I Hafnia-Hallen oplever vi en eksplosiv vækst af nye typer af aktive gæster, som bedst kan betegnes som autonomt selvorganiserede aktive unge. De kommer i stigende antal og er med til at skabe liv og aktivitet i hallen.

Så når der fra tid til anden er kritiske ryster i medierne, der taler om medlemsfrafald i foreningerne blandt de 13- til 18-årige, kan jeg konstatere, at det ikke lysten til at være aktiv i fællesskab, der mangler hos de unge.

Måske er det snarere pladsen og præmissen til at være aktiv, der har brug for et bredere sigte. De autonomt selvorganiserede unge kommer i stigende grad i hallen for at være her, hænge ud og være aktiv med andre unge. Men ikke på den sammen måde som for 20 år siden.

Savner bevågenhed i den brede offentlighed

Oplevelsen, set fra min stol som leder i Hafnia-Hallen, er altså, at det ikke nødvendigvis er lysten til at være aktiv i fællesskab med andre, der mangler fra den yngre generation, selvom det ikke kan ses i foreningsmedlemsstatistikkerne. Det er som nævnt snarere rammerne for aktivt samvær, der har behov for at blive udvidet lidt.

Fælles for den mangfoldige gruppe af autonomt selvorganiserede unge er, at de gerne vil være aktive

Jan Barslev
Leder, Hafnia-Hallen

27 procent af den yngre generation svarer i en nyere undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) om deres idrætsvaner, at de bare "hænger ud", når de er aktive med andre. Men "at hænge ud" rimer ikke nødvendigvis på traditionel foreningsidræt.

Rammerne i en forening er traditionelt forbundet med fastsatte rammer – skrevne som uskrevne regler. For eksempel rammer omkring træningstider, kodeks for samvær, uskrevne regler for, hvilke sko eller støvler der benyttes, eller en fast træner. Alt sammen gode samfundsopbyggende aspekter, som har virket glimrende i 100 år.

Men hvis de mange indsatser med at tiltrække nye unge, som er foreningsaktive, ikke lykkes, står vi inden længe overfor et problem med de tilsvarende store gruppe, der måske gerne vil være aktive – bare ikke indenfor de rammer, som tilbydes i den traditionelle forening. Vi skal kigge på de unge i et nyt perspektiv, og her savner jeg lidt mere bevågenhed i den bredere offentlighed.

Gruppen af unge vokser

Når vi oplever en kæmpe stigning i antallet af autonomt selvorganiserede grupper af unge, som kommer i hallen ofte – altså mere end én gang om ugen – for at være aktive, er det for mig spændende af følge med i.

I modsætning til den mere organiserede gruppe af selvorganiserede, som booker baner eller laver løbeaftaler – som for eksempel vejfodboldholdet, studiekammeraterne eller løbeholdet ved Utterslev Mose – er de autonome selvorganiserede sværere at blive klog på.

Klart, det er meget nemmere, hvis alle var organiseret, eller hvis vi bare lukkede dørene for dem, der hverken er foreningsaktive eller har booket (og betalt) en badmintonbane på forhånd

Jan Barslev
Leder, Hafnia-Hallen

Denne gruppe er netop ikke aktive på den traditionelle foreningsmåde med faste mødetider og en fast træner. Nej, de kommer netop i hallen for "hænge ud" på den aktive måde. Den måde, hvor aktiviteten ofte er tilfældig, og gruppen, som de er sammen med, er flydende.

Måske kommer der en aflysning på en fodboldbane, der kan skabe plads for en uorganiseret fodboldkamp mod nogle andre, som de ikke nødvendigvis kender i forvejen? Andre gange spilles der rundt-om-bordet eller lidt streetbasket efterfulgt af en Champions League-kamp i caféen.

Fælles for denne mangfoldige gruppe af autonomt selvorganiserede unge er, at de gerne vil være aktive. Det er derfor, de søger mod Hafnia. De mangler bare pladsen og muligheden for at være aktive på den præmis, at det er okay bare at kigge på, hænge ud og så være aktiv, når der er plads og mulighed for det.

