

Klimaforandringer. Som emne i samfundsdiskussionen er det gået fra at være et randbegreb, der blev bragt op af bekymrede forskere og venstresnoede naturentusiaster til det nye sort, som enhver politiker er nødt til at nævne med ansigtet lagt i passende bekymrede folder.
Den dominerende politiske diskurs opfatter problemerne som en lidt irriterende bivirkning ved en ellers velfungerende økonomisk verdensorden, der blot skal småjusteres og gennem teknologisk udvikling fører os til ”Hyperforbrugssamfundet 2.0”. Økologisk modernisering er svaret på udfordringen og politisk handlekraft udvises ved at tale om de teknologier, som lige om lidt vil løse problemet.
I stigende grad er klimaforandringerne imidlertid også blevet et emne for de humanistiske videnskaber. Heldigvis fristes man til at sige. For uden en dybere forståelse af problemernes årsag og natur er der ingen udsigt til reelle løsninger. Sådan er det nu engang med problemer.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling














