart: Kommunal støtte må ikke gå til foreninger, der underminerer demokrati og grundlæggende rettigheder. Det er fuldt ud i folkeoplysningens ånd.

Men midlet blev øgede tilsynskrav og offentliggørelse af tilskud – med mærkbare administrative byrder til gene for både forvaltninger og frivillige.

Afbureaukratisering er kompliceret i praksis

Senest har afbureaukratisering været et erklæret politisk mål, hvilket ved årsskiftet førte til en mindre revision af Folkeoplysningsloven. Forventningen i ministeriet var, at ændringerne let kunne implementeres.

I praksis har det dog vist sig mere kompliceret.

Vil kommunerne pålægges nye forpligtelser, eksempelvis over for seniorområdet?

Peter Jul Lange
Formand for Fritidssamrådet

Eksempelvis har usikkerheder omkring lempelsen af krav til aftenskolers indhentning af personnummer ført til udsættelse af ikrafttrædelsen.

Oven i dette tegner arbejdet med en kommende folkesundhedslov nye perspektiver.

Intentionerne er positive, blandt andet med anbefalinger om forebyggende tilbud med fokus på fællesskaber og fysisk aktivitet, samt en bevidst og strategisk involvering af civilsamfundet.

Det bliver spændende at følge lovens tilblivelse, når handsken igen kan tages op efter ny regeringsdannelse.

Krav skaber konsekvenser

Men det rejser også spørgsmål, som potentielt kan få indflydelse forvaltningsmæssigt og i forhold til foreningerne.

Vil eksempelvis sundhedsrettede aktiviteter blive prioriteret højere end deltagelse af lyst? Og vil kommunerne pålægges nye forpligtelser, eksempelvis over for seniorområdet?

Ambitionerne er gode. Men det er nødvendigt at erkende, at nye krav ikke blot kan indføres uden konsekvenser

Peter Jul Lange
Formand for Fritidssamrådet

Selvom flere kommuner allerede i dag arbejder med at fremme aktivitetsmuligheder for seniorer, eksempelvis med seniorfritidspas eller en lokal beslutning om ikke at modregne 25 år+ deltagere i forhold til lokaletilskuddet, så vil øgede forpligtelser i forhold til denne målgruppe ikke være omkostningsfrie for landets kommuner.

Ambitionerne er gode. Men det er nødvendigt at erkende, at nye krav ikke blot kan indføres uden konsekvenser – hverken for foreningslivet, administrativt eller økonomisk.

Det bør indgå langt tydeligere i lovarbejdet.