Juraprofessor: Evaluering af udlodningsloven kan gøre politiske mål til virkelighed

Hensigten om evaluering er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, men nogen egentlig revisionsklausul i loven blev det dog ikke til, og evalueringen er da heller ikke blevet til noget endnu.

Men i forbindelse med et mediefokus på spørgsmålet er kulturministeren hos Danmarks Radio citeret for, at evaluering af loven ikke er opgivet.

Lov skal styrke foreningsliv

Når en lov skal evalueres, er det nærliggende at tage udgangspunkt i, hvilken situation loven var tænkt at skulle sikre.

Udlodningsloven har som et væsentligt formål; At styrke det frie foreningsliv.

Lidt polemisk kan man sige, at idrætsverdenen ikke er nået så meget længere end til den debat, som politikerne tog for ti år siden.

Karsten Naundrup Olesen
Professor, Københavns Universitet

Herved skulle loven være den juridiske gennemførelse af de to politiske aftaler, som ligger til grund for loven, nemlig en aftale om udlodningsmodellen og en aftale om idræt fra henholdsvis januar 2017 og maj 2014.

I aftalen om idræt er det fremhævet, at foreningsidrætten er grundstenen i dansk idræt, og at dette ønskes styrket. Med en tildeling på tilsammen cirka 600 millioner kroner til DIF og DGI må det siges, at der med loven blev sat handling bag formålsbetragtningerne.

I den politiske aftale om idræt er det i samme passage som betragtningerne om det frie foreningsliv også anført, at idrætspolitikken skal tage højde for, at selvorganiseret idræt og idræt i privat regi i dag spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag. Endelig også, at der er behov for at få en endnu større del af de ikke-aktive til at dyrke idræt. Den politiske horisont var med andre ord bred.

Hvem skal have del i kagen?

Det anførte fra den politiske aftale om idrætten svarer meget godt til den debat, der sidenhen har været i idrætskredse.

Skal de etablerede aktører - navnlig de store organisationer - fortsat have en stor del af kagen? Skal nye organisationer og foreninger til fadet? Og hvordan med individualudøverne - skal de også tilgodeses?

For slet ikke at tale om, hvordan man skal forholde sig til de erhvervsbaserede aktører.

Lidt polemisk kan man sige, at idrætsverdenen ikke er nået så meget længere end til den debat, som politikerne tog for ti år siden.

Det kan måske tænkes, at skiftende kulturministre også af den grund ikke har haft så travlt med at tage fat på en evaluering og eventuel revision af udlodningsloven.

Når evalueringen af udlodningsloven kommer, kan det måske være en idé at rykke lidt på de vanlige positioner i en anerkendelse af, at også de andre aktører har interessante idéer for idrættens udvikling og under iagttagelse af den politiske realitet.

Lov vil fastholde fokus

Med hensyn til det sidste kan det ved gennemlæsning af grundlaget for den gældende lov konstateres, at ønsket om at fremme foreningslivet var markant i forbindelse med lovens tilblivelse.

Selv om politiske vinde er omskiftelige, så vil foreningsfokuset næppe forsvinde i forbindelse med en revision af loven.

En ulempe ved at lade flere få andel i udlodningsmidlerne er naturligvis risikoen for, at disse bliver smurt for tyndt ud.

Karsten Naundrup Olesen
Professor, Københavns Universitet

Det er imidlertid et spørgsmål, om man vil fastholde den gældende fordeling af pengene, hvor DIF og DGI modtager broderparten af de penge, som tilflyder idrætten direkte.

Ordningen er kritiseret fra flere sider. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at ønsket om at styrke foreningslivet ikke tilsidesættes ved at lade andre foreninger og organisationer modtage større støtte end tilfældet er i dag.

Enten ved at tage fra dem, som får i dag, eller ved at gøre kagen større.

En ulempe ved at lade flere få andel i udlodningsmidlerne er naturligvis risikoen for, at disse bliver smurt for tyndt ud.

En fordel kan være, at der med flere - og nye - organisationer og foreninger bliver nye vinkler på idrætsudøvelse. Det kan måske medvirke til at realisere et andet af de hensyn som blev nævnt i den politiske aftale om idræt - det med at få flere i gang med at dyrke idræt.

En større mangfoldighed af organiserede foreninger kan måske også vise sig at være en fordel, når regeringens seneste udspil vedrørende bevægelse i folkeskolen skal omsættes til reel idrætsaktivitet.