I DGI Storkøbenhavn er vi optaget af regeringens boligpolitiske udspil, der baserer sig på et ønske om "den blandede by". Regeringen foreslår blandt andet, at der skal bygges 22.000 nye almene boliger i Københavns Kommune, som skal finansieres af en ny fond på ti milliarder kroner.

Udspillet Byer med plads til alle har allerede udpeget en række områder i København, hvor der kunne opføres nye almene boliger – Nørrebro ved Skjolds Plads, i Sydhavnen, ved Ny Ellebjerg i Valby, ved Ørestad Syd, på Christiania samt Levantkaj i Nordhavn.

Lange ventelister i København

Problemet er dog, at flere af de kommende billige almennyttige boliger sandsynligvis bygges i nogle af de bydele, der i forvejen mangler idrætsfaciliteter og foreningstilbud. For eksempel er Nørrebro det tættest bebyggede område i hele Danmark, og bydelen er i et nærmest desperat underskud på offentlige idrætsfaciliteter.

I DGI Storkøbenhavn mener vi, at den socialt blandede by er en forudsætning for, at vi kan mødes på tværs af sociale skel, og derved har mulighed for at udvikle social sammenhængskraft og uformelle tillidsrelationer på tværs af sociale skel.

Sporene er lagt, men vi bliver med stor sikkerhed overrasket over, hvor kort den ene milliard rækker i forhold til byens behov.

Peder Nedergaard og Kasper Lund Kirkegaard
Hhv. bestyrelsesformand og Idrætspolitisk konsulent, DGI Storkøbenhavn

Det forudsætter en by, hvor ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger blandes bedre, så bydele ikke består af én boform. Men det forudsætter også, at civile og frivillige fællesskaber kan udfolde sig mellem husene.

Eller endnu bedre: At fællesskaberne integreres i lokalområderne og tænkes sammen med bygningerne.

Planen Byer med plads til alle vil uden tvivl kunne gøre noget godt for mange. Men udspillet er et stort spørgsmålstegn, når det gælder løsninger relateret til dette liv mellem husene. Det vil snarere forstærke velkendte udfordringer som foreningsidrættens ventelisteproblematikker og mangeårige efterslæb på rum og rammer.

Her er problemet: København mangler i udpræget grad foreningsliv og idrætstilbud på grund af manglende faciliteter og klubhuse. Foreningslivets frivillige og sociale fællesskaber har derfor dårlige vilkår, hvilket begrænser de uformelle møde mellem børn og unge.

I en ny undersøgelse svarer hele 68 procent af de københavnske forældre, at ét eller flere af deres børn står eller har stået på venteliste til en idrætsaktivitet. Det betyder i praksis, at rigtig mange børn ikke har en chance for at være en del af de lokale foreningsfællesskaber i dag.

Den politiske drøm bag ønsket om "den blandede by" kan derfor ikke udleves i praksis, netop fordi den blandede by ikke alene løses alenen via boligpolitik. Så selvom regeringen har stillet en relevant diagnose, så løser boligudspillet bestemt ikke problemerne i København.

Andre politiske prioriteringer er nødt til at følge efter, herunder idræts- og fritidsfaciliteter, der meget ofte er en forudsætning for det frivillige og interesseprægede møde mellem børn og unge.

Regeringen ved, at der er et problem

Når vi udvikler vores byer og byområder er vi derfor nødsaget til at tænke i helheder og i sammenhænge og tilrettelægge dem i forhold til menneskers hverdagsliv, adfærd og velbefindende. Det er afgørende for at skabe et socialt bæredygtigt samfund.

68 procent af de københavnske forældre svarer i en ny undersøgelse, at ét eller flere af deres børn står eller har stået på venteliste til en idrætsaktivitet.

Peder Nedergaard og Kasper Lund Kirkegaard
Hhv. bestyrelsesformand og Idrætspolitisk konsulent, DGI Storkøbenhavn

I København skal vi blot kigge mod Ørestad for at være enige om, hvad vi ikke skal have mere af.

De fleste er også enige om, at det er en dyr og dårlig byplanlægning, når vi efter nye bydeles etablering skal lappe på fejl og mangler i årtierne, efter at befolkningen er flyttet ind. Vores næste udfordringer med Københavns byudvikling hedder Nordhavn, Jernbanebyen og Refshaleøen.

De klassiske byudviklingsfejl – også i København – peger derfor på en bredere praksis omkring udvikling af blandt andet idrætshelhedsplaner, der sikrer en balanceret og langsigtet udvikling ved at skabe en koordineret og behovsstyret udvikling af eksisterende, nye og potentielle byområder.

Her skal fællesskaber, rekreative arealer og offentlige idrætsfaciliteter tænkes sammen med infrastruktur, byudvikling og eksisterende boliger.

Regeringen ved godt, at der er et problem. Derfor løftede de også anlægsloftet målrettet idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg med én milliard kroner over en tiårig periode frem mod 2030. Men med grundpriserne og efterslæbet på kunstgræsbaner, svømmehaller og gymnastikfaciliteter, står det allerede nu klart, at den ene milliard kun er en god begyndelse.

Sporene er lagt

De fleste af politikerne i Borgerrepræsentationen ved det godt, at der er et problem, for der blev lagt nogle gode idrætsspor ind i budget for 2022, som der skal følges op på i de kommende år.

For eksempel er der igangsat udviklingsplaner for både Sundby og Valby Idrætspark samt sat penge af til en screeningsbevilling i Nordhavn, hvor der måske på sigt kan købes en grund med henblik på etablering af lokalt idrætscenter samt en svømmehal.

Sporene er lagt, men vi bliver med stor sikkerhed overrasket over, hvor kort den ene milliard rækker i forhold til byens behov. Men Byer med plads til alle kan og bør ikke isoleres til alene at handle om boligpolitik.

Det skal følges op af udviklingsplaner for alle de større idrætsanlæg, som kommunen råder over, så de arealer kan gavne endnu flere københavnere på en – for kommunen – relativt billig måde. Det bør udover tidligere nævnte Valby og Sundby Idrætsparker også ske i Kløvermarken, Tingbjerg og Ryparkens idrætsparker.

Og så er der ikke nogen vej udenom, at kommunen må identificere grunde, som de kan købe i de forskellige byudviklingsområder, hvor der også skal være almennyttige boliger. Grunde, hvor der kan etableres idrætsfaciliteter og andre rekreative faciliteter, som udgangspunkt for blomstrende fællesskaber på tværs af sociale skel.

Lykkes de to øvelser for de københavnske politikere vil der være en reel chance for at skabe et København med plads til alle. Hvis målsætningen er at skabe en by i balance, må der arbejdes med flere greb end boliger.

Der er behov for et helhedsperspektiv og gennemtænkte løsninger, der fokuserer på hvordan der etableres gode, sunde, bæredygtige, aktive by- og lokalområder, der inkluderer alle de elementer, der danner rammerne om vores hverdag og liv.