Gruppen kommer måske i Hafnia-Hallen, fordi vi prioriterer at skabe plads til dem og byder dem velkommen. Vi mener nemlig, at de organiserede og selvorganiserede har gavn af hinanden, og at det er en stor succes at få begge grupper til at trives i Hallen. De er begge med til at skabe liv og aktivitet i vores facilitet.

Det er langt mere spændende og trygt at komme i en hal, hvor der er mange andre aktive – foreningsmedlemmer eller selvorganiserede – end at komme i en idrætsfacilitet, hvor der er tomt og ikke et øje. Vi ser altså den autonome gruppe som et aktiv for selve livet i hallen.

Skal være attraktivt at være ung i foreningerne

Jeg er af den overbevisning, at vi bør øge fokus på, hvordan vi kan stille nye rammer i eksisterende idrætsfaciliteter til rådighed for gruppen af autonomt selvorganiserede unge, der ønsker at være aktive, men som måske ikke kan booke en bane eller organisere sig på normal vis.

For jeg er sikker på, at disse grupper findes overalt. Rammerne findes også allerede, men vi skal som idrætsfacilitet lære at tilgå denne nye gruppe af aktive som et aktiv og være åbne over for deres besøg og behov.

Klart, det er meget nemmere, hvis alle var organiseret, eller hvis vi bare lukkede dørene for dem, der hverken er foreningsaktive eller har booket (og betalt) en badmintonbane på forhånd.

Men det skubber bare den støt voksende gruppe af autonomt selvorganiserede unge længere væk fra os. Vi vil have dem tæt på, så vi påtager os gerne værtsrollen.

Det drejer sig om at opprioritere værtsrollen i idrætsfaciliteterne. En opgave, der uden tvivl også vil skabe højere grad af deltagelse, både fra foreningerne og de selvorganiserede.

Pointen er, at unge i foreningerne også nyder godt at "hænge ud" i miljøerne, og herved kommer de autonomt selvorganiserede og de organiserede grupper til at styrke hinanden.

Men det vil kræve, at man fra kommunernes og de selvejende institutioners side opprioriterer værtsrollen i hallerne, så der altid er en, som man kan spørge til råds og som kan sætte rammen for alle gæsterne. Måske kunne det også ligefrem blive en rekrutteringsplatform for foreninger, hvis der tænkes lidt kreativt?

Fleksible idrætsfaciliteter

Vi skal som facilitetsudbydere kunne skabe flere tilgængelige og fleksible rum for den autonomt selvorganiserede gruppe i de eksisterende idrætsfaciliteter, så vi lærer gruppen bedre at kende og vice versa.

Det vil kræve, at vi for eksempel ser lidt mere fleksibelt på aktivitetsbelægningsprocenterne og tillader, at hallerne nogle gange godt kan deles mellem flere forskellige grupper af aktive.

De unge foreningsmedlemmer nyder godt af de selvsamme miljø, som tiltrækker de autonomt selvorganiserede

Jan Barslev
Leder, Hafnia-Hallen

Denne autonomt selvorganiserede gruppe skal naturligvis også lære at gebærde sig i en hal med mange andre, men det, oplever jeg sagtens, kan lade sig gøre, når reglerne for fællesskab er tydelige, og vi påtager os et tydeligt og synligt værtskab.

Lykkes vi med den opgave, vil det samtidig også betyde, at vi skaber plads til den stigende gruppe autonomt selvorganiserede unge, som synes, at det er fedt at komme i hallerne, uden at de på forhånd ved, hvad aktiviteten går ud på.

Og måske kan vi ligefrem tiltrække flere af dem? Vi skal ikke stoppe dem ned i en kasse, men erkende, at der er flere forskellige målgrupper med forskellige behov.

De unge foreningsmedlemmer nyder faktisk godt af de selvsamme miljø, som tiltrækker de autonomt selvorganiserede. Jeg kan bekræfte. at forskningen om unge aktivitetsvaner rammer plet, når den fastslår, at unge nyder at hænge ud og have forskellige fællesskaber. Det gælder også i foreningen. Så lad os styrke de unge ved at invitere dem alle indenfor.

Nogle i en organiseret kontekst og andre mere autonomt og spontant. Fælles for dem er, at mange unge elsker at være i et aktivt rum, hvor der er plads til at hænge ud, svede, spille bold, danse eller lave andre aktivitetsformer.