Debatten om ludomani i Danmark er de seneste mange år blusset op med jævne mellemrum – ligesom at forslag, der primært har til hensigt at begrænse spiludbydernes reklamer, fylder i perioder.  

Men det er bemærkelsesværdigt, at selve debatten om, hvad der fører til ludomani, er nærmest ikke-eksisterende. I øjeblikket debatterer skatteudvalget regulering af pengespil og bekæmpelse af ludomani. Men i min optik burde den debat i langt højere grad foregå i sundhedsudvalget.   

Leder for forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus, Thomas Marcussen, har i flere medier udtalt, at han ofte ser en sammenhæng mellem psykiske lidelser som angst og depression og så senere udvikling af ludomani.  

Ligesom en rapport af Implement Consulting group tydeligt viser, at en større andel af personer med psykiske lidelser også lider af ludomani. Her kan de psykiske lidelser både være angst og depression, men også andre afhængighedsforstyrrelser som narkotika- og alkoholafhængighed.

Ludomani og psykisk sygdom

Problemet med ludomani i Danmark er derfor ikke bare et problem for spilmarkedet, men en del af et grundlæggende sundhedsproblem. Derfor er det også bekymrende, at det i høj grad er Folketingets skatteordførere, der drøfter regulering af pengespil i Danmark.

Vi anbefaler, at politikerne gør brug af muligheden for et såkaldt ad hoc-udvalg med det ene formål at finde løsninger på tværs af ressortområderne, der kan bekæmpe ludomani i Danmark. 

Kim Olesen
Regional direktør, Kindred Group

De er uden tvivl dygtige til markedsregulering og rammevilkår, men jeg er bekymret for, at de sundhedsfaglige elementer træder i baggrunden. I sidste ende er spørgsmålet også, om det overhovedet er gavnligt for området, at det ligger under Skatteministeriet? 

Derfor anbefaler vi i Kindred Group, at politikerne gør brug af muligheden for et såkaldt ad hoc-udvalg med det ene formål at finde løsninger på tværs af ressortområderne, der kan bekæmpe ludomani i Danmark. Vi har brug for stærke sundhedspolitikere, der forstår behandlingssystemer og sammenhænge mellem forskellige dele af vores sundhedsvæsen.  

Vi anbefaler, at man kigger nærmere på de følgeudredninger, der kommer i forbindelse med en psykisk diagnose som blandt andet ADHD. Her spørger man i forvejen ind til for eksempel patientens alkoholvaner, og man bør i samme ombæring spørge ind til patientens spilvaner.  

Dertil bør der igangsættes en national kampagne målrettet patienter i psykiatrien og deres pårørende, der skal gøre opmærksom på, at man er i risikogruppen for at udvikle ludomani, hvis man har en anden psykisk sygdom.

Sundhedsordførere på banen

Dernæst kommer vi ikke uden om bevillinger til både forebyggelse og behandling. Særligt her kan vi se, at det ikke er sundhedsordførerne, der styrer slagets gang.

Vi er nødt til at tænke i tværfaglige løsninger og få sundhedsordførerne på banen, hvis Danmark skal have en langsigtet, evidensbaseret og virkningsfuld indsats mod ludomani.

Kim Olesen
Regional direktør, Kindred Group

For midler til forskning i forebyggelse, andre forebyggelsestiltag og behandling af ludomani har ligget på et ganske lille sted. Bevillingerne har været så små, at vi i branchen har vurderet, at vi selv har måttet bidrage til forskningen ved at bidrage til Dansk Ludomani Komite. Men hele forebyggelses- og behandlingsområdet bør i den grad få sundhedsordførernes opmærksomhed.  

I sidste uge præsenterede jeg rapporten om psykiske sygdomme og ludomani for skatteudvalget. Selvom det var et meget behageligt publikum, så var det ikke mange spørgsmål, der præsentationen affødte. Det kan der naturligvis være mange grunde til.  

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det spiller en rolle, at skatteordførerne er bedst til regulering af markedsvilkår. Derfor er vi nødt til at tænke i tværfaglige løsninger og få sundhedsordførerne på banen, hvis Danmark skal have en langsigtet, evidensbaseret og virkningsfuld indsats mod ludomani.