Derfor bliver VM i Saudi-Arabien ikke som slutrunden i Qatar

Ikke som i Qatar

Slutrunden om 11 år bliver dog næppe en gentagelse af sidste års verdensmesterskab. Vi kommer ikke til at høre de samme højlydte diskussioner om regnbueflag på overarme, om slutrunder afholdt om vinteren, om øl på tribunerne og om, hvorvidt sportsbegivenheder trives bedst i lande, der deler Vestens blik på menneskerettigheder.

Og det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at fodbolden, og sportens verden i bred forstand, vil være som forvandlet i 2034.

Med VM i Qatar gik sporten ind i en ny tid, vi kan kalde den ”geopolitikkens æra”, hvor det ikke længere er Vesten, der har definitionsretten.

Jeppe Højberg Sørensen
Debatredaktør, Altinget

1992 står i dag tilbage som året, fodbolden gik ind i den moderne tid. Som i et ekko af murens fald og Margaret Thatchers og Ronald Reagans ubetingede tro på markedet, blev den fremmeste engelske liga til Premier League, og tv-rettighederne blev købt af mediemogulen Rupert Murdoch, ligesom Champions League blev skabt.

"A whole new ball game" kaldte man nu fodbolden i England i tv-reklamer for at markere opgøret med de hooligans, der havde kastet molotovcocktails og mørke skygger ind over fodbolden i årtier.

Sporten blev friseret og klædt på til bedste sendetid, og i årene der kom, eksploderede opmærksomheden og pengene i en grad, ingen kunne have forudset.

Den nye æra

Men VM i Qatar markerede et brud. For selv om mange troede, at emiren, Tamin bin Hamad Al Thani, ville bruge slutrunden til at sportswashe sit plettede omdømme, gjorde han det modsatte.

Da argentinske Lionel Messi stod på podiet og skulle løfte pokalen ved VM’s afslutning, iklædte emiren ham sin kåbe, og således var fodboldens ypperste symbol pludselig blevet til Al Thanis.

Med VM i Qatar gik sporten ind i en ny tid, vi kan kalde den "geopolitikkens æra", hvor det ikke længere er Vesten, der har definitionsretten. Pengene er bestemt ikke væk, men et nyt stor- og statspolitisk lag er lagt på.

Bevægelsen blev denne sommer bekræftet, da den statsejede saudiske investeringsfond, Public Investment Fund, overtog fire af de største klubber i hjemlandet og siden investerede tungt i spillere fra det europæiske kontinent, så kun Premier League kunne konkurrere på pengepungen.

Intet tyder på, at Mohammed bin Salman vil skrue ned for ambitionerne. Ikke mindst når VM venter forude, og som en undersøgelse fra Play the Game senest viste, har Saudi-Arabien vidt forgrenede økonomiske interesserer i utallige sportsgrene.

11 års tilvænningsproces

Med andre ord vil de kommende 11 år blive en tilvænningsproces, hvor det investering for investering vil blive tydeligt for enhver, at fodbolden ikke længere hviler i sin europæiske og sydamerikanske vugge, men nu er spaltet i to, således at den også har en pol i Golfen.

Hvis VM i Qatar var et chok for iagttagere i Vesten, vil VM i Saudi-Arabien være hverdag.

Jeppe Højberg Sørensen
Debatredaktør, Altinget

I FIFA har det asiatiske fodboldforbund, som golfstaterne hører til, og det afrikanske fodboldforbund, der er under kraftig indflydelse fra netop golfstaterne, næsten flertal tilsammen.

Dertil er det ikke mere end en uge siden, at forlydender gik på, at Cristiano Ronaldos saudiske klub, Al Nassr FC, ville modtage en invitation til at deltage i Champions League, altså den europæiske klubturnering, der er arrangeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA.

Et rygte, der vidner om den omvæltning, sportens verden vil gennemgå i de kommende år.  

Hvis VM i Qatar var et chok for iagttagere i Vesten, vil VM i Saudi-Arabien være hverdag.

Et andet land

Det er ikke kun de kommende års udvikling, der vil gøre slutrunden i 2034 væsensforskellig fra den i fjor.

Hvor kun omtrent en tiendedel af Qatars befolkning på små tre millioner mennesker har statsborgerskab i Qatar, har mere end 20 millioner mennesker et pas udstedt af Saudi-Arabien.

Fodboldens verden anno 2034 vil være en anden end den af 2022.

Jeppe Højberg Sørensen
Debatredaktør, Altinget

I Saudi-Arabien findes der altså en betragtelig lokal befolkning, der tilmed har fodbolden som favoritsport, og så står der allerede flere stadioner klar, hvorimod Qatar måtte bygge noget nær hver og et – med dødsfald og lidelser hos migrantarbejderne til følge.

Her skal det pointeres, at Saudi-Arabien akkurat som Qatar er mere end udfordret, når det kommer til at sikre de millioner af migrantarbejderes fundamentale rettigheder. Men med en mere udviklet infrastruktur, hotelkapacitet med mere, der også i de kommende år vil forbedres drastisk som følge af Vision 2030-planen, vil dødsfald og ulykker i mindre grad relatere sig direkte til slutrunden. 

Hvorvidt den diskussion blot er af semantisk karakter er naturligvis et åbent spørgsmål.

Uanset er de faktiske forhold i Saudi-Arabien altså noget anderledes, end de var i Qatar, og det samme vil debatten om slutrunden blive. For fodboldens verden anno 2034 vil være en anden end den af 2022.