Store økonomiske udfordringer presser kommunernes budgetter til det yderste.

Der mangler medarbejdere – ikke mindst til vores ældre medborgere. Sundhedsvæsenet er på visse områder i knæ. Der er alt for mange børn og unge, som ikke trives. Vi har en energikrise. Og så er der de mange nødvendige investeringer og indsatser for naturen og klimaet.

Samtidig viser beregninger baseret på regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, at kommunerne skal prioritere og effektivisere for op mod 18,9 milliarder kroner frem til 2030.

Beløbet fremkommer, når man sammenregner kravene til besparelser hos kommunerne og den manglende pris- og lønregulering med, at der ikke i regeringsgrundlaget er noget, som indikerer at regeringen vil give kommunerne flere penge til eksisterende opgaver med stigende udgifter. For eksempel til det specialiserede socialområde, det nære sundhedsvæsen og specialundervisning i folkeskolen. 

Det er derfor med en efterhånden ret stor bekymring, at jeg ser ind i den del af samfundsøkonomien, der vedrører kommunernes økonomi.

Lars Green Bach
Generalsekretær i Dansk Skytte Union

Det er derfor med en efterhånden ret stor bekymring, at jeg ser ind i den del af samfundsøkonomien, der vedrører kommunernes økonomi. Og ikke mindst de afledte konsekvenser heraf for dansk idræt, i og med at cirka 80 procent af den offentlige støtte til dansk idræt afholdes af kommunerne med afsæt i blandt andet Folkeoplysningsloven.

Den kommunale støtte til idrætten går især til at skabe rammer for foreningerne ved at stille relevante og brugbare faciliteter til rådighed. Men også i form af støtte til blandt andet foreningernes aktiviteter og uddannelse af trænere og ledere, ligesom en række kommuner indgår aktivt i et forpligtende samarbejde med Team Danmark om at skabe velfunderede talentudviklingsmiljøer.

Idrættens værdi

Idrætten har helt grundlæggende en værdi i sig selv - uafhængigt af resultater eller præstationer. Foreningsidrættens egenværdi er at forstå og værdsætte idræt som en kilde til glæde, demokrati, personlig udvikling, sundhed og livskvalitet.

Vores mangfoldige foreningsidræt handler både om frivillige og professionelle fællesskaber. Handler om dygtiggørelse og trivsel, og om at skabe muligheder for, at færre står uden for et aktivt samvær i deres lokalområde. Det handler om at udvikle sit talent – at man kan, vil og tør uanset alder – og om at forfølge sine drømme mod stjernerne, rekorderne og medaljerne. Og om at sætte det rigtige hold af dygtige trænere og ledere.

Oven på dette vidt udbredte netværk af idrætsforeninger finder vi forbundenes eliteidræt, der gang på gang giver os talrige eksempler på, hvor meget eliteidrætten og atleternes store præstationer betyder for Danmark og danskerne.

De danske atleter, trænere og ledere i eliteidrætten lærer os alle sammen noget om, hvad det vil sige at være menneske.

Lars Green Bach
Generalsekretær i Dansk Skytte Union

Endelig genererer det frivillige foreningsarbejde i blandt andet idrætten en anselig økonomisk værdi for Danmark. Ifølge tilgængelige undersøgelser er det faktisk helt op mod 315 milliarder kroner om året!

Et righoldigt idrætsliv, der kan gøre sig gældende såvel lokalt som nationalt og internationalt, er således helt afgørende for, at vi kan have et velfungerende demokratisk samfund med en fælles identitet og en følelse af samhørighed.

Og det er entydigt i vores alles interesse at sikre, at der allokeres den nødvendige økonomi til, at idrættens fællesskaber kan udfolde sig. For når vi lever sammen som frie mennesker i stærke, meningsfyldte og levende idrætsfællesskaber, lever vi godt. Og vi lever godt sammen.

Partnerskab mellem idrætten og KL

Det store spørgsmål er dog, om idrætten, sammen med kulturlivet i øvrigt, bliver taberen i det økonomiske spil, der i øjeblikket er i gang om den kommunale økonomi?

Er idrættens organisationer og kommunerne på stikkerne for at sikre, at den mere end 100-årige stærke idrætshistorie, vi står på skuldrende af, kan føres videre ind i nu- og fremtiden? Ja, det må være et af de helt store spørgsmål i den virkelighed, vi ser ind i lige nu.

Når alt kommer til alt, har idrætten og kommunerne en stærk fælles interesse. For uden økonomi til at kunne understøtte et velfungerende idrætsliv centralt i forbundene såvel som decentralt i kommunerne, mister vi en betydningsfuld hjørnesten i vores samfund i konkurrencen med andre vigtige samfundsopgaver.

Jeg vil derfor opfordre idrættens organisationer – ikke mindst Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark – til at indgå et stærkt partnerskab med Kommunernes Landsforening (KL). Et partnerskab, der skal bidrage til, at der prioriteres den nødvendige økonomi til idrætten og det folkeoplysende foreningsliv i de årlige aftaler mellem staten og kommunerne, og når der vedtages finanslove. 

Jeg vil derfor opfordre idrættens organisationer – ikke mindst Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark – til at indgå et stærkt partnerskab med Kommunernes Landsforening (KL).

Lars Green Bach
Generalsekretær i Dansk Skytte Union

Gode forhold for idrætten i kommunerne handler ikke mindst om at tilvejebringe relevante moderne faciliteter, tilstrækkelige med frivillige og sportslige aktiviteter i de enkelte idrætsdiscipliner. Alt det som vi ved inspirerer og er væsentlige forudsætninger for et aktivt lokalt idrætsliv. Men det handler også om at have ressourcer til at kunne indgå i elitekommunesamarbejdet med Team Danmark, understøtte events som eksempelvis DM-ugen eller Skole-OL og bidrage til indsatser for soldaterveteraner eller socialt udsatte borgere.

Alt sammen noget vi af erfaring ved har stor betydning for mennesker og livet i foreningerne. Og noget idrætten og kommunerne lykkes med uden en masse fastsatte bindinger, forpligtelser eller minimumsstandarder fra centralt hold, som vi ser det på en række andre kommunale områder.

De sidste og afgørende kroner

Selv om de kommunale budgetter på idrætsområdet er beskedne sammenlignet med andre områder i kommunerne, er der en stor risiko for, at de sidste kroner, for at få de meget pressede kommunale budgetter til at hænge sammen, findes netop her. Uagtet de umiddelbare konsekvenser på den korte bane og de langsigtede samfundskonsekvenser når det gælder vores demokrati, samfundssind, sundhed og generelle velbefindende.

Idrætten og foreningsidrættens fællesskaber for børn, unge og voksne må derfor sikres en plads højt på den politiske dagsorden. Og mit bud er, at det bedst kan ske via et nyt stærkt og forpligtende partnerskab mellem idrættens organisationer og KL.