Danmarks Naturfredningsforening: For et grønnere København må vi stoppe brugen af biomasse

Men problemet er, at det overhovedet ikke er grønt.

Det er kun grønt på papiret, fordi man af politiske årsager har valgt, at biomasse skal tælle som CO2-neutral energi.

Men det ændrer ikke på, at det stadig forurener rigtig meget at brænde træ af. Samtidig leder det til fældning af skov og risiko for udslettelse af vigtige naturskove i blandt andet Sydamerika.

Kort fortalt: Hvis Københavns Kommune skal være grøn, skal man ikke længere fælde træ i Sydamerika, fragte det tusindvis af kilometer og brænde det af, når det er i havn.

Miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser

CO2-fangst og -lagring, der foregår på eksempelvis Amagerværket, er også en del af den nye plan.

Hvis Københavns Kommune skal være grøn, skal man ikke længere fælde træ i Sydamerika og fragte det tusindvis af kilometer.

Ole Damsgaard
Næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København

Selvom det kan lyde tillokkende, så bør det virkelig overvejes, om det er klogt at putte mange æg i den kurv.

Teknologien er ikke færdigudviklet, den kræver enorme investeringer.

Der er stadig stor usikkerhed om de miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser ved at pumpe CO2 ned i undergrunden.

CO2-fangst og -lagring kan muligvis blive et supplement, men kun et supplement, til den nødvendige omstilling til vedvarende energiformer.

Det er en overgangsteknologi, måske et nødvendigt onde i den nuværende situation, og derfor er det afgørende, at man ikke laver såkaldte lock-in-effekter, som hæmmer den reelle omstilling.

Vejtransportens store klimaaftryk

En af de meget store udfordringer i den nye klimaplan bliver at nedbringe vejtransportens betydelige bidrag til klimaaftrykket.

En væsentlig del af transportens CO2-aftryk genereres af den pendling, der hver dag foregår i bil ind og ud af København.

180.000 personer pendler hver dag ind i kommunen, mens 120.000 pendler den modsatte vej.

En væsentlig forudsætning for at nedbringe udledningen fra denne flanke er, at betydeligt flere bruger den kollektive trafik i stedet for bilen.

Derfor bør der skabes klare incitamenter til dette.

Lynetteholms miljøpåvirkning

Det er imidlertid ikke kun gjort med det.

For på transportområdet bør elefanten i rummet også nævnes.

Vi er også bekymrede for det løbende CO2-aftryk, som vil blive genereret af Lynetteholm og den tilhørende infrastruktur.

Ole Damsgaard
Næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København

Vi er i denne tid i færd med at udbygge til tusindvis af boliger og arbejdspladser på Refshaleøen og Lynetteholm.

Det er dele af København, som i forvejen er meget dårligt forbundet med både den regionale kollektive trafik og vejnet.

Det vil kræve store investeringer og CO2-udledning i anlægsfasen – om det så er asfalt eller metro.

Ud over konsekvenserne for natur og miljø, bekymrer vi os også for det løbende CO2-aftryk, som Lynetteholm og den medfølgende infrastruktur vil forårsage.

Det er vigtigt, at dette medregnes på den bedst mulige måde i klimaplanen.

Reducere affaldsmængder

Endelig er det vigtigt, at klimaplanen kommer til at indeholde nogle ambitiøse mål om at reducere københavnernes forbrug og meget store mængder affald.

I den forbindelse er det positivt, at Teknik- og Miljøudvalget allerede har besluttet, at københavnernes forbrugsbaserede CO2-udledninger skal halveres inden 2035.

Klimaplanen bør anvise nogle konkrete virkemidler og delmål, så vi er helt sikre på at nå målet og kan følge vejen derhen.

I DN København ser vi altså overordnet nogle gode takter i oplægget til en ny klimaplan, men der er nogle grundlæggende byggesten, der skal ind, hvis klimaplanen reelt skal batte og for alvor være grøn.