Cepos: København skal ikke fastsætte egne klimamål
Københavns Kommunes klimapolitik er dyr, ineffektiv og præget af overlapning. Fokus bør skifte til klimatilpasning og støtte til national og europæisk politik. Dobbeltregulering er for dyrt, skriver Line Andersen og Otto Brøns-Petersen.
Line Andersen og Otto Brøns-Petersen
Hhv. økonom og analysechef, CeposFor at begrænse temperaturstigningerne er det nødvendigt at sænke de globale drivhusgasudledninger.
Heldigvis står et stort flertal af verdens lande bag Parisaftalen og har forpligtet sig til at reducere deres nationale udledninger. Danmark deltager gennem EU.
Men det er misforstået, når kommunerne vælger at bedrive selvstændig klimapolitik for at nå aftalens mål.
Er det realistisk at København når sine klimamål?
Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.
Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat.
Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.
Flere kokke gør ikke retten bedre.
Når Københavns Kommune – og alle andre kommuner for den sags skyld – fører klimapolitik på egen hånd, gør de tværtimod den grønne omstilling en bjørnetjeneste.
Det fører til skadelig dobbeltregulering, når flere myndigheder vil nedbringe de samme udledninger.
Der er høj lækage forbundet med lokale reduktioner, og kommunale tiltag, specielt på transportområdet, medfører ofte meget høje samfundsøkonomiske omkostninger.
I Cepos har vi beregnet, at for eksempel hastighedsnedsættelser i København koster mindst 30.000 kroner per ton reduceret Co2.
Til sammenligning koster det 750 kroner at reducere et ton CO2 med regeringens aftalte grøn skattereform.
Også vismændene advarer i deres seneste miljøøkonomiske rapport imod kommunal klimapolitik, da det fordyrer den grønne omstilling.
Globale problemer, som verdens drivhusgasudledninger, løses bedst muligt på højest mulige niveau, allerhelst globalt.
EU har på vegne af medlemslandene forpligtet sig til Parisaftalen.
Derfor har EU blandt andet vedtaget reduktionsmål på mindst 55 procent i 2030 samt klimaneutralitet i 2050.
Afgift for udledning af drivhusgasser
Der er ingen tvivl om, at den billigste og mest effektive måde at sikre grøn omstilling på, er en ensartet pris på drivhusgasudledninger.
Kommunens omstilling er forbundet med store unødvendige omkostninger for københavnerne
Line Andersen og Otto Brøns-Petersen
Hhv. økonom og analysechef, Cepos
Og det er det, som tilstræbes med EUs kvotesystem, og som Danmark bevæger sig i retning af med den grønne skattereform fra 2022.
En ensartet pris på udledning fremmer både ændringer i forbrugsmønstre.
Samtidig er det også med til at skabe incitament til teknisk omstilling til mindre drivhusgasintensiv produktion.
En ensartet pris tilskynder til at nedbringe udledningerne, hvor det er billigst.
På den måde opnås en omkostningseffektiv grøn omstilling af samfundet.
Dyrt at være københavner
Af den nuværende KBH 2025 Klimaplanen fremgår det, at det er ”afgørende, at omstillingen til Co2 neutral storby samlet set ikke gør det dyrere at være københavner”.
Men som ikke mindst beregningerne af hastighedsnedsættelserne har vist, så er kommunens omstilling forbundet med store unødvendige omkostninger for københavnerne.
Overborgmesteren vil med den nye 2035 klimaplan udvide klimamålene til også at omfatte københavnernes forbrugsbaserede udledninger. Det vil sige udledninger uden for kommunen skabt af borgernes forbrug.
Men det vil sandsynligvis gøre det endnu dyrere at være københavner og være uden væsentlig effekt på drivhusgasudledningerne.
Det er endnu et mål, som overlapper med eksisterende mål andre steder og skaber mere skadelig dobbeltregulering.
Være et grønt forbillede
Københavns kommune vil gerne være et grønt forbillede for andre storbyer. Men det er ikke specielt forbilledligt at føre klimapolitik, der modarbejder den grønne omstilling ved at gøre den unødvendig dyr.
Vil kommunerne være et grønt forbillede, bør de fokusere på den del af Parisaftalen, der omhandler klimatilpasning.
Et grønt forbillede er dem, der løser samfundets problemer med færrest mulige omkostninger
Line Andersen og Otto Brøns-Petersen
Hhv. økonom og analysechef, Cepos
Klimatilpasning er et lokalt problem, som kommunerne ofte er bedst til at løse.
Et grønt forbillede er dem, der løser samfundets problemer med færrest mulige omkostninger.
Kommunen bør også gøre, hvad den kan for at understøtte den danske og europæiske klimapolitik ved at reagere på de økonomiske incitamenter til for eksempel at isolere mere, spare på drivhusgasintensive materialer og sænke fossilt energiforbrug.
Det handler ikke om, at København og københavnerne ikke skal deltage i reduktionen af drivhusgasudledninger, som alle andre.
Men det bør ske loyalt over for de mål og midler, som EU og Folketinget har opstillet.
Det bør ikke ske ved at opstille egne mål eller med midler, som er grotesk dyre. Københavns Kommune bør ikke føre klimapolitik, på samme måde som den ikke bør føre sin egen sikkerheds- eller pengepolitik.